MÜNCHEN (Dagens Medicin) – Der var en livlig diskussion blandt tilhørerne i salen, da professor Henning Beck-Nielsen fra Syddansk Universitet holdt foredrag om laktatacidose (LA) onsdag aften på EASD. Det, der fik bølgerne til at gå højt, var nye tal for antallet af tilfælde af laktatacidose hos danske patienter med type 2-diabetes, som viser, at tre ud af fire diabetespatienter med LA ikke får stillet diagnosen. Ifølge det danske diagnoseregister er der 20 nye tilfælde af LA pr. 100.000 type 2-diabetiker...