Et stort studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ESCMID), viser, at voksne med RSV-associeret akut respiratorisk infektion (RSV-ARI) har 2,7 gange forhøjet risiko for at dø inden for ét år sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Forskningen bidrager til forståelsen af den risiko, som smitte med RSV udgør. Denne risiko er veldokumenteret for børn, mens den stadig ikke er fuldt ud forstået blandt voksne.

I studiet analyserede forskerne data på 5.289 danskere med RSV-ARI i perioden fra 2011 til 2022 og sammenlignede med 15.867 raske kontroller fra baggrundsbefolkningen.

Her fandt forskerne, at risikoen for at dø var 2,7 gange højere i gruppen smittet med RSV sammenlignet med blandt kontrollerne.

Ydermere var risikoen for forværring af KOL eller astma hhv. 3,1 og 4,6 gange forøget hos gruppen af personer med RSV-ARI.

57 pct. af de personer, som havde været smittet med RSV, blev indlagt i løbet af opfølgningsåret mod 26 pct. i kontrolgruppen. Endelig blev 5,3 pct. af personerne med RSV-ARI indlagt intensivt, hvilket kun gjaldt for 1,4 pct. af kontrollerne.

Koster samfundet dyrt

Forskerne beregnede også de økonomiske omkostninger forbundet med RSV-smitte. Her fandt de, at de personer, som havde været smittet med virussen, i gennemsnit kostede sundhedssystemet tæt på 150.000 kr. i løbet af opfølgningsåret, mens personer i kontrolgruppen i gennemsnit kostede sundhedssystemet 60.000 kr.

»Et af de mest slående resultater fra denne undersøgelse var den langvarige og betydelige indvirkning af RSV-ARI. Selv efter den akutte fase fortsatte patienterne med at opleve dårligere resultater sammenlignet med den generelle befolkning. Det understreger, hvor alvorlige og langvarige virkningerne af RSV-ARI kan være,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. Maria João Fonseca fra GSK, i en pressemeddelelse.

Med en bredere anvendelse og i kombination med klinisk vurdering kan IL-6 forbedre den kliniske beslutningstagning betydeligt og understøtte rettidig, målrettet behandling af højrisikopatienter.

Seán Whelan, læge, Obstetrics & Gynaecology, Children’s Health Ireland

Hun uddyber, at forværringer af KOL og astma allerede er udfordrende i sig selv, men at RSV-ARI forværrer deres sværhedsgrad.

»Derfor er det afgørende, at vi er mere opmærksomme på patienter med disse underliggende tilstande for at forhindre yderligere, potentielt livstruende komplikationer,« siger Maria João Fonseca.

En anden af forskerne bag studiet, læge Stanislava Bratković, peger på, at vacciner kan beskytte mod smitte og de mest alvorlige udfald af smitte.

»I betragtning af den betydelige byrde ved RSV-ARI er det vigtigt at prioritere vaccination af sårbare befolkningsgrupper for at reducere både sundhedskomplikationer og tilknyttede omkostninger,« siger hun.

Ny biomarkør for blodforgiftning

Et andet studie, der er blevet løftet sløret for på ESCMID, viser, at interleukin-6 (IL-6) kan være en effektiv diagnostisk biomarkør til tidlig identifikation af blodforgiftning hos højrisikopatienter, herunder nyfødte, børn og gravide. 

Studiet er det første til at evaluere IL-6’s diagnostiske potentiale i en kohorte med individer fra alle tre aldersgrupper. Resultatet betegnes som ‘et gennembrud’.

Blodforgiftning er en livstruende tilstand og fortsat en af de største årsager til dødsfald på globalt plan med cirka 11 millioner årlige dødsfald.

Især børn under fem år og gravide kvinder er sårbare, blandt andet fordi det er svært at diagnosticere blodforgiftning tidligt i sygdomsforløbet.

Et af problemerne er, at traditionelle biomarkører for infektioner, for eksempel niveauerne C-reaktivt protein eller procalcitonin i blodet, har et forsinket respons på blodforgiftning og derfor suboptimal sensitivitet.

Høj specificitet og sensitivitet

I studiet analyserede forskere fra Irland en lang række blodprøver fra 252 patienter med mistænkt blodforgiftning. 111 var børn, 72 var gravide kvinder, og 69 var nyfødte.

Forskerne opdelte i studiet forsøgsdeltagerne i grupper efter infektion (bakteriel infektion, viral infektion eller ingen infektion) og det fysiologiske respons (normalt, systemisk inflammatorisk respons-syndrom, sepsis eller septisk chok).

Forskerne benyttede en såkaldt AUROC-analyse til at vurdere potentialet i at bruge IL-6 som biomarkør for blodforgiftning. Ved en AUROC-analyse er en score på 1,0 100 pct. specificitet og sensitivitet, mens en score på 0,5 vidner om en fuldstændig ineffektiv test.

Brugen af IL-6 som biomarkør viste sig i studiet at være utrolig effektiv i forhold til at skelne bakterielle infektioner fra ikke-bakterielle infektioner med AUROC-værdier på 0,91, 0,94 og 0,86 for hhv. børn, gravide og nyfødte.

IL-6 var også med høj præcision i stand til at identificere sværhedsgraden af blodforgiftning og skelne mellem milde infektioner, blodforgiftning og septisk chok.

Sensitiviteten af IL-6 var 91 pct. hos børn og 94 pct. hos gravide. Hos nyfødte var specificiteten 97,1 pct., men sensitiviteten på 67,6 pct. var lavere.

Stort klinisk potentiale

Forskerne bag studiet spekulerer i, at den lavere sensitivitet ved diagnosticering af nyfødte kan have noget at gøre med kompleksiteten ved generelt at diagnosticere nyfødte, da denne gruppe kan præsentere med et bredere spektrum af blodforgiftninger.

Alligevel mener de, at IL-6 rummer et stort klinisk potentiale.

»Udskillelsen af IL-6 stiger indenfor én til 2 timer af infektionen, topper efter 6 timer og falder efter 24 timer, mens C-reaktivt protein og procalcitonin topper meget senere efter henholdsvis 48 og 24 timer. Dette hurtigere og stejlere respons gør IL-6 til en lovende biomarkør til tidligere påvisning af blodforgiftning,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Seán Whelan fra Obstetrics & Gynaecology ved Children’s Health Ireland, i en pressemeddelelse.

Seán Whelan fremhæver også den voksende kliniske anvendelse. 

»IL-6 bruges allerede rutinemæssigt på vores institutioner til disse befolkningsgrupper. Udfordringerne for en bredere anvendelse er blevet mindre med udviklingen af kommercielt tilgængelige test på almindeligt anvendte platforme, som kan give resultater i realtid. COVID-19-pandemien fremskyndede denne proces, da IL-6-testning blev mere udbredt til vurdering af patienters inflammation. Vores resultater styrker IL-6’s potentiale som en lovende biomarkør til diagnosticering af blodforgiftninger. Med en bredere anvendelse og i kombination med klinisk vurdering kan IL-6 forbedre den kliniske beslutningstagning betydeligt og understøtte rettidig, målrettet behandling af højrisikopatienter,« siger han.