Fundamentet i form af en stærkt funderet organisation med fagudvalg og et effektivt sekretariat i Danske Regioner har sikret Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) position som en vigtig medspiller i det danske sundhedsvæsen. Ledelsen af den fortsatte vedligeholdelse og udbygning er nu lagt i hænderne på en ny formand: Jørgen Schøler Kristensen, lægefaglig direktør på Hospitalsenheden Horsens og formand for Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland. Han har de senere år fungeret som næstformand for RADS, og har...
