MÜNCHEN (Dagens Medicin) – Under et måltid hæmmes den naturlige nedbrydning af knoglemasse. Hvor forskning førhen har søgt at forklare denne proces ved at kigge på glukosestigning og insulinfrigivelse, viser et nyt dansk studie, at tarmhormoner spiller en rolle i forhold til at hæmme nedbrydningen af knoglemasse. Den viden kan være relevant for de mange type 2-diabetikere, som behandles med tarmhormoner, siger postdoc Asger Lund fra Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, som præsenterede studiet ved en postersession torsdag på...