Opdateret d. 6. maj 2020: Tilføjelse i bunden af artiklen om, at den daværende teknolgi under pilotprojektet ikke anvendes længere.

De digitale løsninger er ikke gode nok til, at videokonsultationer bør bredes ud til alle lægeklinikker endnu.

Det er konklusionen på et pilotprojekt, hvor 52 lægepraksisser har testet videokonsultationer over otte måneder. 

»Teknologien har spændt ben i sådan grad, at lægerne i projektet ikke ville anbefale at brede videokonsultationer ud til hele landet med de nuværende løsninger. Samtidig viser vores evaluering, at der er for mange ubesvarede spørgsmål, som vil kræve yderligere forskning: Efterfølgende er vi dog blevet overhalet indenom af corona-krisen,« siger projektleder for evalueringen Anne Mette Ølholm fra Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på Odense Universitetshospital og kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet.

Det er Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på Odense Universitetshospital, der har stået for projektet i samarbejde med MedCom, PLO og de fem regioner. 

Pilotprojektet kørte fra 1. juni 2019 til 31. januar 2020 og havde til formål at indsamle erfaringer med videokonsultationer fra læger og patienter. 47 almene lægepraksis og fem speciallægepraksis fordelt over hele landet deltog i projektet og gennemførte i alt 503 videokonsultationer. 

Ikke det forventet resultat

Evalueringen af pilotprojektets er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 166 svar fra praktiserende læger og speciallæger, samt 19 interviews primært med praktiserende læger. 

Svarene viser, at lægerne er positive for at udbyde flere videokonsultationer i fremtiden som et supplement til de almindelige konsultationer, men mener, at den nuværende teknik er for mangelfuld til at implementere i dag. 

Det er rigtig ærgerligt, mener Anne Mette Ølholm, der forklarer, at pilotprojektet har været præget af forsinkelser og større tekniske udfordringer, som har betydet, at antallet af foretaget videokonsultationer er lavere, end hvad holdet bag projektet havde håbet.

»Vi havde håbet på en bredere vifte af erfaringer, men vi har måtte sande, at der har været så store tekniske problemer i opstarten og forsinkelser, at datagrundlaget er mindre end forventet, og det er rigtig ærgerligt,« siger Anne Mette Ølholm og forklarer, at 12 ud af de i alt 52 deltagende lægehuse havde så mange tekniske problemer, at det ikke var muligt for dem at komme i gang med at foretage videokonsultationer i projektets periode.

De resterende 40 lægeklinikker, som fik teknikken til at fungere, foretog i gennemsnit 1,6 videokonsultation om måneden for patienter, de selv udvalgte – enten gennem »Min Læge«-appen eller klinikkens eget videobookingssystem. 

Her oplevede lægerne især tekniske problemer med links, som ikke virkede, så patienter eller læger ikke kunne få adgang til videokonsultationen, samt udfordringer med at booke tider til videokonsultationerne i systemerne.

»Indtil det bliver fuldstændig integreret ind i lægesystemet, og det bliver meget nemt, så bliver det ikke en succes,« skriver en læge blandt andet i evalueringen. 

Lægerne foreslår, at teknologien, der understøttet videokonsultationer, skal være bedre integreret i deres nuværende systemer, og at det skal være mere brugervenligt for både patienter og lægerne.

Størstedelen (98 pct.) af videokonsultationerne var en erstatning for en almindelig konsultation. Her vurderede henholdsvis 92 pct. og 86 pct. af lægerne, at billedkvaliteten og lydkvaliteten var god.

Projekt giver et fingerpeg

Holdet bag pilotprojektet havde håbet, at datagrundlaget havde været større, men selvom resultaterne ikke er repræsentative for alle landets lægehuse, har projektet ikke været forgæves, mener Anne Mette Ølholm. 

Hun peger på, at projektet blandt andet viser, at lægerne ikke ser manglen på nærheden med deres patienter som et problem, og at 93 pct. af lægerne ikke anså videokonsultationer for mere tidskrævende end en vanlig konsultation.

»Vi kan bruge resultaterne til at spore os ind på, præcis hvad vi skal undersøge nærmere i fremtidige projekter. Det vil være centralt at undersøge kvaliteten og patientsikkerheden nærmere, så vi kan sikre, at den digitale konsultationsform ikke er et dårligere tilbud end den almindelige konsultation,« siger hun.

Samtidig viser evalueringen også, at lægerne er meget uenige, om hvilke patientgrupper videokonsultationer vil være mest fordelagtige for, og om de digitale videokonsultationer vil betyde, at flere patienter henvender sig oftere, fordi lægerne er mere tilgængelige. 

»De praktiserende lægers erfaringer stikker lidt i alle retninger, når det handler om deres egne holdninger. Det er særligt interessant, fordi det viser, at succesen af videokonsultationerne er betinget af lægernes egne erfaringer og deres patienter,« siger hun.

Anne Mette Ølholm peger eksempelvis på, at nogle af lægerne oplevede, at deres ældre patienter ikke havde udfordringer med teknikken bag videokonsultationerne, mens andre oplevede, at deres ældre patienter havde svært ved det. 

Derudover pegede nogle af lægerne på, at videokonsultationer vil skabe ulighed i sundhed, hvor de mest ressourcestærke vil have lettere at tilgå de digitale løsninger end de mere ressourcesvage. Ifølge Anne Mette Ølholm understreger det behovet for forskning på området, så der er evidens bag de digitale løsninger.

En del af fremtiden

Én ting, lægerne i projektet var enige om, var, at videokonsultationer er en del af fremtiden i almen praksis. Det er positivt, mener Anne Mette Ølholm, der samtidig understreger, at lægerne var udvalgt til projektet, fordi de havde vist interesse for at afprøve teknologien. 

»Størstedelen af lægerne svarede, at de anså videokonsultationerne som et nødvendigt udbud i fremtidens almen praksis, og det viser, at de praktiserende læger er klar til nye digitale redskaber,« siger hun og fortsætter:

»Det er særligt relevant nu under corona-udbruddet, hvor videokonsultationerne er blevet lynimplementeret i almen praksis. Resultaterne vil derfor være helt anderledes, hvis vi lavede projekte i dag, fordi lægerne har fået mere erfaring med teknikken«.

Ifølge Anne Mette Ølholm er videokonsultationerne kommet for at blive, og hun mener, at det er »oplagt« at sætte flere pilotforsøg og forskningsstudier i gang efter corona-udbruddet, som kan undersøge både lægerne og patienternes oplevelser.

»Finansieringen af vores pilotprojekt var lille, så jeg håber, at corona-udbruddet gør, at flere virksomheder, institutioner og forskningsinstitutter investere flere penge i at forske på området, så vi kan blive skarpe på, for hvem og hvordan video egner sig,« siger hun.

Pilotprojektet undersøgte også brugen af videokonferencer mellem eksempelvis en praktiserende læge og sygehuslæger, hvor der i alt blev afholdt 14 videokonferencer. Derudover undersøgte projektet også patienternes oplevelser med videokonsultationer, hvor 21 patienter besvarede spørgeskemaundersøgelsen. 

Evalueringen af pilotprojektet fra Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på Odense Universitetshospital i samarbejde med MedCom, PLO og de fem regioner kan læses her.

Den daværende teknologiske løsning, som blev anvendt i pilotforsøget, benyttes ikke længere. De videokonsultationer, der i dag kører via ‘Min Læge’-app’en kører på en anden teknologisk løsning, som blev udviklet under coronakrisen.