Lægeforeningen: Lad os sige farvel til et fuser-år og goddag til et festfyrværkeri af reformer i 2022 NYTÅRSTALE: 2021 blev på mange måder udskydelsernes år. Sundhedsreformen blev udskudt, og det samme skete for det faglige grundlag for den mindst lige så nødvendige tiårsplan for psykiatri. På samme måde må man spejde efter regeringens plan og tiltag mod børn og unges druk og tiltag mod ulighed i sundhed. På positivsiden har regeringen lyttet til Lægeforeningens forslag til at sikre bedre lægedækning og har droppet planen om en såkaldt tjenestepligt. Men 2022 må ikke blive en ny fuser. Der er brug for et festfyrværkeri af politiske tiltag på sundhedsområdet.