Da jeg i sin tid blev færdig på medicinstudiet, tænkte jeg, at hvis jeg skulle holde talen til vores dimission, skulle den handle om det fravær af fokus på kunst og kreativitet, som vi under studiet havde oplevet.  Det var i 1996, og siden har jeg ikke hverken set eller selv rejst den debat nogen steder. Jeg skriver dette, dels for at italesætte emnet, og dels for måske at inspirere andre, der forstår, hvad jeg mener. Jeg ved godt, at...