»Vi er jo sociale mange af os og er rigtig gode til at håndtere patienterne. Det koster bare for meget for rigtig mange, hvis vi ikke lærer at passe på os selv,« siger medicinstuderende Jonas Johnsen Abou-Harb. Han har deltaget i et meget populært forløb om compassion på medicinuddannelsen i Aalborg.Foto: Claus Bjørn Larsen

Populært forløb har lært Jonas at tage en vigtig timeout, inden han møder døende og pårørende Medicinstuderende Jonas Johnsen Abou-Harb har lært nogle vigtige teknikker for at kunne tage vare på sig selv. Både som læge og som menneske. Løftestangen var forløbet ‘Mindfulness og compassion - en bæredygtig og klog strategi i studie- og lægeliv’. Det meget populære forløb er nu et fast valgmodul på kandidatuddannelsen i medicin i Aalborg.

Jonas Johnsen Abou-Harb var lige begyndt på 7. semester, da han på sin FADL-vagt kom ud for en situation, der kunne tappe kraften ud af de fleste læger. Når Jonas Johnsen Abou-Harb kigger tilbage på den vagt sidste efterår, er han glad for sin måde at tackle den på.

En alvorligt syg patient var indlagt og døende efter et kort sygdomsforløb. Sønnen til patienten var på Jonas’ alder og havde ikke mulighed for at have anden familie omkring sig, da han stod i sit livs største krise.

Jonas Johnsen Abou-Harb mærkede, at det kom meget tæt på, fordi han selv har mistet sin far i en ung alder.

»Jeg tager lige 30 sekunder, inden jeg går ind til ham,« sagde han til sin kollega.

Finde den indre ro og styrke

Den korte timeout brugte Jonas Johnsen Abou-Harb til en af de øvelser, som han havde lært på et modul på medicinstudiet i Aalborg kort tid før.

Det nytter ikke at lade tingene hobe sig op og leve sig for meget ind i en situation med en patient. For fem til ti minutter senere modtager man en ny patient, der skal mødes med ny energi og smil fra begyndelsen

Jonas Johnsen Abou-Harb, medicinstuderende, Aalborg Universitet

»Før jeg gik ind til ham, sørgede jeg for at tømme hovedet, trække vejret dybt og slå rødder. Da jeg kom på hælene, fandt jeg styrke til at kunne være der fuldt ud for ham og give ham et kram, da hans far åndede ud,« fortæller Jonas Johnsen Abou-Harb.

Han siger, at han bagefter følte sig nærmest høj på den oplevelse at kunne støtte den unge pårørende på en måde, der også var hensynsfuld over for ham selv.

Kort tid efter blev der sendt en særlig hilsen til afdelingen, hvor Jonas Johnsen Abou-Harb blev takket for at have været nærværende hos den pårørende på en menneskelig måde.

»Den hilsen har bekræftet mig i, at jeg har været til stede på en god måde, og jeg er glad ved tanken om, at jeg har muligheden for at være det for andre igen,« fortæller han.

Nedsætter risiko for at blive ‘empatiudmattet’

Modulet om compassion, som Jonas Johnsen Abou-Harb og hans medstuderende, tog på studiet har vist sig at være populært som aldrig før. Målet er, at  de deltagende med modulet kan tage et første vigtigt skridt i retning af at styrke deres egen mentale sundhed og bevare en vedvarende evne til at drage følelsesmæssig omsorg for patienter og pårørende.

»Vi ved fra forskning, at hvis man træner mindfulness og compassion, så nedsætter man risikoen for at blive empatiudmattet,« lyder det fra Grethe Harbo.

Grethe Harbo har tidligere arbejdet som øre-, næse- og halslæge, og de seneste år har hun været selvstændig coach og oplægsholder med udgangspunkt i virksomheden ‘Lægens stol’.

Hun danner parløb med Dorit Simonsen som undervisere på modulet på kandidatuddannelsen i Aalborg.

Dorit Simonsen er sygeplejerske og mangeårig leder af Hospice Djursland og Børne-Unge Hospice Strandbakkehuset på Djursland og har dermed erfaring med at arbejde med compassion i en organisation fuld af lidelse.

For de medicinstuderende indebærer valgmodulet to uger, hvor de trænes i opmærksomhed. Undervisningssituationen veksler mellem korte oplæg, øvelser og refleksion.

»Vi er helt væk fra powerpoints og forelæsninger. Det er en helt anden måde at lære på,« siger Grethe Harbo, der ofte understreger pointen i sine oplæg med håndtegninger.

Øve sig i at lukke døren

En af øvelserne er at gå ind ad en dør og ud igen. Når man lukker døren, efterlader man tankerne.

Jonas Johnsen Abou-Harb forklarer den dybere mening med dette billede:

»Det nytter ikke at lade tingene hobe sig op og leve sig for meget ind i en situation med en patient. For fem til ti minutter senere modtager man en ny patient, der skal mødes med ny energi og smil fra begyndelsen.«

Forløbet ‘Mindfulness og compassion – en bæredygtig og klog strategi i studie- og lægeliv’ er blevet en fast del af studieordningen på medicinstudiet på Aalborg Universitet. Forløbet har givet studerende Jonas Johnsen Abou-Harb stof til eftertanke.Foto: Claus Bjørn Larsen

De to uger indeholder også 30 minutters daglig selvvalgt træning derhjemme – for eksempel at meditere, lytte til musik, finde ro eller gå en tur.

En anden øvelse er at skrive et brev til en ven, som den studerende holder meget af – og som har det svært. Bagefter skal han eller hun sende brev til sig selv med samme sigte.

Det handler om self-compassion. Et fag, hvor man lærer at drage omsorg for sig selv og vise venlighed over for sig selv.

En anden virkningsfuld metode er mindfulness. Dette fag indebærer forskellige øvelser i meditation, vejrtrækning og opmærksomhed.

»I den anden uge oplevede jeg, hvordan jeg virkelig kunne få min krop ned i et lavt gear,« fortæller Jonas Johnsen Abou-Harb, der ellers ikke er helt uerfaren med meditationsøvelser.

Jonas Johnsen Abou-Harb er med sine 29 år en af de ældste på sin årgang. Han er far til to børn og har i sit liv oplevet flere kriser og mere sorg end de fleste, idet han er vokset op i et barsk miljø og har mistet flere af sine nære.

»Mit yndlingsudtryk er posttraumatisk vækst,« siger han.

Være åben og reflekterende

Deltagelse i forløbet kræver, at de unge studerende er åbne og reflekterende – og tør dele nogle af deres erfaringer og tanker.

For eksempel er der refleksionsopgaver i grupper, hvor de studerende forholder sig til forskellige spørgsmål som: Hvem er ‘os’ og hvem er ‘dem’? Hvordan får vi afstemt forventninger til os selv med en virkelighed, der nogle gange er lidt barsk og hård?

De bliver fyldt på med viden, de er kognitivt stærke og dygtige. Men de har en frygt og angst for, om de bliver de læger, de ønsker at blive. Derfor har de behov for at blive rustet til det mere menneskelige

Grethe Harbo, selvstændig coach og oplægsholder

»Grethe og Dorit var gode til at skabe et rum, hvor man kunne stille sig frem og komme hinanden ved. Det var et forum, hvor vi kunne få lov at tale åbent med hinanden uden at blive dømt. Generelt er der mange, der tvivler på sig selv. Man skylder sig selv at have mere selvomsorg og tålmodighed med sig selv,« siger Jonas Johnsen Abou-Harb.

Undersøgelser viser, at der er store trivselsproblemer både blandt studerende på medicinstudiet og blandt de læger, der allerede er ude at virke.

En stor FADL-studieundersøgelse fra 2023 med 1.825 respondenter viser, at hver femte har psykiske problemer, der har påvirket dem meget i deres hverdag.

Grethe Harbo:

»De bliver fyldt på med viden, de er kognitivt stærke og dygtige. Men de har en frygt og angst for, om de bliver de læger, de ønsker at blive. Derfor har de behov for at blive rustet til det mere menneskelige.«

Hun forklarer, at ‘Trivsel og Compassion i studie- og lægeliv’, som modulet nu hedder, tager udgangspunkt i, hvordan det er at være medicinstuderende, og først til sidst i løbet af de to uger handler det om lægejobbet.

Hvad skal de ud til? Hvad frygter de? Og hvad glæder de sig til? Hvad kan de gøre noget ved – og hvad kan de ikke gøre noget ved?

For Jonas Johnsen Abou-Harb har det givet stof til eftertanke, når han har hørt Dorit Simonsen relatere til erfaringerne fra børnehospice. Eller hørt Grethe Harbo fortælle om dengang, hun som ung læge første gang sad med en patient, der døde.

»Folk bliver kørt ned, folk aborterer, børn er uhelbredeligt syge. Selv om vi gør vores bedste som læger, så dør patienter alligevel.«

Han tilføjer:

»Vi er jo sociale mange af os og er rigtig gode til at håndtere patienterne. Det koster bare for meget for rigtig mange, hvis vi ikke lærer at passe på os selv.«

Modul udfyldt på sekunder

Valgmodulet blev udbudt for første gang i september sidste år. Det var hurtigt fuldt booket, og Viceinstitutleder for klinisk institut på Aalborg Universitet Jette Kolding Kristensen har modtaget ‘supergode evalueringer’ fra både Jonas Johnsen Abou-Harb og hans medkursister.

Om baggrunden for at udbyde valgmodulet fortæller Jette Kolding Kristensen:

»De studerendes trivsel er noget, vi har italesat meget, og det er netop grunden til, at vi iværksætter sådan et forløb, hvor vi har fokus på det at være menneske mere end de medicinske færdigheder. Hvis vi ikke kan være noget for os selv, kan vi heller ikke være noget for andre,« pointerer Jette Kolding Kristensen.

Derfor er modulet nu også blevet en fast del af studieordningen. Til forløbet her i februar blev valgmodulet udfyldt på få sekunder – endda med nogle ekstra pladser, så der nu er 38 studerende. Jette Kolding Kristensen er ikke i tvivl om, at efterspørgslen hænger sammen med underviserne og læringsformen.

»Grethe og Dorit er to ildsjæle med stor faglig indsigt – teoretisk, praktisk og pædagogisk. Det er et kæmpe privilegium at have dem med om bord,« siger hun.

Jette Kolding Kristensen har som noget nyt aftalt med Grethe Harbo, at hun laver et miniforløb – en intro til compassion – allerede på bachelordelen.

Skriv kommentar