Lesbiske burde stå først i køen til kunstig befrugtning Etiske holdninger bør bygge på rationelle argumenter, mener filosof Thomas Søbirk Petersen, der netop har fået en ph.d.-grad for at belyse etiske holdninger til kunstig befrugtning

Etik og assisteret reproduktion kan få diskussionen til at blusse op ved ethvert middagsbord.

Må bøsser og lesbiske blive forældre ved hjælp af de nye teknikker?

Kunne sundhedsvæsnets begrænsede ressourcer ikke bruges bedre?

Skal mennesket virkelig lege Gud og blande sig i skabelsen af liv?

Men ifølge filosof Thomas Søbirk Petersen fra Københavns Universitet foregår diskussionen ofte på et helt forkert grundlag.

»Der er en generel opfattelse af, at etiske problemstillinger blot er et spørgsmål om smag og behag. At man ikke kan sige, at den ene holdning er bedre end den anden, men det er ikke rigtigt,« siger han.

Thomas Søbirk Petersen har netop fået en ph.d.-grad for at undersøge etik og assisteret reproduktion. Et af formålene var at forsøge at bade de etiske holdninger i fornuftens klare lys.

»Ellers opfatter folk etiske holdninger som noget meget følelsesbetonet, der ikke kan være rigtigt eller forkert. For eksempel skal folketingspolitikere ikke følge partilinjen, når de stemmer om etiske spørgsmål. Men nogle holdninger er bedre end andre,» fastslår Thomas Søbirk Petersen, der godt er klar over, at synspunktet umiddelbart lyder arrogant.

Tre fornuftige krav

Han mener, en god etisk holdning lever op til tre fornuftsbetonede krav:

Den er præcis og begrundet. Det duer for eksempel ikke at sige: »Jeg er modstander af at lesbiske får fertilitetsbehandling. Punktum.« I stedet bør man for eksempel sige: »Jeg er modstander af kunstig befrugtning af lesbiske, fordi det er synd for børn, der vokser op med homoseksuelle forældre.«

Den bygger på relevant, videnskabelig information. Hvis man mener, at det strider mod et barns tarv at vokse op med en lesbisk mor, bør man undersøge om det rent faktisk skader barnet. Det kunne for eksempel ske ved at afdække om, det gennemsnitlige barn med homoseksuelle forældre har det dårligere end gennemsnitsbarnet, der vokser op med heteroseksuelle forældre.

Den stemmer overens med personens andre etiske holdninger. Hvis man vil udelukke lesbiske fra kunstig befrugtning, fordi man ikke mener, deres børn har det så godt som gennemsnittet, må man også udelukke andre forældre, der giver børnene en dårligere opvækst end gennemsnittet.

Lesbiskes børn har det bedre end de fleste

Med udgangspunkt i de tre hovedkrav har Thomas Søbirk Petersen analyseret nogle af de mest almindelige indvendinger mod assisteret reproduktion.

En af hans mest kontroversielle pointer handler om argumentet med, at det strider mod barnets tarv at inseminere lesbiske.

Den holdning holder ikke vand, mener Thomas Søbirk Petersen, der i øvrigt selv lever i en ganske almindelig kernefamilie.

»Udenlandske undersøgelser viser, at børn af lesbiske gennemsnitligt har det bedre end børn af heteroseksuelle, når man ser på sandsynligheden for at blive udsat for vold, incest eller tvangsfjernelser. Så hvis man kigger på barnets tarv, burde lesbiske rent faktisk stå først i køen,« konkluderer han.

Som filosof har Thomas Søbirk Petersen dog ikke gjort meget ud af at gå de empiriske undersøgelser efter i sømmene, så han medgiver, at de kan være forkerte ? eller at man kunne nå frem til et andet resultat, hvis man undersøgte børnenes trivsel ud fra nogle andre kriterier.

Men selv hvis det blev videnskabeligt bevist, at børn af lesbiske på alle måder havde det dårligere end gennemsnitsbarnet, ville filosoffen tilbagevise, at det var moralsk forkert at inseminere lesbiske af hensyn til barnets tarv.

»Netop det barn, der kan komme til verden med den lesbiskes æg, kan jo ikke komme til verden på en anden måde. Enten kommer barnet, som vi kunne kalde Per, til verden ved hjælp af kunstig befrugtning eller også kommer det ikke til verden. Så hvis Per har et liv, der samlet set er værd at leve, er det i Pers interesse at leve dette liv. Argumentet med barnets tarv holder kun, hvis barnet vil få et liv, der slet ikke er værd at leve,« siger han.

Hvis man alene ser på barnets tarv og forestiller sig, at der er ubegrænsede ressourcer, er Thomas Søbirk Petersen derfor parat til at lade alle inseminere. Inklusive ældre, handicappede og kriminelle.

Han bliver kun betænkelig i de helt ekstreme tilfælde, som hvis det f.eks. drejede sig om en forælder, der var dømt for vold eller voldtægt.

Billigt for at godt liv

Hvis der derimod kun er begrænsede ressourcer, ser det anderledes ud.

»Så er det rimeligt at lade de mulige børn, der sandsynligvis vil få det bedst, komme til verden,« konkluderer han.

De begrænsede ressourcer bliver i det hele taget ofte anvendt som argument mod assisteret reproduktion, men Thomas Søbirk Petersen mener ikke, det holder.

»Der findes ikke andre steder i sundhedsvæsnet, hvor effekten af cirka 75.000 kr. kan resultere i 75 ekstra leveår og glade forældre. Antallet af leveår er selvfølgelig ikke den eneste relevante faktor, når vi skal fordele ressourcerne i sundhedsvæsnet, men det er er dog en af de mest centrale,« vurderer han.

På spørgsmålet om det ikke er vigtigere at tænke på de nulevende mennesker end på de mulige børn, bliver han tænksom.

»De mulige børn har lige så høj værdi som de nulevende mennesker, men det kan godt lade sig gøre at have en række sammenhængende etiske holdninger, der anser de nulevende som mere værdifulde end de mulige mennesker.«

Trafikofre eller barnløse

Thomas Søbirk Petersen mener til gengæld ikke, hans egen holdning indebærer, at man skal prioritere behandling af ufrivillig barnløshed højere end behandling af ældre trafikofre, der jo gennemsnitligt vil få færre leveår end et spædbarn.

»Argumentet mod det er, at det ville skabe et utrygt samfund, og at trafikofre har pårørende, der ville opleve stor sorg,« siger han.

Thomas Søbirk Petersen mener heller ikke, respekten for de mulige børn nødvendigvis fører til en modstand mod den fri abort.

»Jeg går ind for fri abort, fordi mange kvinder ellers ville omkomme ved illegale operationer og fordi, det er vigtigt at give det enkelte menneske bestemmelsesret over sin egen krop. I nogle situationer kan abort også være det rigtigste, fordi det vil få mange negative konsekvenser at få barnet,« siger han.

Et andet gentaget argument mod assisteret reproduktion er, at det er »unaturligt« og derfor umoralsk.

Men ifølge Thomas Søbirk Petersen falder den holdning for kravet om konsekvens.

»Det er dobbeltmoralsk at sige, man er imod reagensglasbefrugtning, fordi det er unaturligt, hvis man samtidig går ind for vaccinationer og blodtransfusion. Det er jo også en indgriben i naturen,« fastslår Thomas Søbirk Petersen.

Han medgiver dog, at nogen kan sige, at skabelsen af liv er noget ganske særligt, og at der derfor gælder helt specielle regler her.

»Man kan godt have en sammenhængende etik, der siger, at man må gribe ind i naturen på alle måder undtagen i skabelsen af liv, men så må man jo også være imod forædling af korn og fremavling af husdyr og kæledyr. Det synspunkt mener jeg ikke kan stå for en nærmere test, for det er jo meget fundamentalt at sikre artens overlevelse gennem reproduktion ? så i en forstand er det vel også naturligt at bruge redskaber og teknologi for at garantere det.«

Fem argumenter, der ikke holder

Thomas Søbirk Petersens holdninger til de mest almindelige argumenter mod assisteret reproduktion: »Det strider mod barnets tarv.« Holder kun, hvis barnet vil få et liv, der ikke er værd at leve. »Ressourcerne kan bruges bedre.« Holder sjældent, da et barn skabt ved assisteret reproduktion giver mulighed for 75 gode leveår. »Barnløse er moralsk forpligtede til at adoptere.« Holder kun, hvis alle er moralsk forpligtede til at adoptere. »Det er unaturligt.« Holder kun, hvis man generelt er imod ?det unaturlige?, og som konsekvens deraf også er imod blodtransfusion og forædling af korn. »Sundhedsvæsnet skal kun tage sig af sygdomme.« Holder kun, hvis man er konsekvent og også er modstander af, at sygehusvæsnet tager sig af familieplanlægning og abort.

Maria Rørbæk

Skriv kommentar