83, 88, 91 og nu en belægning på 103 procent. 

Klokken er 11.40, og der er stadig flere timer til den spidsbelastning, der som regel først når sit højdepunkt efter frokost. 

Alligevel er der ikke en flig af bekymring at spore hos den 54-årige overlæge Halfdan Lauridsen, der sidder i livsnerven på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital og gør sig tanker om sit næste skridt. 

Han har et vågent øje på både den håndfuld akut syge patienter, der er inden for hans synsfelt, og på skærmen med tal for overbelægning placeret lige under loftet. Samtidig scroller han hurtigt op og ned på sin egen pc-skærm. 

Læs også: Akutafdelingens tværsektorielle team sænker muren til det kommunale

Den viser en liste over patienter og korte beskrivelser af deres symptomer. Hvis patienten er markeret med et lille grønt flueben i venstre side af kolonnen, er personen blevet tilset. Hvis der er et lille rødt kryds, mangler man endnu et første møde med afdelingens personale. 

Lige nu er der flest grønne flueben. 

»Jeg er ikke bekymret over en belægning på 103 pct. Jeg begynder at få travlt, når den runder 140 pct. Det højeste, jeg har haft, er over 200 pct. I nogle timer havde vi så travlt, at jeg næsten ikke opdagede det,« siger han. 

Ikke et spørgsmål om hvornår

Halfdan Lauridsen er bagvagt denne tirsdag formiddag i slutningen af januar, hvor Dagens Medicin har inviteret sig selv indenfor på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Avisen har fået lov til at følge afdelingen fra morgenkonferencen kl. 8 til lidt over frokost. 

Landets akutafdelinger har gennem en årrække været præget af travlhed udover det normale. 

De seneste måneder er udfordringerne taget til, og tidligere i januar nåede akutlægerne på Gødstrup Sygehus grænsen for, hvad de kan og vil stå model til. 

I et brev stilet til hospitalsledelsen meldte de om overbelægning i en sådan grad, at ambulancer holdt i kø med tidskritisk syge patienter foran akutmodtagelsen. 

»Det er ikke et spørgsmål om, hvis det går galt, men hvornår det går galt,« sagde overlæge Anders Møllekær i den forbindelse til Jyllands-Posten. 

Årsagen til problemet kunne i samme åndedrag aflæses af Sundhedsministeriets nylige eftersyn af sundhedsvæsenet. Eftersynet viste et øget antal akutte patienter og udfordringer med at visitere videre til de medicinske afdelinger. 

I fagtermer kaldes sidstnævnte crowding, dvs. trængsel, fordi patienterne ikke kan udredes inden for rimelig tid og sendes videre til relevante medicinske afdelinger. Netop crowding, ved man fra international forskning, er den allerstørste enkelte risikofaktor for patientsikkerheden på en akutmodtagelse.

Man ved også, at crowding øger risikoen for udbrændthed hos lægerne, hvilket igen forplanter sig til specialets evne til at levere et bæredygtigt antal nye læger. 6 ud af 10 HU-stillinger i akutmedicin var ubesatte i 2020. 

Bevidstløs med 40 i feber

Tilbage på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital lyder der en monoton bippen fra kontrolcentret, hvor bl.a. bagvagterne, mellemvagter, forvagter og den koordinerende sygeplejerske har plads.

I sengene, som Halfdan Lauridsen har behandlingsansvaret for, ligger bl.a. en gravid med mavesmerter, en ung kvinde, der kom ind om natten med en Panodil-forgiftning, og en ældre kvinde med faldende blodprocent og blod i afføringen. 

»Jeg er mest bekymret for kvinden med blod i afføringen, fordi det kan være en blødning fra et mavesår, som er en livstruende sygdom,« siger Halfdan Lauridsen. 

»Jeg er også bekymret for den gravide, fordi det altid er farligt og besværligt, men hun er vurderet som værende stabil af min sygeplejerske, og hun er blevet set for nogle dage siden af en gynækolog med samme problemstilling.«  

Halfdan Lauridsen beslutter sig derfor for at se den ældre kvinde, men inden han når så langt, ringer en ambulance ind til afdelingen.

Over en skrattende forbindelse melder paramedicineren om, at en ældre patient med en alvorlig infektion snart ankommer. 

Patienten er uden for bevidsthed. 

»Det er et ‘kald’,« siger den koordinerende sygeplejerske, der har fast plads ved siden af Halfdan Lauridsen. 

Hun skæver til Halfdan Lauridsen. Han nikker bekræftende. 

Kaldet er et såkaldt akutmedicinsk kald, der aktiverer et team bestående af en akutlæge, anæstesien, vagthavende fra enten medicinsk eller kirurgisk afdeling, en bioanalytiker og en sekretær. 

Halfdan Lauridsen sætter sin mellemvagt, en bredskuldret introlæge, til at tage imod patienten på en klargjort traumestue. 

Mellemvagten smider, hvad han har i hænderne, og sekunder senere står han klar sammen med sine kolleger. 

Endnu en patient er sat i system. 

Halfdan Lauridsen forlader avisens udsendte for at tilse den 82-årige kvinde. Da han kommer tilbage, er han kommet i tanke om sit sidste møde med Dagens Medicin. 

»Sidst jeg så jer herude,« siger han. »Der smækkede jeg jo med døren. I tog faktisk billeder af mig lige herude foran.« 

Transformationen

Da Halfdan Lauridsen i 2017 forlod Akutafdelingen sammen med tre andre akutlæger, herunder den ledende overlæge, var det i frustration over ikke at have ejerskab over patienterne. 

»Jeg har sagt min stilling op uden at have en anden stilling på hånden. Det har jeg gjort, fordi vilkårene som akutlæge på Nordsjællands Hospital er for dårlige,« sagde Halfdan Lauridsen dengang til Dagens Medicin.

Når han er vendt tilbage i dag, skyldes det, at ‘spillepladen er anderledes’, og at Jesper Juul Larsen er indtrådt som leder. 

Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital har siden været igennem en transformation, efter den nuværende ledelse, der udgøres af cheflæge Jesper Juul Larsen og chefsygeplejerske Thomas Duckert, tog over i 2020 og omdannede afdelingen til en selvstændig afdeling. 

Dermed gik Akutafdelingen fra at være organiseret som en såkaldt hybridmodel, hvor speciallæger fra stamafdelingerne behandler patienterne allerede i akutmodtagelsen, til selv at have det fulde ansvar for patienter og personale. 

Det gælder også uddannelsen af yngre læger. 

Det er den model, som mange akutmedicinere selv foretrækker, fordi modellen bygger på præmissen om, at akutte patienter modtages bedst af læger med akutmedicinsk uddannelse og erfaring. 

Ifølge cheflæge Jesper Juul Larsen har transformationen bidraget til, at Nordsjællands Hospital som helhed i dag yder en bedre og hurtigere patientbehandling. 

»Prøv at se den her graf fra DR,« siger Jesper Juul Jensen og peger på en lyserød kurve, der i perioden 2016-2019 bevæger sig op og ned i skarpe takker for så at tage et stort dyk under en stiplet linje i begyndelsen af 2020 for så at flade ud. 

Den stiplede linje viser landsgennemsnittet for overbelægning på landets hospitaler, der i 4. kvartal 2021 var på knap 17,8 pct., mens den lyserøde kurve viser tallene for Nordsjællands Hospital. I 4. kvartal 2021 var overbelægningen her på blot 2,8 pct. i gennemsnit.

Det positive fald i overbelægningen blev indledt omkring 2020, og den hænger ifølge Jesper Juul Larsen uløseligt sammen med Akutafdelingens og hospitalets positive udvikling. 

»Det beviser, at modellen virker for os,« siger han. 

Er hospitalet noget for dig

Det er der også andre, der har bemærket. Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert modtog således en ledelsespris i Region Hovedstaden i november, fordi de er lykkedes med at opbygge tillid i samarbejdet med personale og andre afdelinger. 

Årsagen til Akutafdelingens succes hænger i høj grad også sammen med, at Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert har omkalfatret præmissen for Akutafdelingens samarbejde med hospitalets resterende afdelinger for at modvirke crowding. 

Tidligere arbejdede Akutafdelingen med en lang liste over sygdomskoder, som kunne udløse en henvisning, men den gav anledning til stridigheder afdelingerne imellem om, hvorvidt patienten nu skulle henvises eller ej. 

Derfor ændrede Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert taktik. For at skabe nye, rene linjer valgte de i stedet at spørge de medicinske afdelinger, hvilke patienter de gerne ville modtage. 

På den måde er der kommet et solidt samarbejde på tværs af afdelinger op at stå. 

I dag betyder det, at hvis en patients lidelse står på afdelingens ønskeseddel, så skal afdelingen sige ja til at modtage patienten uanset travlhed, overbelægning eller sygdom. 

Hvis lidelsen ikke er på afdelingens ønskeliste, er patienten Akutafdelingens ansvar. Og kun Akutafdelingens, indtil nye undersøgelser viser noget andet. 

»Hver gang vi ser en patient, skal vi spørge os selv: ‘Er hospitalet noget for dig?’. Hvis det er det, skal man indlægges, måske på en anden afdeling. Hvis ikke, skal man behandles og sendes hjem igen. I dag sender vi omkring 70 pct. af patienterne hjem igen efter vurdering og behandling,« siger Jesper Juul Larsen. 

Ingen vil begynde i HU-stilling

Omdannelsen var nødvendig, men ikke let. I 2020 løb afdelingen for alvor ind i problemer, da Sundhedsstyrelsens inspektorer kom på besøg for at kontrollere uddannelsesforholdene. 

Afdelingen scorede ‘utilstrækkelig’ på en række centrale parametre, bl.a. fordi der ikke var mulighed for supervision uden for dagtimerne, ligesom uddannelsen foregik ude i afdelingerne og dermed ikke var forankret i akutmedicin. 

I dag er det på mange måder lykkedes afdelingen at komme i mål med ledelsens visioner. Det vidner Sundhedsstyrelsens opfølgende besøg fra oktober sidste år også om.

Ligesom for de fleste af landets resterende akutafdelinger har Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital dog gevaldige udfordringer med at tiltrække nok yngre læger. 

I Ugeskrift for læger for nylig fortalte Jesper Juul Larsen selv om et frafald på 68 pct. fra I-stillingerne i akutmedicin på akutafdelingen. Ingen søgte videre til en HU-stilling.

Nordsjællands Hospital adskiller sig ikke fra landets øvrige akutafdelinger. På landsplan er 60 pct. af HU-stillingerne i akutmedicin vakante. 

En af dem, der måske kunne finde at søge en introstilling eller akutmedicinsk uddannelse på hospitalet, er 27-årige Ann Vissing Landgrebe.  

På denne tirsdag er hun som i funktion som forvagt og har noteret to patienter og deres alder på den øverste side på en lille blok. 

»En af patienterne har fået lagt nyt kateter, fordi det gamle var tilstoppet, men selvom patienten har indtaget væske, løber der ikke urin i det nye kateter,« siger hun. 

Ann Vissing Landgrebe har derfor besluttet, at patienten skal ultralydsskannes for at sikre, at kateteret ligger korrekt. Det gør det. Det tomme kateter kan trods væskeindtag dog også indikere, at patienten er dehydreret. 

»Nu har vi taget en blodprøve for at finde hydreringsstatus,« siger hun. 

Er akutmedicin det rigtige?

Hun er i dag mødt ind kl. 7.45 til en vagt, der løber over 10 timer fra kl. 8 til kl. 18. I dag består vagtholdet af to KBU’er, seks introlæger og to overlæger i bagvagtsfunktion. Vagtholdet er delt op i to – alfa og beta. 

Det har været en rolig nat og morgen, hvor det er lykkedes nattevagterne at følge godt med i patientflowet op til vagtoverlevering kl. 8.00. 

I dag er venteværelset derfor stort set tomt, og patienterne kan ligge for sig selv i de interimistiske stuer, delt op af blå gardiner.  

De dage, hvor bølgerne er gået rigtig højt, er patienterne blevet tilset i venteværelset, fordi der var fyldt op både foran og bag gardinerne. Når det er sket, sad og lå patienterne på stole og i senge på gangene på afdelingen.

»Jeg kunne godt tænke mig at komme på en akutafdeling i min KBU, fordi man laver meget diagnostik, og det har jeg været enormt glad for. Jeg ser det lidt som at være på klinisk safari med en bred vifte af forskellige sygdomme og tilstande,« siger Ann Vissing Landgrebe.

Hun har været ansat på akutafdelingen siden august sidste år i forbindelse med sin KBU, men skal snart videre til et halvt år i almen praksis. 

De seneste seks måneder har været en lærerig ‘safari’ udi sygdomme og akut behandling for den nyudklækkede læge. Og Ann Vissing Landgrebe lægger da heller ikke skjul på, at det også har været udfordrende at indlede lægelivet i sundhedsvæsenets frontlinje. 

»Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Det har været hårdt at starte på en akutafdeling,« siger hun. 

»Ledelsen prøver at gribe os, men det er svært, og det er et speciale, hvor mange brænder ud. Jeg bruger min familie og kolleger meget. Det er en opgave, man skal vokse med, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er gået grædende hjem i starten, men det er blevet bedre.«

»Selvom arbejdet i akutmodtagelsen er hårdt, vil jeg klart anbefale andre yngre læger at søge, fordi man lærer så enormt meget og får en robusthed, der vil gavne ens færden som læge,« siger hun. 

Netop arbejdsmiljøet og forekomsten af udbrændthed hos akutmedicinere gør hende ikke desto mindre usikker på, om akutmedicin er det rigtige speciale for hende. 

»Jeg kan godt lide at have travlt, og jeg synes, at det er fedt med så mange forskellige patienter, men det vil blive for hårdt på sigt at være fremskudt i front.« 

»I diskussionerne om specialet bliver det ofte fremhævet, at der er behov for dage, hvor man kan forske eller lave noget administrativt, og hvis der kom det, kunne jeg godt overveje akutmedicin,« siger Ann Vissing Landgrebe. 

Causa socialis

»Det kan godt være, at I skal holde jer for øjnene,« siger en af akutafdelingens introlæger.

Klokken er 8.14, og til dagens morgenkonferencen i alfa er beretter nattens læger om flere causa socialis, hvor hovedproblemet er patientens manglende evne til at klare sig i hjemmet. 

Akutafdelingen modtaget en ældre mand med et lavt blodtryk og et enormt liggesår. 

Den mandlige introlæge, der havde set patienten, advarer på forhånd resten af morgenkonferencens omkring 20 personaler, inden han åbner et billede, der viser såret. 

Kun de mest erfarne i lokalet kan undgå at skære en grimasse ved synet af det åbne hul på størrelse med en fuldvoksen knyttet næve med hvidt puds flydende ud af. 

»Hvordan har han fået sådan et sår,« spørger cheflæge Jesper Juul Larsen, der også er til stede under morgenkonferencen. 

»Det er en lang historie.« 

Lægen fortæller, at patienten har været igennem flere forløb, der ville binde de fleste til sygelejet i en anseelig rum tid. 

»Han har været indlagt på ortopædkirurgisk flere gange, hvor de har forsøgt at revidere det. De har forsøgt at revidere det så mange gange. Så jeg er oprigtigt i tvivl om, hvordan vi skal hjælpe ham, fordi jeg kan ikke se nogen god langsigtet plan,« siger introlægen. 

Den mandlige patient kom fra en kommunal aflastningsplads og står over for et omfattende og ressourcekrævende plastikkirurgisk forløb med operation og mindst fem måneders helingsproces. 

Her skal patienten vendes hver anden time for at undgå nye liggesår og for at sikre, at såret heler.  

Akutafdelingen vurderer dog sammen med ortopædkirurgerne, at manden er for skrøbelig til at kunne tåle kirurgisk behandling, og han bliver derfor tilknyttet afdelingens såkaldte tværsektorielle team, som vil involvere praktiserende læge og kommunen.  

En voksen i rummet

For Jesper Juul Larsen illustrerer eksemplet med patienten med liggesåret en af de udefrakommende udfordringer, der presser landets akutafdelinger. 

I et mødelokale forklarer han, at der er tre udefrakommende faktorer, som medvirker til, at landets akutafdelinger modtager flere patienter, end hvad godt er. 

Faktorerne er manglende kompetencer og ressourcer i det kommunale, ikke-akutte henvisninger fra 1813 og henvisninger fra f.eks. sekretærer hos praktiserende læger, hvor den praktiserende læge slet ikke har talt med patienten. 

Fra sine gennemgange af bunker af patientjournaler, f.eks. alle patienter, der har været forbi akutafdelingen de seneste uger, ved Jesper Juul Larsen, at omkring 10-15 procent af besøgene på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital skyldes for dårlig kommunal pleje. 

Her passer eksemplet om manden med liggesåret, for i cheflægens optik peger pilen på det kommunale niveau, der ikke har formået at tage rettidig hånd om problemet eller formået at udføre opgaven forbundet med komplekse patienter. 

»Der mangler kapacitet og kompetencer i det kommunale, og da vi altid har åbent, er det nemt at sende patienten ind til os. Patienten med liggesåret er et udmærket eksempel på det. Det kan vi dybest set ikke gøre meget ved som hospital. Sagen bunder i manglende faglighed eller ressourcer der, hvor patienten er,« siger han. 

Yderligere 10-15 pct. af patienterne bliver ifølge Jesper Juul Larsen henvist af 1813 med ikke-akutte problemstillinger såsom receptfornyelse. 

»Ingen er perfekte i sektorovergange, og vi vil alle det bedste for patienten, men for os handler det om at skære opgaven til,« siger Jesper Juul Larsen diplomatisk. 

»Vi mangler principielt set ikke hænder. Vi er dimensioneret til 115-130 patienter om dagen, og det passer udmærket, hvis man piller de forebyggelige problemstillinger og ikke-akutte henvisninger fra.« 

Chefsygeplejerske Thomas Duckert, der også sidder med ved bordet i mødelokalet, mener, at man politisk bør tage hånd om problemerne. 

»Det burde være en voksen på Christiansborg, som sagde, at denne her opgave skal I løfte. Sæt jer ned og løs det. Det gør vi andre hele tiden, når vi får en opgave.« 

»Landspolitisk er man bare for langt væk fra dagligdagen på gulvet, og når regionsdirektøren påpeger problemerne over for kommunaldirektøren eller vice versa kommer der en klagesang den anden vej. Jeg vil ikke anklage deres indsats. De passer hver deres sektor. Vi mangler overordnede politiske strukturer, hvor nogen ser hen over det samlede sundhedsvæsen,« siger han.

Han ser jo kræft!

Tilbage på akutafdelingen er det lykkedes Halfdan Lauridsen at lægge et drop i armen på den kvindelige patient med blod i afføringen. Hun skal ‘rettes lidt op’, inden hun udskrives. 

Blodprøverne og undersøgelsen af hendes afføringen indikerer, at hun ikke fejler noget akut.

Der er ifølge Halfdan Lauridsen ikke tale om et blødende mavesår, men der kan være tale om kræft.

»Jeg er ikke så bekymret for hende mere. Hun har en lav blodprocent, men de andre tegn på akut blødning er der ikke,« siger han.

»Jeg vil overveje, om hun skal have lavet en kikkertundersøgelse af tarmen i et pakkeforløb for at se efter kræft i tyktarmen, men jeg skal lige samle mig lidt om hende.«

»Hun starter med at være en, jeg er bekymret for. Nu er jeg ikke bekymret, og så vil man som lægmand sige: ‘Han ser jo kræft!’. Ja, men der er mere tid til det end til et blødende mavesår,« siger Halfdan Lauridsen.

Nu vil han tilse den gravide med mavesmerter. Symptomerne kan være forbundet med noget ganske ufarligt som en maveinfektion, men også med en graviditet uden for livmoderen. 

Dagens Medicins besøg på Akutafdelingen lakker mod enden. Klokken er over 12, og der er en belægning på præcis 100 pct. Der sidder to patienter i venteværelset. Seks patienter mangler endnu at blive set af en læge, men ingen patienter har ventet mere end 30 minutter på at blive set. 

For Halfdan Lauridsen er dagen stadig ung. Spidsbelastningen efter frokost venter forude.

Han hilser farvel, og med lange rolige skridt bevæger han sig ned ad hospitalsgangen.