Komplikationer til koronarangiografi optræder ofte først, når hjertepatienten er på anden afdeling og bliver derfor ikke registreret, fremgår det af årsrapporten fra Dansk Hjerteregister.

Indførelsen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland har længe givet Dansk Hjerteregister og mange andre kliniske kvalitetsdatabaser problemer med adgang til data. Problemerne med indlæsning af data fra Sundhedsplatformen ser ud til at være løst, hvilket betyder, at der nu er adgang til data for kvaliteten af koronarangiografier (KAG) fra samtlige fem regioner.

Til gengæld kæmper registret med underrapportering af komplikationer i forbindelse med KAG. Registrering af komplikationer til indstikssted og forekomst af akut myokardieinfarkt (AMI) og stroke er meget lav og uensartet i regionerne og på de enkelte hjertecentre. Så selvom centrene ligger inden for de fastsatte standarder for kvaliteten på de tre førnævnte områder, skal de tilsyneladende gode resultater tages med et vist forbehold.

Niveauet for komplikationer til indstikssted er stort set det samme som i de foregående år. Men »den lave forekomst afspejler konsekvent underrapportering,« påpeger registrets styregruppe. Komplikationerne opstår oftest, efter patienten har forladt kardiologisk laboratorium og er blevet overflyttet til en anden afdeling. Derfor vil komplikationerne sjældent blive registreret i de lokale databaser.

Det får Dansk Cardiologisk Selskab til at anbefale, at komplikation til indstikssted skal opgøres via Lands­patientregistret som supplement til opgørelserne i Dansk Hjerteregister.

Årsrapporten viser, at akut myokardieinfarkt og stroke i relation til KAG-proceduren forekommer meget sjældent. Også her påpeger styregruppen, at den lave forekomst »afspejler konsekvent underrapportering.«

Årsrapporten indeholder i år et særligt tema, som sætter fokus på udviklingen i udredning af stabil angina med CT-KAG (ikke invasiv), antal patienter, som bliver viderehenvist til (invasiv) KAG, og antal patienter, der bliver ­henvist til revaskulariserende behandling af hjertets kranspulsårer med enten ballonudvidelse eller bypass­operation. Af temaet fremgår det, at der i perioden 2011-2019 var en let faldende andel af patienter, der blev videre­henvist til KAG efter CT-KAG. Det kan være udtryk for, at kardiologerne er blevet bedre til at udvælge de patienter, som er mest egnet til undersøgelse, større erfaring med fortolkning af undersøgelserne samt bedre kvalitet. Tilsvarende er andelen af patienter, som bliver ­revaskulariseret efter viderehenvisning til KAG, i samme periode steget fra 33,6 pct. til 43,6 pct. Det tolker styre­gruppen som et udtryk for, at man generelt er blevet bedre til at udvælge de rigtige patienter, som gennemgår CT-KAG, til relevant invasiv undersøgelse og behandling. Samtidig er kardiologerne blevet bedre til at udelukke betydende forkalkninger i kranspulsårerne, som ikke ­behøver yderligere udredning og invasiv behandling.

Indikatorer for CT-KAG ventes at blive en del af års­rapporten for 2020.

Kardiologi KAG DBH 2021

Kardiologi
KAG
Rang 2021	Rang 2019	Hospital	Score*
1	2	Odense	100
1	2	Aarhus	100
3	4	Aabenraa	99
4	-	Rigshospitalet**	97
4	4	Vejle	97
4	8	Aalborg	97
7	4	Viborg	96
8	4	Hospitalsenheden Vest	95
9	1	Esbjerg	93
10	-	Bispebjerg	92
11	-	Roskilde	89
12	-	Gentofte	87

* Indgår ikke i vurderingen pga få eller ingen patienter.
** Indgår ikke i vurderingen pga for mange uoplyste patienter