PARIS (Dagens Medicin) – At dagligt være udsat for husstøvmider i arbejdet er en sandsynlig forklaring på, at især kvindeligt rengøringspersonale har en markant større risiko for at udvikle astma end andre erhvervsgrupper. Det peger resultaterne af et dansk registerstudie på. Astma i relation til erhverv er svært at spore i administrative registre, men ved at sammenkæde en kohorte af personer med kendt profession med disse personers receptindløsninger, leverer danske arbejdsmedicinere et bud i studie, der er præsenteret på ERS-kongressen...
