»Har jeg misset noget?«

Det har praktiserende læge Stine Lei Fredslund flere gange spurgt sig selv om, når hun har oplevet at have det, hun opfattede som en god dialog med en mandlig patient, hvorefter vedkommende aldrig dukkede op i konsultationen igen. 

Følelsen af ikke at forstå de mandlige patienter, kombineret med, at hendes praksis om kort tid mister den eneste mandlige læge, fik hende til at tage på kursus for at lære mere om mænd som patienter.

»Jeg har oplevet, at når mænd kommer med et problem, så er vi rørende enige om, hvad der skal ske, men når jeg så ikke ser ham igen, har jeg nok ramt skævt i min kommunikation. Jeg vil være bedre rustet til at håndtere den slags situationer,« fortæller Stine Lei Fredslund.

’Manden i teori og praksis’ hedder det kursus, hun deltog i. Det bliver afholdt i regi af Lægernes Uddannelses Forening en gang om året. I løbet af en tætpakket uge, der er henlagt til Kreta, kommer kursisterne igennem manden – medicinsk, seksuelt, psykologisk og urologisk set. 

»Helt grundlæggende har kurset været en kanon succes. Lægerne siger, at de får en anderledes forståelse for mændene, at de får mere fokus på dem og indsigt i, hvordan de tænker og reagerer, og så får de også en større faktuel viden fra de forskellige specialer, der bliver præsenteret,« fortæller praktiserende læge Jørgen Jensen, der er med til at arrangere kurset. Han og medarrangør Leif Skive ønsker at adressere det, der er særegent ved manden som patient. 

Det gør de i samarbejde med en gruppe af undervisere, der har ekspertise inden for specialer som urologi, psykologi og seksualitet.

Rundt om manden
En af dem, der ved meget om det særegne ved mænd som patienter, er chefpsykolog ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen. På kurset underviser han i mandens psykologi. 

»De kvindelige læger er i flertal i sundhedsvæsenet, og de kvindelige patienter er bedst til at gøre opmærksom på sig selv. Derfor er sundhedsvæsenet indrettet til at imødekomme dem. Men mænd som patienter adskiller sig på flere områder fra kvinder, og det må lægerne være opmærksomme på,« fortæller Svend Aage Madsen.

»For mænd har det i den menneskelige civilisation ikke tidligere været produktivt at være optaget af sin tilstand, og det betyder, at mænd helt grundlæggende har svært ved at sætte sundhed på dagsordenen. Mænd vil også hellere tale om konkrete ting, som forekomsten af en sygdom, end det mere generelle ’hvordan har du det?’, og de vil hellere have råd og vejledning, end de vil have hjælp. Derfor må lægerne være meget bevidste om, hvilken rolle køn spiller for kommunikationen,« siger han.

Svend Aage Madsen understreger bl.a. over for deltagerne, at det er vigtigt at kommunikere nøgternt med mændene, og så kan man brede snakken ud, mens kvinder gerne kaster sig direkte ud i, hvordan deres liv står til i store træk. 

»Spørg f.eks. hvor mange timer han sover, og hvor mange gange han må op og tisse om natten. Så kan man snakke om, hvad det betyder, og måske tage nogle prøver, hvis konkrete resultater man kan tale videre om. Det giver manden en følelse af, at han selv kan styre, hvor meget hjælp han vil have, og den autonomi foretrækker manden at have,« forklarer Svend Aage Madsen.

Køn tilbage på dagsordenen
Svend Aage Madsen, der også er formand for Selskab for Mænds Sundhed, understreger desuden det generelle behov for at sætte køn tilbage på dagsordenen i sundhedsvæsenet.

»Det er bare at komme i gang med at gøre noget, især i forhold til uddannelse af sundhedspersonale. Vi har haft venteliste på vores kursus, og jeg mener ikke, der er nok, der får undervisning i denne problematik. 125 læger har deltaget på kurset, men der er altså en hel del mænd derude. Man kan ikke sige, at behovet er dækket,« konstaterer Svend Aage Madsen.

»Sygeplejersker i urologien, hvor langt de fleste patienter er mænd, har aldrig fået en specifik uddannelse i at håndtere mandlige patienter. Køn er gået af mode, selvom det ligger ligefor. Derfor foreslår vi at lægge det ind som en del af sundhedsuddannelserne. Der findes stort set intet om, at køn er en vigtig faktor for kommunikation og omsorg, så det er bare om at komme i gang med at skabe rammerne,« understreger Svend Aage Madsen.

Selvom kurset, der henvender sig til praktiserende læger, handler om mænd, er det især kvinder, der melder sig til, fortæller arrangør Jørgen Jensen.

»I år har vi haft 16-17 kvinder og halvt så mange mænd, og det er klart tendensen. De kvindelige læger giver udtryk for, at de har svært ved at håndtere kontakten med de mandlige patienter. De forstår dem ikke altid, og de gængse kønsroller kan også stå i vejen,« forklarer kursusarrangøren.

At typiske mande- og kvinderoller kan spille ind, kender Stine Lei Fredslund godt».
Som kvindelig læge er man potentiel mor, datter eller partner, alt efter aldersforholdet. Måske synes manden, at han skal vise sig for en, eller kun vise sine gode sider. Der er mange komplekse roller, der forstyrrer kommunikationen, og som man som læge skal forsøge at se igennem,« fortæller hun. 

Kan bedre håndtere de mandlige patienter 
På kurset var kursusdeltager Stine Lei Fredslund især glad for at få noget mere viden om ældre mænd med depressioner. 

»Det er der, jeg tit kommer til kort, men jeg lærte rigtig meget og føler mig bedre rustet til at håndtere mandlige patienter med depression. Jeg har også kunnet omsætte det, jeg lærte på kurset, til praktisk anvendelse i min praksis,« fortæller Stine Lei Fredslund.

Når hun møder en mand, der er deprimeret eller har seksuelle problemer, i sin praksis, ved hun nu, hvordan hun skal gribe ham an på en måde, så han forhåbentlig kommer tilbage igen.

»Jeg har lært at møde manden der, hvor han er. Når mænd bliver deprimerede, bliver de ikke ’kede af det’, eller triste. Det er ord, som oftest passer bedre på en kvindelig deprimeret. De får i stedet lyst til at trække stikket ud. De får lyst til at være alene på en øde ø, isolere sig, og de drikker mere alkohol. Desuden er det godt at vide, at mange mænd tror, at det går over af sig selv. De går med symptomer i årevis og når at blive ret prægede af deres isolation og manglende tro på, at noget kan hjælpe dem. Disse forestillinger er vigtige at tage fat på,« fortæller Stine Lei Fredslund.

»Det betyder meget i samtalen med den deprimerede mand, at man kan hjælpe ham til at sætte præcise ord på sine følelser, så han føler, at han bliver forstået, og det synes jeg, at jeg er nærmere nu end før,« slutter hun.