Ny metode skal skåne mave-tarm-kræftpatienter for lækager Forskere fra Rigshospitalet har udviklet en metode, der objektivt kan måle blodforsyningen til det væv, der skal sys sammen, efter at mave-tarm-kræftpatienter har fået fjernet deres tumor. Forventningen er, at metoden vil skåne mange patienter for de alvorlige lækager, der ikke sjældent opstår som følge af det kirurgiske indgreb.