Siden begyndelsen af februar har alle patienter på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital haft tværfaglig stuegang ved deres seng på hverdage i tidsrummet 10-11:30. Omlægningen har været undervejs i et halvt år under arbejdstitlen ’Set & Hørt’ med det mål, at patienterne bliver inddraget mere i deres behandling.
»Ledergruppen har ønsket at flytte ’computertid’ til ’patienttid’ for at få mere tid og nærvær med patienten,« fortæller ledende overlæge Christian Søborg.
Tidligere gik lægen hovedsageligt stuegang dagligt hos de mest alvorligt syge patienter, men nu får alle patienter 10-15 minutters stuegang. Den nye ordning har vist sig at være til gavn for både patient og personale:
»For patienten er det rart at vide ret præcist, hvornår der er stuegang. Mange har jo spørgsmål, som de ligger og spekulerer over, og nogle gange er der også pårørende, som gerne vil være med til stuegang. Patientens familie har måske hørt om en ny behandling, og så kan vi få talt om forslaget sammen,« siger Christian Søborg.
Nu behøver patienterne ikke vente en hel dag på stuegang mere. De ved, hvornår den kommer, og de skal heller ikke gentage sig selv flere gange, for lægen og sygeplejersken går stuegang sammen
Betina Lindgaard-Jensen, afdelingssygeplejerske, Nordsjællands Hospital
»Vi har fokus på at kommunikere i et sprog, som patienten forstår. Jeg indleder f.eks. altid med at sige højt og tydeligt: ’Jeg er læge, nu bliver der gået stuegang.’ Men nogle gange glipper kommunikationen, og her giver den daglige stuegang nu patienten mulighed for at stoppe op og spørge: ’Hvad mener du egentlig med det, du siger?’ Derfor skriver vi nu også hovedparten af stuegangsjournalen ved sengen på den bærbare pc i samarbejde med patienten, så vi er enige om, hvad der er blevet sagt, og hvad planen for patienten er.«
Stuegang i fællesskab
Omlægningen af arbejdsgangen har været en stor proces for afdelingen, og der var bekymring for, om den nye ordning ville fungere. Men de første tre uger har været en succes:
»For os læger på medicinsk afdeling er stuegang det vigtigste redskab i vores arbejde. Det er her, patienten bliver klinisk vurderet af sundhedspersonalet, og planen for de næste dage bliver lagt ud fra den aktuelle kliniske tilstand. Det gør en stor forskel at se patienten dagligt og ikke alene læse på computeren,« siger Christian Søborg og fortsætter:
»Vi opfordrer faktisk vores læger til tidligt på dagen at se og hilse på patienten. Derved får de et øjebliksbillede af patientens tilstand. En journal kan være fyldt med mange kroniske sygdomme, og når man så står ved sengen, ser patienten måske klinisk bedre ud end forventet og vil egentlig bare gerne have lov at gå i kiosken efter Politiken. Dermed kan den daglige stuegang ved sengen i nogle tilfælde spare tid, fordi lægen bedre kan fokusere på, hvad der er vigtigst.«
Afdelingssygeplejerske Betina Lindgaard-Jensen har været på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling i to og et halvt år og har tæt kontakt til patienterne, når hun giver en hjælpende hånd med sygepleje på stuen.
»Da vi begyndte at planlægge omorganiseringen for et halvt år siden, oplevede vi sygeplejersker ofte, at patienterne ikke altid vidste, om de havde haft stuegang. ’I går jo alle sammen i hvid kittel, så vi aner ikke, hvem der er hvem’, kunne de sige. Nu behøver patienterne ikke vente en hel dag på stuegang mere. De ved, hvornår den kommer, og de skal heller ikke gentage sig selv flere gange, for lægen og sygeplejersken går stuegang sammen,« forklarer Betina Lindgaard-Jensen.
Ifølge Christian Søborg er afdelingen så vidt vides den første i landet, hvor et team af læge- og plejekompetencer går stuegang hos patienter på et fast tidspunkt:
»Det er en kæmpe fordel, at vi er flere fagligheder om at se patienten. Sygeplejerskerne har jo en indsigt, som jeg aldrig vil få som læge, fordi de f.eks. vasker patienten og ser et sår eller taler med de pårørende om, hvordan patientens hjemlige situation er. Ingen af de to fagligheder kan undværes,« mener Christian Søborg.
Tæt dialog om og med patienten
Han peger desuden på, at implementeringen af Sundhedsplatformen har ført til, at sundhedspersonalet i nogle situationer arbejder mere i isolerede, adskilte søjler, hvorved man risikerer at miste overblik og information, hvis faggrupperne ikke prioriterer at tale sammen f.eks. ved fælles stuegang.
Betina Lindgaard-Jensen supplerer:
Med den nye form for stuegang giver vi patienten et rum for enten at acceptere, stille spørgsmål til eller afvise en plan, og det er en positiv ændring
Christian Søborg, ledende overlæge, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital
»Det har stor betydning, at sygeplejerskerne hører det samme som patienten ved stuegang. Tidligere var det svært at koordinere tidsmæssigt, at lægen og sygeplejersken mødtes ved patienten samtidig. Når patienten så havde talt med lægen og havde et opklarende spørgsmål, skulle vi ud til computeren på kontoret og lede i journalen,« siger hun og fortsætter:
»Det kunne være spørgsmål, som fyldte rigtig meget hos patienten som: ’Hvad var det egentlig, lægen sagde – har jeg cancer?’ Eller ’hvornår kommer jeg hjem?’ Og det var ikke altid, vi var helt sikre på, hvad lægens konklusion i journalen var, og så måtte vi have fat i lægen igen. Sådan gik der en del ressourcer med spørgsmål frem og tilbage. Den nye ordning har skabt mere ro og et styrket samarbejde hos patienten og for patienten.«
Den tættere dialog med patienten betyder også, at der ikke bliver bestilt prøver og undersøgelser, som ikke understøtter de ønsker, patienten af forskellige grunde har til sin behandling, mener overlægen.
»De seneste 20 år har vi fået mere fokus på patientens medindflydelse på sin egen krop, men lettere adgang til mange undersøgelser har på sin vis arbejdet den modsatte retning. Nogle gange blev der bestilt en undersøgelse, som patienten måske ikke helt kendte omfanget og konsekvenserne af. Med den nye form for stuegang giver vi patienten et rum for enten at acceptere, stille spørgsmål til eller afvise en plan, og det er en positiv ændring,« mener Christian Søborg.
Vi lærer af hinanden
Afdelingssygeplejerske Betina Lindgaard-Jensen og ledende overlæge Christian Søborg understreger, at den nye form for stuegang også har ført til større videndeling på afdelingen:
»Nu står sygeplejersken jo sammen med lægen, mens han skriver journalen hos patienten, og dermed opnår hun ny læring. Den undervisende del er helt sikkert blevet styrket,« mener Betina Lindgaard-Jensen.
Christian Søborg er enig:
»Vi har årligt 80 uddannelsessøgende kollegaer på afdelingen, og for dem er denne type stuegang en vigtig del af deres uddannelse og supervision. På lægestudiet lærer de studerende jo ikke at gå stuegang og styre samarbejdet mellem læge, sygeplejerske og patient, samtidig med at de skal tale tydeligt til patienten og svare på spørgsmål, men det gør de hos os,« siger han.
Sygeplejersken og lægen mener også, at afdelingens arbejdsmiljø er blevet bedre på grund af den faste struktur:
»Før, da vi ikke havde et fast tidspunkt for stuegang, var det jo en stor daglig udfordring at få koordineret med alle afdelingens faggrupper, hvornår vi gik stuegang. Det brugte vi faktisk en del ressourcer på, fordi vi skulle vente på hinanden, og ofte blev det hen på eftermiddagen, før stuegangen var færdig,« siger Christian Søborg.
Begge oplever, at de har fået mere tid og ro:
»Jeg synes, det er rart, at jeg ikke længere bliver forstyrret af stuegang midt i f.eks. et sengebad,« siger Betina Lindgaard-Jensen.
»Der er nu faktisk dage, hvor der er tid til at spise frokost og eksempelvis have faglige møder om eftermiddagen,« siger Christian Søborg.
