Ny dobbelt CAR-T-celleterapi med overbevisende effekt hos børn med leukæmi Til verdens største kongres for hæmatologiske sygdomme har forskere fremlagt data fra det første kliniske forsøg med en CAR-T-celleterapi, der ikke er målrettet blot én receptor på overfladen af kræftcellerne, men to. Næsten alle de deltagende børn, der ellers havde oplevet tilbagefald efter tidligere behandlinger for deres B-celle akut lymfoblastisk leukæmi, responderede på CAR-T-celleterapien.