Mange flere skal gå med pacemaker Dødelighed for svært syge hjertepatienter mindskes med 32 pct.

En stor gruppe patienter med hjertesvigt i svær grad skal fremover gå med en særlig avanceret pacemaker. En netop offentliggjort europæisk undersøgelse viser, at pacemakeren kan sænke dødeligheden med 32 pct., og på den baggrund begynder landets fem hjertecentre nu at indkalde patienterne til behandlingen. Det oplyser overlæge Poul Erik Bloch Thomsen, kardiologisk afdeling, amtssygehuset i Gentofte, der deltog i undersøgelsen sammen med de øvrige danske hjertecentre.

»CARE HF-undersøgelsen er et afgørende gennembrud for behandlingen, og vi går nu i gang med at indkalde de patienter fra kontrolgruppen i undersøgelsen, som ikke fik indsat en pacemaker, og som fortsat er i live,« siger Poul Erik Bloch Thomsen.

En pacemaker koster op mod 40.000 kr., men set i forhold til den effekt på dødelighed, som de nye resultater dokumenterer, er behandlingen særdeles effektiv, understreger han:

»Resultaterne er så markante, at enhver costeffectiveness-undersøgelse vil skrige til himlen. Der er ingen anden behandling, der slår de resultater, vi ser her, og det er langt flottere, end hvad man f.eks. har set i Danami2-undersøgelsen,« siger Poul Erik Bloch Thomsen.

Patienter med hjertesvigt i svær grad får ikke iltet blodet til lungerne og har svært ved f.eks. at gå op ad en trappe til første sal ? og i værste fald oplever de store problemer med at få vejret selv i hvile. Mange dør af sygdommen i løbet af få år, selv når de er i optimal behandling med vanddrivende medicin, ACE-hæmmere og betablokkere.

Men hvis den medicinske behandling suppleres med en avanceret pacemaker, der stimulerer både højre og venstre hjertekammer og sikrer, at hjertet slår i takt, falder dødeligheden markant.

»Hos den gruppe patienter, vi har undersøgt, trækker venstre hjertekammer sig dårligt sammen og for sent i forhold til højre kammer. Det giver udtalte symptomer på hjerteinsufficiens. Teknikken i den type pacemaker, vi har afprøvet, kaldes resynkronisering, og det indebærer, at både højre og venstre hjertekammer og forkammeret stimuleres til at slå i takt. Og vi kunne i undersøgelsen påvise, at pacemakeren mindsker stresset på hjertet. Venstre hjertekammer skrumper og bliver i stand til at pumpe væsentligt bedre end i kontrolgruppen,« siger Poul Erik Bloch Thomsen.

Pacemakeren har været brugt i begrænset omfang de sidste ti år, fordi der er dokumentation for, at den giver bedre livskvalitet. Men det er første gang, at man har vist en effekt på dødeligheden, og derfor skal alle i målgruppen nu have den tilbudt, siger Poul Erik Bloch Thomsen:

»Indtil nu har vi indsat ca. 100 om året, men på baggrund af de nye resultater er vores vurdering, at pacemakeren årligt skal tilbydes som standardbehandling til mellem 500 og 1.000 patienter med svær hjerteinsufficiens. Men det kræver, at alle medicinske afdelinger er opmærksomme på muligheden og sørger for at henvise de patienter, som de har i behandling, til et af landets fem hjertecentre.«

Hvis hjertecentrene når målet om at indsætte 500 ekstra pacemakere, betyder det en samlet stigning i brugen af pacemakere i Danmark på ca. 20 pct. I 2003 fik 2.500 hjertepatienter indsat en pacemaker.

Stort fald i dødelighed

813 patienter deltog CARE HF-undersøgelsen. De havde hjerteinsufficiens i svær grad, svarende til gruppe 3 og 4 på NYHA-skalaen (New York Heart Association) Halvdelen af patienterne fik den optimale medicinske behandling, mens den anden halvdel fik samme medicin plus indsat en resynkroniseringspacemaker 120 patienter i kontrolgruppen døde i løbet af 29,4 måneder mod 82 patienter i pacemakergruppen. Det svarer til et absolut fald i dødelighed på 10 procentpoint og et relativt fald i dødelighed på 32 pct. Patienter med pacemaker fik bedre livskvalitet end kontrolgruppen. Kilde: Cardiac Resynchronisation in Heart Failure ? CARE HF-Study ? og New England Journal of Medicine

Ole Felsby

Skriv kommentar