Overlæge og ph.d. Mette Asbjørn Neergaard tiltræder 1. oktober som professor ved Institut for Klinisk Medicin. Den nye professor forsker både i den basale og specialiserede palliative indsats. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Uanset om en uhelbredelig syg og døende patient opholder sig hjemme, på hospice, hospital eller plejehjem, er en palliativ indsats nødvendig for at lindre fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle udfordringer. Mette Asbjørn Neergaard forsker blandt andet i, hvordan sundhedspersonalet bedst kan planlægge den lindrende indsats...
