Bølgerne gik højt, da det tilbage i 2017 stod klart, at opgaven med hjerterehabilitering i Region Midtjylland blev flyttet fra hospitalerne til kommunerne. Bekymringen handlede blandt andet om, hvorvidt kommunerne havde de rette kompetencer til at løfte opgaven, og flere mente, at udflytningen af opgaven var forbundet med risiko, når træning af patienter med hjertesygdom kom på afstand af hospitalet.

Men de bekymringer er heldigvis blevet gjort til skamme. Efter tre måneders klinisk arbejde med genoptræning af patienter med hjertesygdom i Aarhus Kommune, kan jeg konstatere, at hjerterne har det godt derude. Men det kræver et formelt og struktureret forløbsprogram. Og så kræver det vedholdenhed.

Opgaveflytning

Tilbage i 2017 var der i Region Midtjylland enighed om, at rehabiliteringsopgaven for patienter med hjertesygdom skulle flyttes fra hospitalernes hjerteafdelinger og til de kommunale sundhedscentre. Kommunerne forpligtede sig til at tilbyde et standardiseret forløb af 12 ugers varighed, som indeholdt fysisk træning, patientuddannelse, diætbehandling, rygestoptilbud og psykosocial indsats.

Det hele blev formelt beskrevet i et forløbsprogram for hjertesygdom. I programmet blev der desuden aftalt et kompetenceløft for de kommunale ansatte, et krav om monitorering af indsatsen og sikkerhed for en tæt kontakt og dialog mellem de sundhedsfaglige i kommunerne og personalet på hospitalernes hjerteafdelinger.

Det går godt

Og monitoreringen viser, at kvaliteten er god.

Jeg må sige, at jeg blev både positivt overrasket og ikke mindst stolt over at opleve det samarbejde, der er mellem de kommunal ansatte og hospitalsafdelingen

Vi taler så meget om arbejdet på tværs af sektorer. Ja, selv i regeringsgrundlaget fra 2022 er samarbejdet og opgavefordelingen mellem hospital og det nære sundhedsvæsen nævnt som værende helt afgørende, hvis sundhedsvæsenet skal lykkes.

Jeg kan konstatere, at i Midtjylland fungerer hjerterehabilitering på tværs. Forløbsprogrammet beskriver de indsatser, der er nødvendige, og indsatserne håndteres professionelt med høj grad af respekt for den enkelte borger/patient, hvor opsamling af data og den efterfølgende monitorering foregår i databasen ‘HjerteKomMidt’. Og jeg må sige, at jeg blev både positivt overrasket og ikke mindst stolt over at opleve det samarbejde, der er mellem de kommunal ansatte og hospitalsafdelingen.

I løbet af mit arbejde i kommunen, testede jeg en mand, som under fysisk træning fik for højt blodtryk. Straks blev der etableret en kontakt til bagvagten på hospitalets hjerteafdeling, hvorefter manden blev kontaktet og fik reguleret sin medicin. Der blev altså taget ansvar, rollefordelingen mellem de forskellige sektorer var klar, patientsikkerheden var i orden, og samarbejdet og samarbejdsviljen mellem de fagprofessionelle var imponerende.

Forpligtelse er nødvendigt

Flere kommuner i regionen går også ud over, hvad der er aftalt i forløbsprogrammet. Aarhus Kommune har eksempelvis ansat en psykolog til udelukkende at tage sig af de pårørende til hjertepatienterne. Det giver mening og er til gavn for de pårørende – og for patienterne. Så hjerterehabilitering og de konkrete indsatser udvikler sig altså i takt med behovene og de resultater, vi får af kvalitetsmonitoreringen.

Men først og fremmest kræver det gode samarbejde på tværs en høj grad af forpligtigelse, vilje, forståelse, ansvar og ikke mindst vedholdenhed i forhold til de konkrete indsatser. Så lav nu de forløbsprogrammer, og følg op på dem. Forpligt hinanden, hjælp hinanden, hold fast i det som fungerer godt, og vær åben over for justeringer, ifald det kommer borgeren/patienten til gavn.

I forhold til regeringsgrundlaget og det arbejde, som står foran en strukturkommission, er det vigtigt at holde sig for øje, at samarbejdet og opgavefordelingen på tværs mellem sektorer, på mange områder, allerede er etableret. Måske ikke veletableret i alle hjørner af sundhedsvæsenet, men etableret. Kommissionens opgave kan derfor blive at tage fat i de samarbejder, som fungerer, og skabe en lignende ramme og håndsrækning til de samarbejder på tværs, som stadig kræver det.