Læger tvivler på effekt af risikobaseret tilsyn I januar i år trådte det risikobaserede tilsyn i kraft, bl.a. i almen praksis. Reelt er Styrelsen for Patientsikkerhed dog langt fra at have implementeret det nye tilsyn, og en gruppe forskere tvivler på, at tilsynet nogensinde vil kunne identificere de klinikker, der udsætter deres patienter for fare.  

Da to psykiatere i 2013 blev afsløret efter i årevis at have fejlbehandlet patienter, blev deres sager symbolet på Sundhedsstyrelsens mangel på et fungerende tilsynssystem. Styrelsens daværende direktør, Else Smith, blev fyret, efter at Den Europæiske Tilsynssammenslutning EPSO rettede skarp kritik af styrelsens tilsynsmyndighed. Herefter fulgte en omfattende omstrukturering af styrelsen, ikke mindst med det formål at styrke tilsynsmyndigheden, der blev risikobaseret med en lovændring i 2016.

Med virkning fra i år har styrelsen taget hul på det risikobaserede tilsyn, bl.a. i almen praksis, med intentionen om at skrue op for tilsynet med de behandlingssteder, der udgør en fare for patientsikkerheden, og ned for de faste, tilbagevendende tilsyn. Men i realiteten er der lang vej, før det nye tilsyn er fuldt implementeret. I år går størstedelen af arbejdet i almen praksis med stikprøvekontroller af tilfældigt udvalgte klinikker for at lave en såkaldt ‘baseline’, altså en vurdering af, hvad den normale standard i sektoren er. For først når styrelsen kender baseline, kan de tilsynsførende vurdere, hvilke klinikker der ikke lever op til standarden. Det forklarer kontorchef Birgitte Drewes fra kontoret for Autorisation og Analyse i Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Først etablerer vi en baseline ved at lave nogle stikprøver for at finde ud af, hvordan en standardpraksis ser ud. Derfor vil vi særligt bruge stikprøver i starten, men også i vores løbende evaluering for at sikre, at vores model fungerer, eller om den skal evalueres. Det vil være lidt trist, hvis det fungerer bedre med en stikprøve end med noget, vi mener er klogt,« siger hun med reference til det risikobaserede tilsyn.

Forbereder datadrevet tilsyn

Da den daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) fik vedtaget ændringerne af tilsynet med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, var det for at gøre op med ‘sjusk’ i sektoren. Således forklarede ministeren:

»Vi kan få langt mere ud af ressourcerne ved at koncentrere kræfterne om de behandlingssteder, hvor der sjuskes med patientsikkerheden, frem for at bruge ressourcer på tilsynsbesøg hos de mange behandlingssteder, som sagtens kan finde ud af at føre patientjournaler, håndtere medicin på den rigtige måde osv.«

Styrelsen for Patientsikkerhed har skullet løbe hurtigt for at leve op til det politiske krav om at udnytte tilsynsressourcerne bedre. Derfor har styrelsen i 2017 brugt en model, som bliver evalueret og brugt til forbedring af tilsynene i 2018, forklarer Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed. Lige nu er den risikobaserede udvælgelse af de enkelte klinikker således stort set ikke gået i gang, selvom Styrelsen for Patientsikkerhed har forsøgt at bruge registreringer af klager og desuden udpeger særlige fokusområder, der er risikofyldte, til brug i tilsynsbesøgene. Styrelsens forventning er imidlertid, at en mere systematiseret udvælgelse af risikofyldte behandlingssteder vil træde i kraft til næste år.

Det forklarer Charlotte Hjort, der peger på en række punkter, som styrelsen efter alt at dømme vil skele til, når de skal udvælge klinikker med størst risiko for patienterne:

»I første omgang vil vi bruge vores egne data. Det er bl.a. klager, tilsynssager og indberetninger. Vi kan ikke sige noget mere præcist nu, for når først vi har it-miljøet oppe at stå i fjerde kvartal i år, skal vi finde ud af, om de data duer til noget,« siger hun med henvisning til det it-system, der — med hensynstagen til persondataloven — skal samle de data, der skal kvalificere tilsynet.

Ingen evidens

Når en mere automatiseret udvælgelse af risikofyldte behandlingssteder kommer op at køre, er der indtil videre ingenting, der indikerer, at myndighederne på forhånd kan udpege de steder med størst risiko for fejl. Sådan lyder det fra Søren Birkeland, der sammen med de to kolleger Christian von Plessen og Søren Bohm fra Center for Kvalitet i Region Syddanmark har undersøgt evidensen bag det risikobaserede tilsyn ved at se på de internationale erfaringer.

»Der er ikke noget, der videnskabeligt peger på, at det er en fremgangsmåde for tilsyn, som skulle være den tidligere tilsynsordning overlegen på nogen som helst måde,« siger han.

De tre forskere har kunnet finde to britiske artikler om risikobaseret tilsyn. Artiklerne vurderer, at man i Storbritannien ikke har haft held med at koncentrere tilsynet omkring de steder, der vurderes at være ekstra risikofyldte. Man har udvalgt en række tilsynssteder på baggrund af 150 indikatorer, der spænder fra dødelighedsrater til ventetider og surveyundersøgelser blandt personale og patienter. Men studiet konkluderer kort og godt: Det var ikke muligt at forudsige, hvor der var problemer med patientsikkerheden. Der var tværtimod ingen forskel på udfaldet på tilfældigt udvalgte hospitaler og hospitaler, der var udvalgt på baggrund af risikovurderingerne.

Se på udenlandske resultater

Resultaterne fra Storbritannien bør give stof til eftertanke i Styrelsen for Patientsikkerhed, mener Christian von Plessen, der leder Center for Kvalitet i Region Syddanmark og har været med til at se på evidensen.

»Vi ved ikke, om man kan sammenligne studierne fuldstændig med tilsynet i Danmark, for Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke 150 indikatorer, der ligger klar, og som man kan lave noget tilsvarende med,« siger han og fortsætter:

»Vi anerkender fuldt ud, at man som tilsynsførende myndighed har en stor udfordring, men faktum er, at det lidt er kejserens nye klæder. For hvis vi kalder det risikobaseret, lyder det bedre, end det egentlig er,« siger han.

De tre forskere har lavet undersøgelsen efter et møde om tilsynet i regi af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS), og de understreger, at de ser det som noget meget positivt, at styrelsen i højere grad end tidligere lægger op til en bred dialog med relevante aktører for at forbedre tilsynet.

Men selvom styrelsen får ros for den inddragende proces, og forskerne i udgangspunktet er af den holdning, at det vil være mest effektivt med et risikobaseret tilsyn, er deres konklusion, at det har vist sig meget svært at forudsige, hvor der er øget risiko. Sådan lyder det fra Søren Bie Bogh, der også har været med til at undersøge tilsynet som en del af Center for Kvalitet i Region Syddanmark.

»De fleste er nok enige om, at det er bedre at føre risikobaseret tilsyn end det randomiserede tilsyn, men spørgsmålet er bare, om det er muligt at finde de steder med størst risiko. Hvis vi ikke har et system, der er bedre end randomiseret kontrol, er det alt andet lige mere fair at føre randomiseret tilsyn,« siger han.

Styrelsen for Patientsikkerhed, mener dog ikke, at den eksisterende litteratur på området er fyldestgørende nok til, at man kan afskrive muligheden for at strikke et brugbart risikobaseret tilsyn sammen.

»Vi skal jo skabe vores egen evidens. Det er derfor, vi kører stikprøver ved siden af, så vi løbende kan justere modellerne,« siger Birgitte Drewes.

 

Skriv kommentar