De seneste seks måneder har 29-årige Katrine Baldus Nielsen tilbragt på ortopædkirurgisk afdeling i Kolding og er nu flyttet til seks måneder i organkirurgisk afdeling, som en del af hendes hoveduddannelse i akutmedicin. Som næstformand i Yngre Danske Akutmedicinere er hun dybt engageret i specialets fremtid og kan ikke forestille sig selv i noget andet speciale, selvom travlhed, stress og udbrændthed kaster lange skygger ind over det. Hun trives med de skiftende vagter og med at kunne passe arbejdet rundt om livet i stedet for omvendt.

Alt det har hun siden efteråret delt på sin Instagramkonto danish.em.doc, hvor hun især i stories tager de knap 1.000 følgere med i hverdagen og viser sin work-life-balance lige fra lange, travle vagter til interessen for at læse. Hun er lige dele optaget af at lokke fremtidige kollegaer til med et ærligt blik ind i maskinrummet og til at åbne samtalen om lægelivet, når det bliver svært og ender i den udbrændthed, hun allerede selv har oplevet.

Hvorfor er du på Instagram?

Jeg synes, det er en unik måde at dele på og give et indblik i, hvad hverdagen bringer som akutlæge, og der var ikke rigtig andre, der delte om akutmedicin på den måde, jeg gerne ville.

Der er i den senere tid sket et skifte i, hvad vi yngre læger gerne vil med både privatliv og lægeliv. Jeg tror ikke, at lægelivet er et kald i samme grad, som det tidligere har været. På sociale medier, kan man give et anderledes indblik i det faglige indhold af et speciale, men også tankerne bag om specialevalg, arbejdsliv, fritid og familie – alle de ting, man måske ikke ser, når man er ude i praktik. Det er en snak, der er værd at bidrage til, synes jeg.

Work-life-balance er muligt som akutlæge

Hvor meget tid bruger du på Instagram om ugen?

Et sted mellem 5-8 timer om ugen. Nogle dage deler jeg meget, andre dage mindre. Men jeg lægger også nogle timer i at kommentere på andres profiler og måske skrive lidt med dem. Det er blandt andet sådan, man når bredere ud med sin profil og sit budskab.

Jeg er også meget bevidst om, at det ikke er førsteprioriteten i mit liv. Det at dele indhold på sociale medier vil aldrig tage prioritet over for eksempel familie- eller træningstid.

Hvad vil du gerne med kontoen?

Jeg vil gerne give et indblik i specialet til alle, der er interesseret. Specialet er stadig så nyt, at mange er usikre på, hvad vi egentlig kan, og hvordan en hverdag ser ud. Instagram er en god mulighed for at vise, hvad man laver som akutmediciner, og hvorfor man som læge skal vælge specialet.

Vagtarbejdet fylder meget i snakken om work-life-balance, men for mig er arbejdstiderne noget af det, der tiltaler mig ved specialet. De skiftende vagter tillader fleksibilitet og bedre balance, fordi arbejdet i større grad kan planlægges rundt om mit liv end det omvendte. Jeg vil gerne vise, at work-life-balance er muligt som akutlæge, og jeg håber, at jeg på den måde kan bidrage til en større rekruttering til specialet.

Men ud over at tiltrække folk til akutmedicin, vil jeg også gerne være med til at nedbryde tabuer omkring mental sundhed hos sundhedspersonale, særligt læger. Jeg har selv lidt af udbrændthed og er nået til et punkt, hvor jeg kan tale frit om det. Det er der rigtig mange, der ikke kan, tror jeg.

Hvorfor har du brug for Instagram til det? Kunne du ikke bare tale med kollegerne i frokoststuen?

Jeg ved ikke, om det er, fordi der er en skærm imellem os, men jeg oplever at der er en større åbenhed ved at dele på denne måde. Jeg tror, at folk i højere grad føler sig trygge ved at læse med derhjemme frem for at deltage i debatten i frokoststuen. Desuden får man på sociale medier oftere hele paletten med, ikke kun det arbejdsliv, du kan se i klinikken. Hvad gør de, når de kommer hjem? Hvordan når de at hente børnene?

Hvordan finder de deres work-life-balance?

Vi kan selvfølgelig godt tale om privatliv over frokosten, men det kan være svært at spørge direkte ‘Hvordan får du lavet sund mad tre gange om ugen, for jeg har ikke overskuddet til det?’ Men på Instagram kan man se det.

Inspiration og motivation

Hvad får du personligt ud af Instagram?

Jeg bliver inspireret og motiveret, og på kort tid har jeg allerede skrevet med en masse danske og udenlandske kollegaer, der har oplevet noget af det samme eller deler deres erfaringer. Der får jeg selv gode tips og tricks både til det faglige og til, hvordan andre får privatlivet til at hænge sammen. Instagram skaber forbindelser og udgør samtidig en mulighed for at brande specialet.

Det er et sjovt fællesskab at være en del af, og der opstår en fælles forståelse for, hvad specialet er, og hvad det kan – det giver også mig noget tilbage, når jeg er på arbejde. Der er nogle, der mener, det vil være bedre at gå tilbage til den gamle model, hvor alle tager vagter i akutmodtagelsen, men når jeg og andre fra specialet deler vores faglighed og hverdag, kan vi måske langsomt nedbryde den tankegang.

Hvilke reaktioner får du fra dine kollegaer?

Jeg får rigtig god respons, nok primært fra de yngre læger, da det er dem, der især er aktive på sociale medier. For dem er det en inspirationskilde til, når de skal vælge speciale. Fordi specialet er så nyt, er der ikke ret mange at spejle sig i. Den ældre generation hører jeg ikke så meget fra, men de kan godt se potentialet i at rekruttere flere til specialet. Vi har et mål om at nå 700 speciallæger om nogle år. Lige nu er der ca. 110, så der er klart et motiv i det.

Men der er nogle, der synes, at jeg deler lidt for åbent. At man skal passe på, hvad man siger, og hvordan man viser specialet med travlhed, udbrændthed og vagtarbejde. Så lige så vel som det kan være rekrutteringspotentiale, kan det være det modsatte. Det er noget af det sværeste at finde den balance, hvor jeg viser lidt af begge dele, så det hverken bliver det perfekte, filtrerede billede af at være akutlæge og heller ikke afskrækker folk fuldstændigt fra at se, opleve og prøve det af selv.

Vi kan ikke skjule, at vi er udfordrede, men jeg tror, det er bedre at angribe det ‘head on’. Vi, der er engagerede i specialet, gør alt, hvad vi kan for at skabe opmærksomhed om de udfordringer, akutafdelingerne har lige nu. Men vi har især fokus på løsninger og ændringer, der kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø, der sikrer, at vi kan blive gamle i specialet. Jeg tror, at vores yngre kollegaer nogle gange har svært ved at beslutte sig for, om de kan leve med, at der går nogle år, hvor uddannelsesforløbene måske er suboptimale, men forandringer tager tid, og de skal nok komme.

Akutmedicin og akutafdelinger har været meget i medierne. Tænker du over, hvad du deler, og hvordan du deler?

Jeg er meget bevidst om, hvad jeg lægger op. Både patienter, kolleger og min afdeling er med i tankerne, når jeg deler noget med offentligheden. Som kliniker må man selvfølgelig gerne dele ens virkelighed, og jeg vil gerne gøre det gennemsigtigt, men samtidig er jeg også bevidst om GDPR, tavshedspligt, relationen til mine kollegaer og ledelsen på hospitalet. Nogle gange kunne jeg godt have lyst til at være endnu mere åben og dele flere ting, men det er ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til samarbejde eller projekter, der ikke er klar til at blive offentliggjort endnu.

Håber åbenheden gavner

Har du et konkret eksempel på, at du har censureret dig selv?

Det er svært at være konkret, da jeg af gode grunde ikke kan dele de ting. Men det er særligt indhold, der relaterer sig til interne møder, kommunikation i afdelingen og projekter på tegnebrættet. Og det kan både være, fordi jeg ikke har lov, eller fordi jeg ikke ønsker at træde folk over tæerne, selvom emnet kunne være interessant at vide om specialet eller lægelivet.

Jeg vil gerne vise, hvad vi laver, men jeg kan ikke løfte sløret for det hele. Jeg vil jo gerne dele fede patientcases, historier fra klinikken og vise billeder af patienternes vilde skader. Men selvfølgelig er jeg nødt til at censurere nogle af historierne lidt, så det ikke er åbenlyst, at det er fru Hansen på stue 89, der er tale om. På trods af det forsøger jeg alligevel at give et realistisk billede af, hvad det er, jeg laver.

Du har skrevet lidt om at have oplevet udbrændthed, som ellers traditionelt har været noget, man ikke talte så højt om. Hvorfor deler du det med hele Instagram?

Da jeg selv var udbrændt i perioden efter COVID-19-pandemien, hvor vi havde fået flere arbejdsopgaver og oplevede en øget belastning på akutområdet, savnede jeg at se, at andre kunne have det som mig. Jeg var træt, udmattet, sov dårligt og havde svært ved at få gjort basale ting som for eksempel at træne regelmæssigt og spise sundt. På min arbejdsplads blev jeg mere kold og kynisk over for organisatoriske problemer og arbejdsmiljøproblemer, fordi jeg var frustreret over, at det var med til at forværre belastningen. Det var svært at indse, at jeg var udbrændt, men også nødvendigt for at få det bedre.

Når jeg kigger tilbage på, hvordan det udviklede sig, kan jeg se, at det kunne have været taget i opløbet, hvis jeg eller folk omkring mig havde haft kendskab til udbrændthed og dermed kunne se, hvad der egentlig foregik. I stedet måtte jeg i høj grad komme igennem forløbet alene med hjælp fra mit private netværk.

Jeg tror, at åbenhed omkring mental sundhed, symptomer og forebyggende tiltag kunne have hjulpet mig, og jeg håber, at det, jeg deler, kan hjælpe andre i samme båd.

Vi skal tale mere om det, fordi det ikke kun er hårdt for den enkelte, men også fordi udbrændthed har en påviselig negativ effekt på patientsikkerheden. Nogen skal være med til at indlede den her snak og tage et skridt i den rigtige retning. Det vil jeg gerne være med til.

Har du tænkt over, hvad det kan komme til at betyde for dig selv og din karriere, at du er åben omkring det?

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at tale om det, men da jeg åbnede lidt op, kunne jeg mærke, at jeg selv fik det bedre af det. Hvis jeg skulle gå glip af nogle muligheder, fordi jeg har været åben, var det nok alligevel ikke en arbejdsplads for mig.

Hvis der sidder nogen derude, der får lyst til at oprette deres egen læge-insta, har du så nogle gode råd?

Lad være med at gøre det, medmindre du synes, det er sjovt og værd at ofre fritid på. Del, hvad du har lyst til, og hvornår du har lyst, men hvis din profil skal vækste, så vær alligevel bevidst om algoritmen, da både reach og interaktion falder, hvis ikke man deler løbende.