Ung komet modtager Dagens Medicins ledelsespris for sin indsats under pandemien
Foto: Joachim Rode

Ung komet modtager Dagens Medicins ledelsespris for sin indsats under pandemien Gennem ni måneder brugte 43-årige Jonas Egebart al sin vågne tid i spidsen for Region Hovedstadens corona-taskforce. Tilbage står resultater, som har givet genklang i udlandet, og som han nu modtager Dagens Medicins ledelsespris for.

Jonas Egebart anskaffede sig for nylig et headset.

Ikke på grund af designet eller de seneste tekniske nyopdagelser, men af ren og skær nødvendighed.

Gennem de seneste ni måneder har den 43-årige vicedirektør på Nordsjællands Hospital arbejdet i stort set døgndrift som leder af Region Hovedstadens coronavaccinations-taskforce.

Et arbejde, der har været med til at sikre den rekordhøje tilslutning til vaccineprogrammet herhjemme, men som også har presset personen bag til det yderste.

»Til sidst fik jeg fysisk så ondt i hånden af konstant at rende rundt med telefonen ved øret, at jeg måtte ud og købe mig et headset. Jeg tror aldrig, jeg har arbejdet så meget i mit liv som i løbet af de seneste ni måneder i taskforcen,« siger Jonas Egebart, da Dagens Medicin møder ham på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Vicedirektør som 37-årig

Anledningen er Dagens Medicins nystiftede ledelsespris, som er født ud fra et ønske om at sætte mere fokus på de dygtige ledere i sundhedsvæsenet.

I år tilfalder hædren den 43-årige ledelseskomet, der i en alder af blot 37 år blev vicedirektør på Bornholm Hospital og siden løbende har tilføjet imponerende meritter til CV’et.

Ledelsesprisen får Jonas Egebart for sit seneste arbejde i spidsen for Region Hovedstadens corona-taskforce. Selvom han havde rigeligt at se til i forvejen som vicedirektør for Nordsjællands Hospital og dets ca. 4.000 ansatte, var Jonas Egebart ikke i tvivl, da Svend Særkjær og Dorthe Crüger fra koncernledelsen bragte jobtilbuddet på banen.

»Under første bølge af pandemien følte vi nok alle sammen den her usikkerhed i forhold til, hvad vi stod overfor. Og efter at have brugt mange kræfter på at afbøde konsekvenserne af COVID-19 som vicedirektør på hospitalet, så var det enormt givende at få mulighed for også at være med til løsningsdelen. Ret hurtigt stod det jo klart, at vaccinerne ville blive forudsætningen for at bringe hverdagen tilbage,« siger Jonas Egebart.

Køleskabe og eliteidræt

Ledelsesopgaven skulle dog ret hurtigt vise sig at adskille sig markant fra alle andre opgaver, som Jonas Egebart hidtil havde stiftet bekendtskab med i sin karriere.

»En af de første opringninger, jeg fik, handlede om, hvorvidt jeg ville indkøbe nogle hundrede køleskabe og frysere, når nu vaccinerne var på vej. Jeg grublede lidt i forhold til mit mandat og beløbsramme, men fik ret hurtigt at vide af min regionsdirektør, at jeg bare skulle købe løs,« siger Jonas Egebart.

Kort efter røg idrættens verden op i det røde felt, da forlydender om, at Region Hovedstaden ville etablere et af sine store vaccinecentre i Ballerup Super Arena, hvor en række af de kommende OL-atleter trænede, begyndte at florere.

»Det er rigtigt nok, at vi havde arenaen stående på vores bruttoliste, men vi var ikke gået nærmere ind i det, og pludselig havde jeg et hav af interessenter i røret og i pressen. Vi fandt en anden placering i Ballerup, hvor Svend Hartling i øvrigt endte som centerchef,« siger Jonas Egebart.

»Så det er jo en sjov kolorit, at jeg nu som hospitalsvicedirektør sad i taskforcen, mens Svend Hartling som pensioneret koncerndirektør i Region Hovedstaden var centerleder i Ballerup. Er der noget, som har været kendetegnende ved den her vaccinationsindsats, så er det, at vi har arbejdet med felter, vi normalt ikke gør os inden for i hospitalsvæsenet,« siger Jonas Egebart.

De otte parallelle spor

Af de mange forskelligartede opgaver i taskforcen over de seneste ni måneder er det langt fra dem alle, der har været forbi Jonas Egebarts bord.

Under vaccinationsindsatsen har hans ledelsesstil været bygget op om relationer og kendetegnet ved at have en decentral og parallel struktur, hvor de betroede medarbejdere har fået opgaver, ikke opskrifter, de skulle følge til punkt og prikke.

»Kan du opstille et fælles formål, som giver mening for alle dem, der arbejder for det, så kan man flytte hele verden. Det har vores håndtering af COVID-19 i Danmark demonstreret ved flere lejligheder, synes jeg. Men det kræver, at man som leder afgiver noget kontrol, for at eksekveringshastigheden ikke skal tage skade,« siger Jonas Egebart.

Ret hurtigt besluttede Jonas Egebart derfor, at corona-taskforcen i Region Hovedstaden skulle bestå af otte parallelle spor. Hvert spor havde en nøje defineret opgave og leder, og flere gange om ugen blev der på virtuelle møder koordineret på tværs i taskforcen.

Et spor tog sig af opbygningen af vaccinationscentre. Et andet af de udkørende vaccinationer på plejecentrene, mens et tredje spor stod for vaccinationsindsatsen på hospitalerne. Det forhindrede situationer i at opstå, hvor folk ventede på hinanden, selvom opgaverne var mange, og prioriteringerne løbende ændrede sig under pandemien.

»Det kræver meget at stå vagt om det fælles formål og tilfredsstille folks behov, og det var måske min vigtigste rolle. Med til historien hører jo, at der har været mange interessenter i det her. Styrelser, praktiserende læger, politikere, private leverandører og så videre. Hvis f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed pludselig begyndte at spørge til, hvordan journalføringsbekendtgørelsen var overholdt ude i vaccinationscentrene, så kunne formålet hurtigt begynde at smuldre for andre. Så jeg brugte mange timer i telefonen og på Teams for hele tiden at sikre, at vi havde det samme mål for øje,« siger Jonas Egebart.

Ja, til alle interviews

Selvom det ikke just bidrog til at mindske arbejdsbyrden, så havde Jonas Egebart på forhånd besluttet sig for at takke ja til samtlige interviewforespørgsler, der måtte komme hans vej.

Det skete ud fra en betragtning om, at coronakrisen var vores allesammens krise.

»Vi var nødt til at fortælle folk om vores overvejelser, og hvad der var på vej i forhold til vaccinerne. Jeg så det som en del af det her samfundstraume, vi havde været igennem. Vaccineindsatsen måtte ikke blive en lukket klub, og selvom det var tidligt i forløbet, vidste vi jo godt, at det handlede om at få så høj en vaccinetilslutning som muligt. Her tror jeg i høj grad, at transparens er vejen frem,« siger Jonas Egebart.

Mens årstiden netop er skiftet fra sommer til efterår, er vaccinationsindsatsen i Region Hovedstaden også gået ind i en ny fase.

Vaccineindsats går ind i ny fase

De fleste borgere er nu færdigvaccinerede, og bookingerne i vaccinationscentrene ebber langsomt ud. Det store vaccinationscenter i DGI-byen lukkede for en uge siden, mens andre centre inden længe vil lide samme skæbne.

I stedet er indsatsen nu pivoteret tilbage til den opsøgende slags, som det også var tilfældet i de hektiske juledage sidste år. Dengang – da plejehjemsindsatsen var på sit højeste – vaccinerede Region Hovedstaden beboerne på 45 plejehjem om dagen. I skrivende stund modtager beboerne på tre plejehjem i Herlev deres tredje stik.

Og skulle det ende med, at vi alle skal have det tredje stik – og det fjerde for den sags skyld – så er det ikke længere noget, vi som samfund ikke har prøvet før. Brostenene er lagt, og vejen bygget, og derfor ophørte Region Hovedstadens corona-taskforce også med at eksistere 1. september.

»Det har været en større lettelse at give ansvaret fra sig, end jeg troede, det ville være,« siger Jonas Egebart.

»Siden vi startede taskforcen 1. december, har vi jo arbejdet helt sindssygt. Jeg kan huske, at jeg sendte en mail ud i begyndelsen af januar om, at vi ville forsøge at holde lørdag 9. januar fri for mødeaktiviteter – det var den første fridag siden begyndelsen af december. Mailen gjaldt dog ikke spor 2, før første del af vaccinationscentrene stod færdige, og jeg ved, at vores samarbejdspartnere i styrelserne og ministerierne har været underlagt et lignende pres,« siger Jonas Egebart.

»I starten af denne uge havde vi Deutsche Welle (tysk mediekoncern, red.) på besøg med deres kameraer, fordi andre lande kigger på os. Vi har leveret noget, andre lande har haft svært ved. Både på tilslutning og eksekvering. Og det er jeg meget stolt af at have været en del af.«

Skriv kommentar