Når ledelsen reserverer tid til, at speciallægen i ambulatoriet har tid til at supervisere, så er det mere legalt at banke på døren og spørge til råds Kim Agerholm Brogaard, speciallæge i almen medicin og initiativtager til netværket for AP-læger på Sygehus Sønderjylland

Yngre læger trives bedre i almen praksis end på sygehusene KBU-læger giver højere karakter til arbejdsmiljøet i almen praksis end på sygehuse. Yngre Lægers formand for Almen Praksisudvalget tror, det skyldes den tætte super­vision i almen praksis, og at det på sigt kan føre til bedre ­rekruttering til specialet.

En undersøgelse af arbejdsmiljø foretaget af Yngre Læger viser, at ­KBU-læger i almen praksis i gennemsnit giver arbejdsmiljøet 7,7 point på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest, mens gennemsnittet for KBU-læger i andre specialer til sammenligning er 6,4. Som KBU-læge er der dagligt afsat en halv times supervision, når forløbet foregår i almen praksis. Og netop det kan have stor betydning for, at KBU-læger i almen praksis ­generelt trives bedre end KBU-læger på hospitalerne, og når de skal til at vælge speciale.

Det tror Kim Agerholm Brogaard, som er formand for Almen ­Praksisudvalget i Yngre Læger. Han er i gang med sin hoveduddannelse som almenmediciner, hvor han er ved at færdiggøre det sidste forløb i en praksis i Aabenraa.

»KBU-læger er en særlig gruppe, fordi de er nyudklækkede som læger og skal omsætte deres faglige viden fra universitet til klinisk viden. Det er for mange første gang, de skal ­tilegne sig kliniske erfaringer, og der er det vigtigt, at systemet hjælper dem. Uddannelsen skal understøtte deres faglige usikkerhed,« siger han.

Hvis KBU-læger har en god uddannelses­oplevelse med tæt supervision, tror jeg på, at de i højere grad vælger almen medicin som speciale

Kim Agerholm Brogaard, formand for Yngre Lægers Praksisudvalg

Supervisionen spiller for Kim Agerholm Brogaard en nøglerolle for arbejdsmiljøet, og derfor glæder det ham, at KBU-læger i almen praksis i gennemsnit på en skala fra et til fem, hvor fem er i meget høj grad, ligger på 4,21, når de svarer på, om de op­lever, at supervisionen er en fast del af arbejdstilrettelæggelsen.

»Supervision er helt afgørende for uddannelsen. Fra en medlems­undersøgelse om almen medicin fra 2018 kunne vi se, at der var en signifikant positiv sammenhæng mellem de yngre læger, der oplevede tilstrækkelig supervision, og kvali­teten af deres uddannelse,« siger Kim Agerholm Brogaard.

Tidligere har sygehusene scoret bedre end almen praksis, når det kommer til supervision. Men undersøgelsen viser, at almen praksis har overhalet sygehusvæsenet, konstaterer Kim Agerholm Brogaard.

Arbejdsmiljøundersøgelsen fra Yngre Læger, som stammer fra 2019, er for nylig blevet opdelt i specialer for første gang, og her kan man også se, at yngre læger i specialet almen medicin i 21 pct. højere grad oplever, at supervision indgår som en fast del af arbejdstilrettelæggelsen, end yngre læger i andre specialer oplever.

»Hvis man skaber et ordentligt ­arbejdsmiljø med supervision, så kan det være med til at sikre, det giver en bedre oplevelse af ens uddannelse. Når man har den gode oplevelse, vil det også give en bedre patientoplevet kvalitet. Undersøgelser viser nemlig, at et dårligt arbejdsmiljø medfører et mere usikkert arbejdsklima og kan give en dårligere patient­kvalitet og behandling,« konstaterer Kim Agerholm Brogaard.

Ensomhed på sygehuse

Ensomhed og stress er noget af det, der bekymrer kommende almenmedicinere under deres hoveduddannelse. Her blev Kim Agerholm Brogaard overrasket over, da han i medlemsundersøgelsen fra 2018 så, at yngre almenmedicinere ofte var mere ensomme i deres 2,5 år på et sygehus end i de 2,5 år i praksis.

»De fleste tager selvfølgelig speciallægeuddannelsen i almen medicin, fordi de drømmer om at arbejde som praktiserende læger, så derfor kan det give god mening, at de trives bedre i almen praksis. Men vi havde alligevel forventet det modsatte med følelsen af ensomhed, fordi der er ­flere kolleger i sygehusvæsenet, mens den yngre læge ofte sidder ­alene med sine patienter og tutorlæge i almen praksis,« siger Kim Agerholm Brogaard.

Han tror, ensomheden skyldes, at skiftene til nye kolleger er hyppigere på sygehusene. Det kan han selv ­huske fra sin hoveduddannelse på Sygehus Sønderjylland, hvor han skiftede afdeling hver fjerde måned. Han havde glædet sig til lære en masse forskelligt fra afdelingerne, men efter seks til syv skift var glæden falmet en smule.

Når Nordjylland scorer så højt, sender det et klart signal til kommende KBU-læger om, at her er et godt arbejdsmiljø, hvilket kan være bidrage til rekruttering af dem, når de skal vælge forløb

Kim Agerholm Brogaard, formand for Yngre Lægers Praksisudvalg

»Det er hårdt så ofte at sætte sig ind i nye instrukser, nyt arbejds­område, kolleger og patientgrupper. Det gik fint de første par gange, men til sidst blev jeg ramt af en uddannelses­træthed,« siger han.

Det gjorde det heller ikke lettere, at han som almenmediciner var en anden slags yngre læge end dem, der kun tager deres hoveduddannelse på sygehuset.

»Jeg kunne godt opleve at gå rundt i min egen boble, og jeg følte mig også ensom i nogle perioder på sygehuset, hvilket jeg ikke gjorde i almen praksis, hvor jeg var en del af fællesskabet.«

Sygehus Sønderjylland har siden været med i et projekt om netværksdannelse mellem almenmedicinere på sygehuset. Hver måned mødes de og taler om problemstillinger, ­frustrationer eller succeser. Funk­tionen har kørt et år, og succesen har været så stor, at ordningen er ved at blive etableret på andre sygehuse.

Arbejdsmiljø som lokkemiddel

Men kynisk kunne man spørge, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at Sygehus Sønderjylland eller ­andre sygehuse fokuserer på almen­medicinere, som alligevel ikke rigtigt har deres gang på sygehuset? Her er svaret for Kim Agerholm Brogaard enkelt – rekruttering til egnen. For er der noget, der kan tiltrække yngre læger, når de skal tage deres uddannelse, så er det at vide, at her kan de regne med et godt arbejdsmiljø.

Region Nordjylland er f.eks. den region, der scorer højest på arbejdsmiljø blandt KBU-læger i almen praksis. I Nordjylland er gennemsnittet 8,5 ud af 10, mens det er værst på Sjælland, hvor gennemsnittet ­ligger på 6,8.

»Når Nordjylland scorer så højt, sender det et klart signal til kommende KBU-læger om, at her er et godt arbejdsmiljø, hvilket kan biddrage til rekrutteringen af dem, når de skal vælge forløb. Ultimativt kan det føre til en bedre lægedækning i Nordjylland,« siger Kim Agerholm Brogaard.

Han tror nemlig på, at de gode ­resultater for arbejdsmiljø kan være med til at styrke almen medicin som speciale.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at vi kan konstatere, at yngre almen­medicinere faktisk trives i deres uddannelse. Men hvis jeg kigger i helikopterperspektivet, så har vi stor lægemangel og generelt svært ved at rekruttere til almen praksis. Hvis KBU-læger har en god ­uddannelsesoplevelse med tæt supervision, tror jeg på, at de i højere grad vælger almen medicin som speciale,« siger han.

Skriv kommentar