Ønsket om et etablere et nationalt transplantationscenter på Rigshospitalet var for omfattende, erkender Region Hovedstaden. Regionen har nemlig ikke noget ønske om at overtage ansvaret for alle landets nyretransplantationer, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til Ritzau. »Jeg vil gerne slå fast, at det er en fejl fra Region Hovedstadens administrations side, at nyrer overhovedet er blevet nævnt i de politiske beslutninger, vi har haft. Der står fejlagtigt i den sagsfremstilling, som er blevet sendt til politikerne både i sundhedsudvalget...
