Den nyudnævnte sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen (K) glæder sig over forfremmelsen fra trafikministerposten, men han skal ikke regne med at få lov til at hvile på laurbærrene. Det 75 sider lange regeringsgrundlag, som blev præsenteret i går er nemlig spækket med forslag, som den nye sundhedsminister skal sørge for at få gennemført. De eksploderende ventetider på hjertebehandling, som Dagens Medicin dokumenterede i begyndelsen af oktober, er et af punkter, som ligger og venter på Jakob Axel Nielsens skrivebord....