Tarec Christoffer El-Galaly
»Klarer patienterne sig igennem behandlingen og forbliver raske i kort tid efter endt behandling, har de herfra udsigt til at kunne leve lige så længe som enhver anden jævnaldrende af samme køn på gaden,« siger Tarec Christoffer El-Galaly, overlæge, dr.med. på Aalborg Universitetshospital.

Opløftende tal for overlevelse efter lymfekræft Patienter med de to former for lymfekræft Hodgkin- og Burkitt vil, efter vellykket behandling og kort tid i remission have samme overlevelse som en person fra gaden med samme alder og køn. Det viser to nye danske studier som forskere fra Aalborg Universitetshospital skal præsentere på ASH.

Overlevelseschancen for patienter, der har afsluttet behandling for Hodgkins lymfom eller den mere sjældne Burkitts lymfom og har haft en kort periode med remission, er lige så stor som den er for alle andre personer med samme alder og køn.

Det er konklusionen på to danske registerstudier, der er gennemført ved Aalborg Universitetshospital af de to statistikere Jorne Biccler og Lasse H. Jakobsen under ledelse af lektor, overlæge, dr.med. Tarec Christoffer El-Galaly.

I disse dage præsenterer forskerne deres resultater på orale sessioner på den store amerikanske hæmatologikongres ASH.

Studierne ser på, hvordan det er gået patienter i Danmark, Norge og Sverige, om det faktisk går dem lige så godt, som forskerne forventer ud fra de kliniske forsøg. Og her viser det sig altså, at den kritiske tid af sygdomsforløbet alene er den korte periode, hvor patienterne modtager selve behandlingen og i en kort tidsperiode umiddelbart efter, hvor der er risiko for tilbagefald.

»Klarer patienterne sig igennem behandlingen og forbliver raske i kort tid efter endt behandling, har de herfra udsigt til at kunne leve lige så længe som enhver anden jævnaldrende af samme køn på gaden,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.

Den viden finder han meget patientrelevant, da man helt konkret kan bruge den, når man lægger planer for, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal følge op på patienter via kontrol.

»For hvis risikoen for tilbagefald er meget lille efter to år, så giver det mindre mening at prøve at screene for tilbagefald, da det svarer til at lede efter en nål i en høstak. Her er der andre ting, man hellere bør fokusere på, som f.eks. en større opmærksomhed omkring senfølger,« siger han.

Håndgribeligt for patienterne

En anden vigtig pointe, forskerne vrider ud af deres forskning, er, at den måde at beskrive overlevelsen på er én, patienterne kan forstå.

»Man kan sige til patienterne, at de nu, hvor de har levet så længe med denne sygdom, ikke længere har en øget risiko for at dø. Risikoen er den samme som for alle andre af samme køn og alder,« siger han.

Det er mere håndgribeligt for patienterne end at skulle forholde sig til en abstrakt fem års overlevelse på f.eks. 85 pct.

»Så på den måde er det en måde at lave en beskrivelse af fem års overlevelsen, som man også har en chance for at forstå som patient,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.

Endelig giver udfaldet af studierne et vink med en vognstang om, at hæmatologer hidtil har haft en for rigid tilgang til opfølgning af patienter ved at have ensartede opfølgningsprogrammer for forskellige typer lymfekræft.

»Tidligere kastede vi den samme model ned over alle lymfomer: nu ser vi dig hver tredje måned i to år og så hvert halve år i fem år og så er det slut. Men vores studie tyder på, at der er brug for en meget mere individuel tilgang. Når nu de Burkitt-patienter, der klarer sig igennem behandlingen og opnår remission, meget sjældent får tilbagefald, er det måske ikke så vigtigt at se dem til kontrol hvert halve år. Måske man hellere skulle afslutte dem for så at genoptage kontakten efter 8-10 år, hvor man erfaringsmæssigt ved, at de kan begynde at få bivirkninger og senkomplikationer i form af f.eks. hjertesygdom eller anden kræftsygdom,« siger han.

Tarec Christoffer El-Galaly fortæller, at den danske forskergruppe langtfra er ene om at bringe real world data til torvs på dette års ASH.

»I år er der rigtig meget fokus på den type forskning her på ASH – det er real world experience, som på ASH såvel som i den hæmatologiske forskning i det hele taget har været en stor mangelvare. Hidtil har man haft alt for meget fokus på kliniske forsøg med flere og flere selekterede patientgrupper, der leverer flotte resultater. Det er dog ved at vende nu, hvor lægemiddelagenturer som f.eks. FDA og EMA i stigende grad også interesserer sig for, hvordan patienterne i virkeligheden klarer sig på en behandling, når den indføres til en bredere patientgruppe ind netop den selekterede gruppe, der opfylder kriterier i kliniske studier. Så studier, som det vi har gennemført, fortæller noget om, hvordan det går med patienterne ude på de danske sygehuse,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.

Real world data er hot

Tidligere har sådanne nogle observationelle studier ifølge Tarec Christoffer El-Galaly evidensmæssigt ligget langt under de kliniske studier med det argument, at resultaterne kan have bias, man ikke kan kontrollerer.

»Og bias kan er der helt sikkert. Men man er bare blevet opmærksom på, at der også er en hel masse bias i kliniske forsøg. Der er eksempler på, at kliniske resultater ikke er helt så gode, når man høster dem fra virkelighedens patienter frem for de selekterede i studier« siger han.

Studiet gruppen har lavet om Hodgkin vidner i øvrigt om, at det går patienterne lige godt uanset om de bliver behandlet i Danmark, Norge eller Sverige. Og det går generelt denne gruppe yngre patienter godt

»Det tyder på, at de yngre hodgkin-patienter er en gruppe, som vi behandler godt, og hvor vi ser samme gode resultater som i kliniske studier. Der, hvor man ser en diskrepans mellem virkeligheden og kliniske forsøg er mere når patienterne er ældre, og rammes af f.eks. komorbiditet, der gør, at de ikke får lov til at deltage i kliniske forsøg. Det er en af grundene til, at det amerikanske lægemiddelagentur FDA også begynder at interesserer sig mere for real world data. Det gælder f.eks. også nye behandlinger som CAR-T, hvor der er fokus på at sikre opfølgning af de patienter, der behandles uden for kliniske forsøg for at sikre, at man får et overblik over effektivitet og langtidsbivirkinger.

Så pointen er, at sandheden ikke altid er at finde i denne her begrænsede verden i kliniske studier. Man er nødt til at se på det hele,« siger han.

 

Skriv kommentar