Sundhedsstyrelsen og det rådgivende ekspertpanel har handlet helt efter bogen, da de anbefalede, at Aarhus blev hjemsted for højt specialiseret behandling af kræftpatienter med partikelterapi. Det konkluderer Sundhedsstyrelsen i et brev til de tabende parter, Rigshospitalet og Region Hovedstaden, der før jul kritiserede styrelsen for ikke at have levet op til den faglige standard i behandlingen af hovedstadsregionens ansøgning om at tilbyde protonbehandling. I et fælles brev til Sundhedsstyrelsen erklærede parterne sig på fire punkter direkte uenige med ekspertpanelets vurdering...
