Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation mener, at det er på høje tid at få orden i den kaotiske udvikling inden for høreapparatbehandlingen i Danmark, og ser med stigende bekymring tegn på, at den danske høreomsorg er inde i en nedadgående spiral.
Der udleveres/sælges i dag langt over 100.000 høreapparater årligt i Danmark. Heraf sælges ca. halvdelen efterhånden i private forretninger, mens den resterende del udleveres af de offentlige høreklinikker og kun et mindre antal af praktiserende øre-næse-halslæger.
En meget stor del af de patienter, som vælger henvisning til privat behandling, begrunder det med lang ventetid. En anden begrundelse er den ofte lange transporttid til den offentlige høreklinik, flere gange i behandlingsforløbet.
Valget mellem offentlig og privat er således oftest ikke begrundet af faglige faktorer, men af praktiske.
Medicinsk audiologi er et interesseområde inden for øre-næse-halsspecialet. Antallet af audiologiske afdelinger/høreklinikker og interessen blandt yngre øre-næse-halslæger er faldet støt gennem mange år. Da det ikke, på trods af talrige ventelisteprojekter landet over, er lykkedes at nedbringe de lange ventetider på offentlig høreapparatbehandling, vil det være hensigtsmæssigt, at de offentlige høreklinikker primært behandler patienter inden for deres specielle kompetenceområde, nemlig børn og voksne med komplicerede høretab, og inddrager de praktiserende øre-næse-halslæger i behandlingen af den store del af de voksne/ældre patienter med ukomplicerede høretab.
DØNHO har gennem flere år arbejdet på at aktivere de rammeaftaler, som allerede er aftalt i vores overenskomst. Det er kun sket i enkelte regioner og kun for ganske få speciallæger, oftest i yderområderne. Implementering af disse aftaler generelt ville kunne tilføre de patienter, der foretrækker offentlig høreapparatbehandling, et ligeværdigt tilbud i forhold til dem, der ønsker privat behandling.
DØNHO finder, at der er ved at danne sig en paradoksal, formentlig ufrivillig, alliance mellem de medicinske audiologer, private høreapparatforhandlere og politikere, som ønsker øget privatisering.
De medicinske audiologer har vist sig at være arge modstandere af at lade de praktiserende øre-næse-halskolleger stå for en større del af behandlingen af de ukomplicerede høretab. Begrundelsen har bl.a. været formodningen om manglende kvalificerende efteruddannelse mht. ordination af høreapparater.
Hvad enten der måtte foreligge et sådant efteruddannelsesbehov eller ej, er dette argument dog allerede i dag helt udhulet af virkeligheden, idet stort set alle de over 50.000 patienter, der årligt henvises til privat høreapparatbehandling, udelukkende er audiologisk undersøgt og visiteret til høreapparatbehandling af en praktiserende øre-næse-halslæge. Disse patienter kommer på intet tidspunkt i kontakt med en audiologisk afdeling.
Det er således uforståeligt, at der opstilles skærpede krav til speciallægerne, når de behandler/visiterer patienter til behandling i offentligt regi, i forhold til, når samme praktiserende øre-næse-halslæger visiterer/behandler samme type patienter i privat regi. Det er hidtil blevet fastholdt af såvel de medicinske audiologer som af regionerne, som i øvrigt rådgives af selvsamme medicinske audiologer.
Audiologi indgår både teoretisk og praktisk i den otologiske speciallægeuddannelse (minimum seks måneder på audiologisk afdeling). DØNHO foreslår de medicinske audiologer et samarbejde om at opbygge en modulopdelt efteruddannelse af de speciallæger, der ønsker at påtage sig behandling med høreapparater i offentligt regi. Parterne står dog langt fra hinanden, idet Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab (DMAS) hidtil har krævet et års efteruddannelse på en høreklinik/audiologisk afdeling. Hvilket er et helt urealistisk krav til en praktiserende speciallæge.
Løsningen på såvel kapacitetsproblemer som ventetider og nærhedsproblemer er snublende nærliggende: Inddrag de praktiserende øre-næse-halslæger i behandlingen. Aftalegrundlaget eksisterer allerede, og løsningen er udgiftsneutral eller endog besparende. Herved ville man kunne nedbringe ventetiden til samme niveau, som gælder i de private høreapparatforretninger.
Endelig skal det rent fagligt beklages, at høreapparatbehandlingen risikerer at glide ud af øre-næse-halsspecialet og helt overgå til private høreapparatforretninger. Det vil med sikkerhed medføre et markant tab af faglighed og kvalitet, og den endelige afvikling af den berømmede Danske Høreomsorg vil være rykket et stort skridt nærmere.
Af Mikkel Holmelund, formand for Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation (DØNHO)
