Engageret afdelingslæge søges til Intensiv, Aarhus Universitetshospital Vi søger en engageret og fagligt ambitiøs afdelingslæge med gode samarbejdsevner til Intensiv Nord pr. 1. maj 2022 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Du skal være interesseret i at involvere dig i fagets og afdelingens fortsatte udvikling og medvirke til at sætte dit præg på afdelingen. Vi ser gerne, at vores kommende kollega har interesse og/eller erfaring indenfor neurointensiv terapi og/eller multidisciplinær intensiv terapi, men der vil også blive lagt vægt på andre faglige kvalifikationer.

Intensiv er delt i to store afsnit – Intensiv Øst og Intensiv Nord, med henholdsvis 23 og 19 behandlingspladser.

Desuden består Intensiv af Respirationscenter Vest, en Præparation og et Sekretariat.

Intensiv Nord yder primært intensiv terapi til patienter fra Akutafdelingen, Lungesygdomme, Hormon- og Knoglesygdomme, Ortopædkirurgi, Hjerne- og Rygkirurgi, Neurologi, Nyresygdomme, Urinvejskirurgi, Øre- Næse- Halskirurgi, Mund-, Kæbe- og Tandkirurgi samt Ældresygdomme. Der varetages lægebilsfunktion og anæstesi til ECT.

Intensiv Øst yder primært intensiv terapi til patienter fra Hjertesygdomme, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Infektionssygdomme, Blodsygdomme, Led –og Bindevævssygdomme, Kræftafdelingen og Børn og Unge. Derudover varetages anæstesi i card. lab og akutkald. Alle børn med intensivt terapi behov skal ligge på Intensiv Øst.

Der ydes i begge afsnit intensiv terapi til højt specialiserede afdelinger.

Intensiv deltager i undervisning og uddannelse af medicinstuderende, hoveduddannelseslæger, sygeplejersker og specialsygeplejersker i Intensiv terapi. Undervisningserfaring vil derfor blive vægtet højt, men ikke et krav. Ligeledes vil dokumenteret forskningserfaring blive set som en stor fordel, men ikke et krav.

Vi søger en kollega, der er grundig i sit virke, robust samt evner beslutningsdygtighed. Desuden ønsker vi en kollega, der i en travl hverdag har humor og er loyal over for arbejdsfællesskabet. Vi tilbyder en afvekslende hverdag med gode kolleger. Ledelsen arbejder for fortsat faglig udvikling af alle speciallæger.

Der er til stillingerne knyttet vagtforpligtelse i tilstedeværelse med 2-delt vagt alle ugens dage.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation som speciallæge i anæstesiologi.

Yderligere oplysninger om stillingerne vil kunne indhentes hos funktionsledende overlæge Stig Dyrskog på stig.dyrskog@rm.dk eller på 2926 5655, funktionsledende overlæge Mads Holmen Andersen på madsande@rm.dk eller på 2058 6806 eller ledende overlæge Karina Bækby Houborg på karhou@rm.dk eller 2029 2148.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Du skal i din ansøgning forholde dig til og i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for de syv kompetenceområder.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2022.

Samtaler vil blive afholdt i uge 4, 2022.

Ansøgning sendes elektronisk via nedenstående link.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.