På mange sygdomsområder er der svag evidens, når det kommer til behandlingen af skrøbelige ældre patienter. Det forsøger et nyt studie inden for metastatisk tarmkræft nu at gøre noget ved. Stine B. Winther, læge og phd.-studerende ved Syddansk Universitet, har sammen med kolleger sammenlignet to alternative behandlingsformer i et randomiseret studie, hvor 156 skrøbelige patienter over 70 år deltog. En gruppe blev behandlet med monoterapi. En anden gruppe fik en reduceret udgave af den kombinationsbehandling, der er standard for friske...
