Professor: Symptomer på COVID-19 er dårlig markør for faktisk smitte
Professor Irene Petersen fra University College London samt gæsteprofessor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet, er førsteforfatter på et nyt studie, der viser, at symptomer på COVID-19 er en dårlig markør for, at personen er smittet med coroonavirus. Foto: Media Service Royal Free Hospital

Professor: Symptomer på COVID-19 er dårlig markør for faktisk smitte En stor engelsk befolkningsundersøgelse viser, at tre ud af fire ikke har symptomer på COVID-19, når de bliver testet positiv. Derfor bør teststrategien genovervejes, mener dansk professor bag undersøgelsen.

Tre ud af fire med en positiv coronatest havde ingen symptomer, da testen blev taget.

Det viser en analyse af en stor engelsk befolkningsundersøgelse, som professor Irene Petersen fra University College London og gæsteprofessor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet er førsteforfatter på.

»Jeg havde forventet, at der var en større sammenhæng mellem symptomer og sygdom. Jeg blev overrasket, når kun omkring 13-14 pct. af dem, der blev testet positiv for coronavirus, havde symptomer. Det gjorde jeg især, fordi man skal tænke over konsekvenserne af det. Der er mange, som muligvis er syge uden at vide det. Hvis du har symptomer, er det lettere at tage hensyn og blive hjemme, men det er svært, hvis du ingen symptomer har,« siger Irene Petersen.

Det væsentlige er, at vi kommer foran virus, og at vi ikke venter på, at folk har symptomer, før vi tester dem

Irene Petersen, professor på University College London samt visiting professor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet

Analysen bygger på data fra det britiske Office for National Statistics COVID-19 Household Survey. Her bliver data fra tilfældigt udvalgte husstande i England, Wales og Nordirland samlet, og samtidig indsamles der SARS-CoV-2-testprøver hos dem. I alt blev 36.061 personer testet i en periode på to måneder i foråret, som forskerne har anvendt data fra. Beboere på plejehjem og indlagte på hospitaler indgik ikke i undersøgelsen.

Af de godt 36.000 deltagere i undersøgelse blev 115 testet positiv for coronavirus. Af dem var der 27, der havde symptomer på testdagen, mens de resterende 88 ikke havde bemærkninger om symptomer. Det vil sige, at 76,5 pct. smittede med COVID-19 ikke viste tegn på sygdommen.

Konklusionen er derfor, at symptomer på COVID-19 er en dårlig markør for, at personen rent faktisk er smittet, konstaterer Irene Petersen.

Bredere teststrategi

Forskningsresultatet giver ifølge professoren anledning til at overveje, om det er den rette teststrategi at fokusere på at teste personer med symptomer.

»Test er virkelig en hjørnesten, hvis vi skal komme denne epidemi til livs. Vi har set forfærdelige eksempler med smitte, der breder sig med eksponentiel vækst. Her er tiden altafgørende. Vi skal hurtigt identificere personer med coronavirus, hvis vi skal speede processen op med at få virussen ned,« siger Irene Petersen.

Hun mener, at de danske sundhedsmyndigheder bør overveje en bredere teststrategi, hvor de udvælger grupper af befolkningen, som skal testes. Det kan være gymnasieelever, slagteriarbejdere eller beboere i specifikke boligområde, hvor man kan gå fra dør til dør for at teste nogle af dem, der ingen symptomer har, men stadig er smittet med COVID-19.

»Man kunne også forestille sig, at man stod foran supermarkeder og testede folk. Det vil give et godt udsnit af den danske befolkning. Det væsentlige er, at vi kommer foran virus, og at vi ikke venter på, at folk har symptomer, før vi tester dem. Vi skal få fat på folk i tidlige stadier,« siger hun.

En af grundene til at vi går ud med studiet, er fordi vi tror på, at det kan ændre praksis. Det er jo i sidste ende skatteborgerne, der betaler vores løn, derfor er det vigtigt, at disse resultater kommer tilbage igen til offentligheden

Irene Petersen, professor, University College London og gæsteprofessor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet

Irene Petersen er godt klar over, at det kræver mange ressourcer at følge hendes bud på en teststrategi. Derfor foreslår hun at lave ‘pooled test’. Det vil f.eks. sige, at test fra ti gymnasieelever fra samme klasse test bliver slået sammen i en, som så bliver analyseret. Hvis den samlede test er negativ, er der ingen fare på færde, men hvis den er positiv, skal de ti personer igen testes.

»Det er på den måde ikke en diagnostisk test, men mere en overvågningstest, som er effektiv, hvis nu man er bange for, at der er et udbrud under opsejling. Det kan være en vej frem, hvis vi både vil gøre det rigtige og teste bredere, og samtidig begrænse brugen af ressourcer,« forklarer professoren.

International opmærksomhed

Studiet har vakt opmærksomhed over hele verden, og Irene Petersen har haft travlt med at svare på alverdens spørgsmål fra journalister. Hun har for første gange været med i en artikel i Storbritanniens største avis The Sun, givet et interview til russisk tv, og fredag morgen var hun live igennem på ti lokale radiostationer i England.

»En af grundene til at vi går ud med studiet, er fordi vi tror på, at det kan ændre praksis. Det er jo i sidste ende skatteborgerne, der betaler vores løn, derfor er det vigtigt, at disse resultater kommer tilbage igen til offentligheden. Det er rent faktisk vores pligt, vil jeg mene. Men jeg er da overhovedet ikke vant til den store interesse,« siger Irene Petersen.

»Men jeg er da glad for, at der er så stor interesse for studiet. Dog har jeg ikke noget behov for at være celebrity på længere sigt,« siger professoren med et smil.

Læs analysen her.

Skriv kommentar