Nordjylland har som første sted i Europa udviklet og testet en elektronisk ambulancejournal, hvor Falckredderen kan læse udvalgte patientoplysninger fra sygehuset online i ambulancen på vej ud efter tilskadekomne og patienter. Journalen, amPHI, beskriver det akutte forløb og bliver inden 1. april installeret i alle landsdelens 52 ambulancer for at forbedre den præhospitale indsats. Forsøgsperioden viser, at den giver redderne mere tid til patienten.
Den nyudviklede elektroniske ambulancejournal nøjes ikke med at binde alle relevante data om patienten sammen, hvor han end befinder sig i grøftekanten, i ambulancen eller i modtagelsen den giver også mulighed for udførlig telemedicinsk rådgivning undervejs til sygehuset, og med de data, der lagres, bliver den også et kvalitetssikringsredskab.
Per Thorgaard, overlæge ved Anæstesisektor Nordjylland og en af udviklerne bag den elektroniske akutte journal, betegner den som et unikt og fremtidsorienteret værktøj.
Udviklingen af amPHI, der integrerer data fra sygehus med ambulancer og Falcks planlægningssystem EVA 2000, har stået på i ca. fire år, og resultatet er testet gennem godt to år i en ambulance stationeret i Nibe. Det er sket som led i et statsligt it projekt, Det Digitale Nordjylland, afsluttet i år 2004. Online-teknikken, baseret på mobilnettet, fungerer både på vej ud og på tilbagevejen, hvor den kan give sygehuset oplysninger om patientens aktuelle tilstand under transporten.
Venter på blåt stempel
Den aktuelle udgave af den elektroniske ambulancejournal baserer sig på de Patient Administrative Systemer (PAS) i Nordjylland, men den vil kunne tilpasses andre regioners systemer, mener udviklerholdet bag amPHI: Anæstesisektor Nordjylland, IT-Sundhed Nordjyllands Amt, Falck A/S og virksomheden Judex A/S. Lige nu giver teknikken mulighed for at forbedre den præhospitale indsats, uden at jura og den interne organisering på Aalborg Sygehus er gearet til at udnytte mulighederne fuldt ud.
Sundhedsmyndighederne skal blåstemple, at de tilladelser til dataoverførsel ud af sygehuset, der blev givet i forsøgsperioden, gøres permanente.
Overlæge Per Thorgaard har været klinisk leder ved udvælgelsen af de data fra sygehusets Patient Administrative Systemer, der er relevante for en redder at kende:
»Vi har valgt at indlægge oplysninger om tidligere indlæggelser opgjort afdelingsvist og kritisk medicinske data. Falckredderen skal ikke læse diagnoser, men den oplysning, at patienten tre gange har været indlagt på kardiologisk afdeling, kan redderen godt bruge. Det samme med kritisk medicinske data, om patienten bruger pacemaker eller hun overfølsom for penicillin.«
Til lægeambulancen er systemet forberedt til at lægge alle data fra PAS samt røntgenbilleder og laboratorieoplysninger ind. Det vil ske i næste fase i løbet af et års tid. Til den tid vil mobilnettet også have tilstrækkelig kapacitet til at overføre de nødvendige datamængder.
Falckredder Kaj Bertelsen viser i en ambulance det helt centrale element i den elektroniske ambulancejournal, en trykfølsom skærm og en håndholdt lille computer, en PDA, som kan scanne forulykkedes CPR-nummer forudsætningen for at hente data fra sygehuset ud i ambulancen. Han har arbejdet i forsøgsambulancen og er begejstret for det det nye elektroniske værktøj.
Mere tid til patienterne
»Det er et knaldgodt redskab, som vi har benyttet på alle ture. Tidligere skulle vi skrive manuelt, hvad vi gjorde ved patienterne, i akutte tilfælde måske først, når de var afleveret. Nu scanner vi oplysninger eller trykker på et skærmbillede med faste punkter. Det går hurtigere, og det kan læses!
Det er svært at sige, hvor megen mere tid vi har til patienten, men jeg vil tror, at det er mellem en halv og en hel gang så lang tid. Jamen, den ekstra tid bruger vi især på den psykiske del af patientplejen, holde i hånd og forklare f.eks. trafikkvæstede, hvad der kommer til at ske, når de når fremt til sygehuset. For nogle kan det godt virke overvældende, at der står seks-otte personer over dem ved modtagelsen.«
Kaj Bertelsen har været Falckredder så langt tilbage i tiden, at redderne slet ikke skrev noget om patienten. Derefter fulgte mange år med at bruge masser af tid på at udforme en manuel ambulancejournal: »Jeg følte, at tiden til patienten blev taget fra os, men nu vender den tilbage.«
Database sikrer kvalitet
Den elektroniske ambulancejournal benytter GSM/GPRS-nettet, er webbaseret, de registrerede data lagres, og journalen viser unik tid, hvor sygehus og Falck tidligere registrerede tiden efter forskellige systemer. I kritiske situationer vil der ikke længere være diskussion om, hvornår et hjertestop indtræffer, og ved eventuelle klager leverer det nye værktøj en objektiv beskrivelse.
»AmPHI er ikke bare en journal, men også en database, og jeg er ikke i tvivl om, at systemet kvalitetssikringsmæssigt vil give forbedringer,« siger Per Thorgaard og tilføjer, at han gerne vil have patientforeningerne i spil for at lade dem få medindflydelse på de nye muligheder.
Under forsøget er den elektroniske ambulancejournal blevet afleveret i en printet version.
Det næste skridt er så en oversigtskærm i modtagelsen til forløbslederen, den ansvarshavende akutsygeplejerske, hvor hun kan følge alle ambulancer på vej til sygehuset, med hvem, årsagen og patienternes aktuelle tilstand. Via en arbejdsskærm kan hun så bestille de nødvendige scanninger og behandlinger og evt. stille om til en relevant læge til rådgivning under transporten.
Den del forventer folkene bag projektet kan være implementeret om et års tid.
»Jeg ser også systemet som en rationalisering. Ved meldinger om trafikulykker kan man typisk komme til at tilkalde for mange læger,« siger Per Thorgaard. Med amPHI kan sygehuset vurdere, om der bliver brug for både en ortopædkirurg og en neurokirurg eller kun det første.
Mange fordele
På forhånd forventer overlæge Per Thorgaard, at amPHI vil give være en fordel for en række patientgrupper:
sukkersygepatienter, hvor redderen automatisk vil få den oplysning på skærmen via CPR-nummeret, i stedet for blot at se en akut patient, som er bevidstløs eller ligner en fuld
patienter med kramper når redderen får oplysningen at det handler om en person med epilepsi, ved han, hvordan han skal handle
hjertepatienter, hvor amPHI-systemet viser mere end EKG
specielle patientgrupper som allergikere, hvor redderen får at vide, hvad de er overfølsomme over for, børn, hvor redderen på skærmen automatisk får besked om korrekt blodtryk eller korrekte doser ved evt. medicinsk behandling undervejs.
Ændret organisering
Direktør for Anæstesi Nordjylland, overlæge Flemming Knudsen, der har været projektansvarlig, vurderer, at de nye muligheder kræver ændringer i den måde, sygehusene organiserer sig på:
»I dag er skadestuerne i Danmark primært indrettet på et stort antal patienter med små grader af læsioner, snitsår og forvredne ankler. Skadestuer er traditionelt forankret i ortopædkirurgien. Men i takt med at snitfladen med den nye elektroniske ambulancejournal bliver større og større mellem modtagelse og præhospital indsats som rådgivning til ambulancen, så fordrer det, at man gentænker organiseringen af skadestuer og modtagefunktioner i Danmark.«
Hos Falck Nordjylland glæder kontraktchef Torben Christensen sig over de muligheder, som de registrerede data giver: »Vi målretter i dag efteruddannelsen af reddere, men med amPHI kan vi gøre det endnu mere individuelt på et overskueligt, faktuelt grundlag.« For Falck bliver systemet dermed også et kompetenceudviklingsværktøj.
Ifølge Torben Christensen har ingen andre i Europa udviklet en elektronisk ambulancejournal med de værktøjer, der ligger i amPHI. Han forventer sig ligesom overlæge Per Thorgaard en del af det næste udviklingstrin i systemet: En overbygning, der kan benyttes i masseskadesituationer.
Jytte Laden Nielsen
