Liselotte Højgaard, Morten Sodemann, Henrik Kehlet, Rigshospitalet
Foto: Lars Andersen

Tre faglige fyrtårne kommer på frimærke Henrik Kehlet, Liselotte Højgaard og Morten Sodemann hædres i dag med Dagens Medicins ’Frimærkepriser’ for deres roller som ‘levende legender’ i det danske sundhedsvæsen.

Lægevidenskabelige Selskabers (LVS) årsmøde og 100 års jubilæum på Nationalmuseet i København har i dag dannet rammen om Dagens Medicins uddeling af hæderspriser til tre ‘levende legender’ i det danske sundhedsvæsen.

Dagens Medicins ’Frimærkepriser’ går i år til professor Liselotte Højgaard, Rigshospitalet, professor Morten Sodemann, Odense Universitetshospital samt professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet.

Priserne blev overrakt af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Frimærkepriserne gives til læger, der er beriget af helt særlige kliniske evner og har en helt særlig energi og ambition og evne til at motivere. Det er læger, der har enorm betydning for, at flokken og dermed sundhedsvæsenet flytter sig mere end forventeligt. Til gavn for det særlige sammenhold, som det kræver at drive en så vigtig og til tider udsat del af velfærdssamfundet, og – nok så vigtigt – til gavn for patienterne, som sikres en behandling, som er ‘state of the art’.

For at finde frem til disse prismodtagere, har der været nedsat en dommerkomité bestående af professor Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), professor Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital, professor Frede Olesen, Aarhus Universitet, samt chefredaktør Nicolai Döllner, Dagens Medicin.

Liselotte Højgaard
Liselotte Højgaards tidlige karrierevalg har betydet, at hun i dag er bredt anerkendt som en af de mest indflydelsesrige og troværdige personer i det danske sundhedsvæsen.Foto: Lars Andersen

Liselotte Højgaard er professorernes professor

Klinikchef, professor, overlæge dr.med. Liselotte Højgaard, Rigshospitalet, får årets Frimærkepris for gennem sit lange og imponerende virke at have gjort en bemærkelsesværdig forskel for det danske sundhedsvæsen både som kliniker, forsker og administrator.

Liselotte Højgaard er klinikchef for Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet, som under hendes ledelse er blevet en af de største og mest anerkendte nuklearmedicinske institutioner i Europa, der især udmærker sig ved det tætte sammenspil mellem patientdiagnostik og forskning.

Liselotte Højgaard ville egentlig have været journalist, men valgte i stedet »den trygge vej«, lægegerningen »af ren bekvemmelighed og manglende kreativitet«, som hun udtrykker det i et interview på Københavns Universitets hjemmeside.

Liselotte Højgaards tidlige karrierevalg har betydet, at hun i dag er bredt anerkendt som en af de mest indflydelsesrige og troværdige personer i det danske sundhedsvæsen. Ingen har som hende sat aftryk på både lægekulturen og det danske forskningsmiljø, ikke mindst i kraft af hendes roller som bestyrelsesformand for bl.a. Danmarks Grundforskningsfond og Europakommissionens ’Science Advisory Board’ samt som bestyrelsesmedlem i en række af de mest indflydelsesrige forskningsinstitutioner og fonde, bl.a. Karolinska Instituttet og Novo Nordisk Fonden.

Ud over selv at være professor har hun selv vejledt og skolet mange af de ypperste professorer i det danske sundhedsvæsen og på de danske universiteter og omtales derfor undertiden ’the Professor of Professors’ med henvisning til den danske Nobelprismodtager August Krogh, der blev tituleret på tilsvarende vis.

Liselotte Højgaard har sat personlig medicin på dagsordenen og er om nogen blevet eksponent for det patientnære, rummelige og evidensbaserede sundhedvæsen. Endvidere er hun formentlig den eneste, der både kan kalde sig af indehaver af begge de yderst prestigefyldte titler Ridder af Dannebrog af 1. grad og Chevalier de la Légion d’Honneur.

Selv om Liselotte Højgaard i en tidlig alder valgte lægegerningen frem for journalistikken, har hun forfulgt sin interesse for sprog som chefredaktør for Ugeskrift for Læger gennem syv år, og som forfatter til debatbogen “Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?” fra 2017, hvor hun slog alarm over forholdene på danske hospitaler, og talte varmt for fagligheden som den væsentligste præmis for ledelsen af sundhedsvæsenet.

Morten Sodemann
Morten Sodemann har i rolle som leder for Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital siden 2008 gjort en stor indsats for syge og traumatiserede indvandrere.Foto: Lars Andersen

Morten Sodemann er de sårbare patienters mand

Professor og overlæge Morten Sodemann får årets Frimærkepris for sin store indsats for at hjælpe en sårbar og svag gruppe af syge og traumatiserede indvandrere.

Morten Sodemann har som professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet været primus motor bag etableringen af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, som han i dag også er leder af.

Professoratet var det første af sin slags i Norden. Morten Sodemann har tidligere i karrieren arbejdet med sundhedsforskning i Afrika ved siden af sit job som overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling – bl.a. i Guinea-Bissau og Uganda – hvor han i sin forskning beskæftigede sig med de grundlæggende vilkår i ressourcefattige lavindkomstlande og årsager til migration.

Morten Sodemann har i rolle som leder for Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital siden 2008 gjort en stor indsats for syge og traumatiserede indvandrere. Sigtet med klinikken er at behandle indvandrere, der i årevis har haft helbredsproblemer, men ikke fået en diagnose. En patientgruppe, som praktiserende læger, andre hospitalsafdelinger og de kommunale socialforvaltninger har svært ved at håndtere.

Morten Sodemann har et særligt blik for en sårbar og svag patientgruppe, som ofte bliver glemt i sundhedsvæsenet. Med sit dybe sociale engagement har Morten Sodemann fået sat syge indvandrere på den sundhedspolitiske dagsorden, blandt andet ved at deltage aktivt i den offentlige debat om indvandreres sundhed og sygdom.

Morten Sodemanns pionerarbejde indenfor indvandrermedicin og sårbare patientgrupper har efterfølgende ført til etablering af andre klinikker, uddannelse og forskning på et højt nationalt og internationalt niveau.

Henrik Kehlet
Henrik Kehlet har en stor del af æren for, at patienter i Danmark i dag i langt højere grad end tidligere undgår komplikationer efter operationer, og han har ydet et stort bidrag til at forkorte indlæggelsestiderne for patienterne.Foto: Lars Andersen

Henrik Kehlet accelerede sundhedsvæsenet

Professor Henrik Kehlet får årets Frimærkepris for sit store og langvarige arbejde med  accelererede operationsforløb: Effektiv smertebehandling, kortere indlæggelsestider og langt færre komplikationer efter et operationsforløb er nogle af de væsentligste grundelementer i den model for accelererede operationsforløb, som har vundet udbredelse nationalt og også høstet stor anerkendelse internationalt.

Henrik Kehlet har stået i spidsen for at føre accelererede operationsforløb ud i livet, for at dokumentere metoderne bag forløbene med sin forskning, og for at udbrede metoderne til hele sygehussektoren.

Dermed har Henrik Kehlet også en stor del af æren for, at patienter i Danmark i dag i langt højere grad end tidligere undgår komplikationer efter operationer, og han har ydet et stort bidrag til at forkorte indlæggelsestiderne for patienterne. Fast-track kirurgi er i dag en international succes, som foregår overalt i verden og indenfor en lang række kirurgiske specialer, f.eks. ortopæd-, kræft-, gynækologi-, lunge-, karkirurgi og urologisk kirurgi.

For 20 år siden – i 1999 – tog Henrik Kehlet initiativ til at oprette en national enhed for monitorering af kirurgiske ydelser. Formålet var at bruge cpr.- og Landspatientregisteret og eventuelt journalmateriale til hurtigt, enkelt og billigt at lave en national evaluering af væsentlige områder inden for kirurgien.

Analysearbejdet blev derefter brugt til at identificere indsatsområder for kvalitetsforbedring og optimering af den kirurgiske organisation. Enhedens arbejde har bl.a. ført til oprettelsen af kirurgiske databaser og påvist, at organisationen af kræftkirurgien af bl.a. spiserørs-, mave-, nyre- og æggestokkræft betød en forhøjet sygelighed og dødelighed. Konsekvensen af dette blev en samling af kirurgien på færre hospitalsenheder.

For Henrik Kehlet er det ikke alene overlevelsen, som er en kvalitetsparameter. Det er ikke et spørgsmål om bare at aflevere patienten, men også om at se på forløbet derefter: Hvordan patienten kommer videre i sit liv. Derfor har fokus på kvalitetsleveår og livskvalitet som kvalitetsparametre altid været en integreret del af Henrik Kehlets arbejde.

Skriv kommentar