Massiv lægemangel i Norge presser lønniveau i vejret: Danske praksislæger vader i jobtilbud
Foto: Vidar Sandnes

Massiv lægemangel i Norge presser lønniveau i vejret: Danske praksislæger vader i jobtilbud På blot få år har manglen på praktiserende læger i Norge bredt sig til stort set hele landet. Det har skabt en intens konkurrence mellem kommunerne, der årligt bruger store summer på rekruttering og fastholdelse. For danske læger med rejselyst betyder det, at løn og jobmuligheder i øjeblikket er historisk gode.

Som dansk læge har vikariater i de nordligst beliggende egne af Norge været særdeles velbetalte i mange år.

Her har store afstande og lave indbyggertal vist sig at være svære grundvilkår for rekrutteringen af praktiserende læger, men i løbet af ganske få år er resten af Norge også havnet i en lignende rekrutteringskrise – med massiv og alarmerende lægemangel til følge.

»Det er stort set kun Oslo, der ikke har udfordringer med at rekruttere læger til fastlegeordningen i øjeblikket. Konkurrencen mellem kommunerne er hård, og situationen er meget kritisk,« siger Åse Laila Snåre, afdelingsdirektør i kommunesektorens organisasjon, der er de norske kommuners interesseorganisation.

Kan ikke følge med efterspørgsel

For danske læger, som overvejer at arbejde i Norge, åbner problemet i øjeblikket op for et væld af muligheder. Hvad enten der er tale om kortere vikariater eller længere fuldtidsansættelser.

Og hos vikarbureauerne er der store problemer med at følge med efterspørgslen.

Udfordringen med lægedækning i Norge minder om det, vi ser i Danmark, men meget værre, mener Christian Hansen, adm. direktør i vikarbureauet Vikteam.Foto: Privat

»Vi får nu henvendelser fra kommuner i det meste af Norge. Vi har eksempelvis en del forespørgsler i Sydnorge, herunder også Kristiansand. En kommune mangler hele syv læger. Det minder om de lægedækningsudfordringer, vi har i almen praksis herhjemme. Udfordringerne er blot meget større,« siger ­Christian Hansen, adm. direktør i vikarbureauet VikTeam, der i øjeblikket har et tocifret antal danske læger ­beskæftiget i Norge.

Samme melding lyder fra vikarbureauet Medflex, der ligeledes forsyner fastlegeordningen med danske læger.

»Vi får flere henvendelser end ­tidligere. Også fra mange kommuner, vi ikke tidligere har samarbejdet med. Selvom vi kæmper en brav kamp hver dag, kan vi ikke følge med efterspørgslen,« siger Claus Christian Louring, adm. direktør i Medflex.

Indædt kamp om lægerne

Modsat i Danmark, hvor landets fem regioner hver især er ansvarlige for, at borgerne er tilknyttet en læge, er ansvaret i Norge placeret hos kommunerne. Dem er der 356 af, og det har skabt grobund for en voldsom kamp om de samme sparsomme ­lægeressourcer.

»For kommunerne er det et stort problem, fordi de står med store ­udgifter, de ikke tidligere har haft, som de bliver nødt til at finde på ­andre områder. I 2017 brugte de norske kommuner 378 mio. norske kr. på at rekruttere og fastholde praktiserende læger. I 2019 var tallet 520 mio. kr. og jeg bliver meget over­rasket, hvis tallet ikke er steget yderligere, når vi opgør udgifterne senere i år,« siger Åse Laila Snåre.

Da fastlegeordningen blev indført i 2001 – i øvrigt med inspiration fra den danske model – var langt de ­fleste praktiserende læger i Norge selvstændige erhvervsdrivende, ligesom herhjemme.

Men hvor de frie markedskræfter hersker i Danmark i en sådan grad, at PLO og flere af landets folketingspartier taler for en stramning af sundhedslovens mulighed for at eje op til seks ydernumre, går udviklingen i Norge den anden vej. Her bliver et stort antal speciallæger i almen medicin i øjeblikket ansat af ­kommunerne, som ud over basis­tilskuddet nu må have ekstra penge op ad lommen.

»Mange kommuner er gået over til fast løn, og det er gået stærkt de ­seneste år. Fastansatte læger i Norge tjener i gennemsnit 1,1 mio. norske kr. i løn om året. I de små kommuner har vi flere eksempler på en årsløn på 2 mio. kr., og jeg har hørt om et eksempel på 3,5 mio. kr.,« siger Åse Laila Snåre.

Opgaveflytning og flere kronikere

Ifølge Svein Ragnar Steinert, special­læge i almen medicin, er udviklingen en konsekvens af et stigende lønskel mellem sygehussektoren og almen praksis samt en tiltagende arbejdsbyrde.

Han har arbejdet som prak­tiserende læge i Tromsø siden 1995 og er i dag fuldtidsbeskæftiget i ALIS-Nord, som arbejder for rekruttering og stabilisering af praktiserende læger i nordnorske kommuner.

»I 2012 fik vi i Norge samhandlingsreformen, som i store træk har betydet, at mange opgaver er flyttet ud fra sygehusene. Liggetiden er ­blevet kortere på hospitalerne, og vi får flere kronisk syge borgere. Det har øget arbejdsmængden i almen praksis betragteligt, og hverken økonomien eller antallet af praktiserende læger er fulgt med. De seneste tre-fire år er lægemanglen blevet endog meget tydelig, fordi de unge læger tager arbejde på hospitalerne i stedet,« siger Svein Ragnar Steinert.

Han peger også på et generations­skred mellem de yngre og ældre læger som en væsentlig årsag til ­udviklingen.

»De yngre læger søger trygheden i en fastansættelse og ønsker mere fritid end de ældre læger. Det prøver kommunerne at imødekomme med fastansættelser, hvor de samtidig tager sig af de administrative opgaver,« siger Svein Ragnar Steinert.

Større fleksibilitet

Trods de norske kommuners egenfinansiering på over en halv mia. norske kr., har det ikke vist sig at være tilstrækkeligt for at sikre lægedækningen for alle borgere.

Ifølge tal fra kommunesektorens organisasjon (KS), står 110.000 indbyggere i øjeblikket uden fast læge. I stedet løser kommunerne opgaven skiftende vikarer nogle uger eller måneder ad gangen – hvoraf mange kommer fra Danmark.

Og ud over at danske læger i langt højere grad end tidligere selv kan bestemme, hvor i Norge de ønsker at arbejde, betyder lægemanglen, at de i langt højere grad selv kan diktere rammerne om arbejdslivet.

»De norske kommuner er langt mere villige til at acceptere fleksible ordninger, hvor lægen for eksempel arbejder to uger og er hjemme i Danmark i to uger, end de tidligere har været,« siger Christian Hansen, adm. direktør i vikarbureauet VikTeam.

»Som B-autoriseret læge, der endnu ikke er uddannet speciallæge, er mulighederne i Norge også rigtig gode i øjeblikket. Kommunerne er de seneste år kommet frem til, at det er bedre at have en læge med ret til selvstændigt virke end ingen læge. Ofte er alternativet, at opgaven ikke bliver løst, fordi kommunerne ganske enkelt ikke kan finde lægerne,« siger Christian Hansen.

Flere danske læger tager til Norge

Hvad rekrutteringskrisen i Norge betyder for lægedækningen i almen praksis herhjemme – der de senere år også har været sat under gevaldigt pres – er svært at svare på. Den ­norske legeforening kan ikke trække tal for, hvor mange danske speciallæger i almen medicin, som er taget til Norge for at arbejde.

I øjeblikket er der dog i alt 617 ­erhvervsaktive læger med dansk statsborgerskab og adresse i Norge. I 2001 var antallet 323, oplyser Den norske legeforening.

 

Norske kommuner bruger flere penge på at fastholde og rekruttere læger

288 norske kommuner, svarende til 81 pct., egenfinansierede fastlegeordningen ved den seneste optælling i november 2020. I foråret 2020 var andelen 71 pct. – og udgifterne stiger år for år.

Ifølge tal fra kommune­sektorens organisasjon (KS) bruger norske kommuner flere og flere penge på at fastholde læger.

Skriv kommentar