Kære Søren Brostrøm

Det er mig en gåde, hvorfor Danmark fra 12. marts ændrer corona-strategi fra inddæmning til afbødning af sygdommen. Din anbefaling er, at alle, der føler sig forkølet med hoste og feber skal opfatte sig som corona-smittet og derfor blive hjemme.

Du anbefaler endvidere, at man IKKE skal kontakte sin læge og evt blive testet, selv ikke hvis man har besøgt et risiko-land, som f. eks. Italien.

Milde Moses, har du tænkt konsekvenserne igennem? Hvad nu, hvis man får det bedre efter et par dage eller ikke føler sig syg, skal man så gå på arbejde, eller besøge sin gamle mor på plejehjemmet? Hm, jeg ville nok være tilbageholdende.

Du ved jo, at hovedparten af de smittede ikke er særligt syge, men ikke desto mindre sagtens kan smitte. Ville det ikke være bedre at blive testet og få vished for, om man har sygdommen og tage sine forholdsregler med fuld skrue?

Du ved jo, at hovedparten af de smittede ikke er særligt syge, men ikke desto mindre sagtens kan smitte. Ville det ikke være bedre at blive testet og få vished for, om man har sygdommen og tage sine forholdsregler med fuld skrue?

Det kunne jo også tænkes, at testen var negativ, og at man derfor godt kunne gå på arbejde og vise samfundssind og bidrage til den trængte samfundsøkonomi.

Du har udtalt, at vi skal regne med 600.000 smittede (Dagens Medicin 10/3). Du milde – det forstår jeg simpelthen ikke. Er det fordi, du ikke har styr på spredningen og i virkeligheden giver op over for inddæmningen?

I Kina har epidemien toppet med et stabilt antal smittede på ca 81.000. Der er ca 1,4 mia. mennesker i Kina, så det svarer til procentdel smittede på under 0,01 promille.

Hvorfor denne astronomiske forskel, når vi nu har et sundhedssystem i verdensklasse?

Min mistanke om, at du har givet op over for spredningen bestyrkes i det illustrationsmateriale, der viser de to scenarier med og uden afbødning (omtalt i Dagens Medicin 10/3). Læg mærke til, at den grønne kurve ikke viser et mindre antal smittede, men blot et forhalet forløb.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor Danmark ikke følger den strategi, som WHO anbefaler.

Denne strategi har fire hovedpunkter:

1) Prepare (vær forberedt)

2) Detect (registrer)

3) Prevent (forebyg)

4) Treat (behandl)

Du kan sige, at det har været svært at forberede sig, når man tænker på den hastighed, smittespredningen har haft, men verden har jo før set lignende epidemier, og nogen burde måske have tænkt på det før. Men hvorfor springe over punkt to, der går på at konstatere, om der er sygdom eller ej?

Takket være den hurtige genetiske identifikation af virus har det i længere tid været muligt at teste med en såkaldt ’polymerase chain reaction’ (PCR).

Svaret kan foreligge inden for et døgn efter prøvetagning.

Jeg er sikker på, at du har fulgt med i de status-rapporter, som WHO’s generaldirektør dr Tedros Adhanom Ghebreyesus hver dag udsender og publicerer på WHO’s hjemmeside.

Udmelding fra 12. marts  (den dag, hvor du ændrer strategi) lyder i uddrag således:

»Der er nu 125.000 tilfælde af corona-virus rapporteret til WHO fra 118 lande. Årsagen til, at tilfældene nu mangedobles uden for Kina, er, at mange lande ikke har taget de nødvendige forholdsregler til at kontrollere udbruddet. Lad mig være klar: Når vi kalder denne epidemi en pandemi, betyder det ikke, at de involverede lande skal ændre strategi fra inddæmning til afbødning (på engelsk ’mitigation’). Denne strategi er forkert og farlig. Det er en kontrollerbar sygdom.«

I Sydkorea med en befolkning på 51 mio. mennesker, der har været hårdt ramt med over 8.000 smittede, har man gennemført masse-test og effektiv begrænsning af smitten med det resultat, at inddæmningen er begyndt at virke og smittetallet er ved at flade ud.

I England (der også har været sent ude med effektive tiltag) er NHS begyndt at tage ud til de smitte-mistænke for at tage prøver. Dette for at undgå risikoen ved at møde op på hospitalet og eventuelt smitte andre og for ikke at belaste sundhedsvæsenet med rengøring, desinfektion og stort forbrug af personale. Det officielle antal smittede i England er på 460 – altså færre end i DK – men det anslås, at det reelle tal kan være over 10.000 smittede. Der er altså et højt mørketal, og dette kalder på ekstra indsats.

I USA (der nok heller ikke i tide har forstået situationens alvor) er man i nogle stater begyndt at tilbyde drive-in test, hvor man efter lægehenvisning kører i sin bil til (gratis) prøvetagning uden at blande sig med andre eller belaste laboratorium eller hospital.

På Aarhus Universitetshospital har man åbnet et drive-in telt, der straks efter åbning fandt mange smittede med små symptomer. (I skrivende stund kan jeg desværre ved selvsyn konstatere, at der ikke længere er kø ved teltet. Det er nok fordi din anbefaling går imod at kontakte sin læge, og derfor ikke bliver henvist)

Du vil nok forsvare dig med, at ingen kunne vide præcist, hvad der var den bedste strategi, og det er jo ikke rart at tvinge folk i karantæne.

Som læge må du vide, at for at kunne behandle en patient, må man først stille diagnosen.

Men som læge må du vide, at for at kunne behandle en patient, må man først stille diagnosen. Og ja, vi kan ikke gøre det hele som et enkelt land.

Det er vel også derfor, du er med i den europæiske styringsgruppe, har jeg forstået? Der har heller ikke været megen hjælp at hente hos EU, der jo også er taget med bukserne nede, nu hvor grænserne er åbne for virus.