På apotekerne gør vi alt, vi kan for at vejlede vores kunder, så de kommer hjem med den rette pakning i posen. Vejledningen sker på baggrund af vores farmaceutiske viden om hvert enkelt lægemiddel – en viden, der er baseret på de data, vi kan få oplyst om produktet. Vi er med andre ord afhængige af, at den data, producenten oplyser, selvfølgelig er korrekt, når vi skal sørge for, at vores kunder får præcis den medicin, de skal have. Derfor...

Jeg er oprigtigt ked af at slutte min karriere på denne måde Tanker fra en virksomhedsindskrænket praktiserende læge, som har tabt et slag mod Styrelsen for Patientsikkerhed om primært dokumentation og journalføring. Og som må stoppe to måneder før planlagt pension og må konstatere, at defensiv medicin nu er virkelighed.
20 kommentarerAnkeinstans for Styrelsen for Patientsikkerhed? Styrelsen for Patientsikkerhed burde slet ikke være dannet! Hvis man forbedrer det system, man tidligere havde for at forebygge lægefejl, ville det være tilstrækkeligt
Skriv en kommentarFagforening accepterer bortvisning af speciallæge Min fagforening syntes, at min bortvisning var i orden. Jeg havde blot sagt, at jeg ikke så mig i stand til at leve op til lægeløftet, hvis jeg skulle arbejde under Sundhedsplatformen.
1 kommentar
Overvægt, luftforurening m.m.: Mange løsninger ligger uden for sundhedsvæsenet STIKPILLE: Mange af løsningerne på de problemer, der gør livet besværligt og fører til sygdom, ligger uden for sundhedsvæsenet, skriver Torben Mogensen.
Skriv en kommentar
Praktiserende læge: Er svær overvægt en sygdom? Indikationen for slankemidlet Wegovy er et BMI over 30 eller over 27 med en følgesygdom. Dermed er 20 pct. af de voksne danskere i målgruppen. Jeg savner en nuanceret debat og refleksion over brugen af medicinen til disse hidtil raske, men overvægtige mennesker uden diabetes. Der er kun få kritiske røster, som stiller spørgsmål ved resultaternes sundhedsmæssige gevinst, skriver praktiserende læge Maria Krüger.
Skriv en kommentar
Ordningen med medicinsk cannabis har aldrig indeholdt noget, der kan benævnes forsøg DEBAT: De praktiserende læger gjorde det som alle lægefaglige organisationer og selskaber rådede til i forhold til forsøgsordningen med medicinsk cannabis, skriver læge for tidligere formand for DSAM Anders Beich som reaktion på artikel på Dagens Medicin.
1 kommentar
Akutmedicin i Danmark: Er det bare det gamle interne medicinske speciale genindført i mindre hensigtsmæssig form? De formative år for specialet akutmedicin er lige nu, og det udfordrer og kalder på strategiske valg både i det akutmedicinske speciale, på akuthospitalerne, samt i regionerne og Sundhedsstyrelsen.
2 kommentarer
Nærvær og empati kan andet og mere end chatbots Kunstig intelligens stormer frem, og ChatGPT er på alles læber. Nye sprogmodeller åbner uanede muligheder for innovation, også i sundhedsvæsenet. Den nye digitale virkelighed er i al sin vorden en realitet, vi er nødt til at forholde os til. Konstruktivt, men også kritisk, skriver Mia Gall Grandahl, speciallæge i psykiatri og formand, Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS.
Skriv en kommentar
Voucher-forslag fra EU-Kommissionen er en potentiel game changer Alle er enige om, at antimikrobiel resistens (AMR) udgør en stigende global sundhedstrussel, men ingen vil betale for udviklingen af nye typer antibiotika. Med EU-Kommissionens forslag til revision af EU’s lægemiddellovgivning er der dog håb forude. Tildelingen af en voucher, som modtageren kan sælge videre til høj pris, vil ændre situationen markant.
Skriv en kommentar
New Public Management i den danske version er godt på vej til at paralysere sundhedsvæsenet Den aktuelle sag på Aarhus Universitetshospital om HIPEC-operationerne og en generel konstruktion i det danske sundhedsvæsen – akutafdelingerne – viser, at sundhedsvæsenet er en kolos på de lerfødder, der er konstrueret ud fra principper fra New Public Management. Historiske fejltagelser i sundhedsplanlægning og den aktuelle kvalitet i byggestyringen af de såkaldte supersygehuse gør kun situationen værre, skriver læge Niels Boye.
Skriv en kommentar
Hvad koster en blodprop? Den socioøkonomiske status bestemmer i høj grad, hvad det koster samfundet at behandle en patient med blodprop. Jo mere ressourcestærk, jo færre udgifter. Det skal vi forholde os til, hvis vi vil reducere uligheden i sundhed. Ulighedsdiskussionen og prioriteringsdiskussionen hænger sammen, skriver sundhedsøkonom Marie Kruse.
Skriv en kommentar