Jonas Heltberg er fra 1. januar 2015 ansat som pressechef i Praktiserende Lægers Organisation, hvor han afløser Claus Christoffersen. Jonas Heltberg kommer fra en stilling i Kommunernes Landsforening, hvor han har været ansat siden 2001 som pressekonsulent og fra januar 2013 som pressechef. Den kommende pressechef i PLO har tidligere været ansat i Ingeniørforeningen, Europa-Parlamentet og i Socialdemokraternes Pressetjeneste. Jonas Heltberg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.