Omkring 160.000 danskere lider af kronisk hoste, der er defineret som vedvarende hoste i mere end otte uger.

For nogle er det en ny ting, mens det for andre har stået på i årevis.

Nogle mennesker har måske hostet i mange år, men er blevet særligt opmærksomme på det efter COVID-19-pandemien, fordi det i dag er mere stigmatiserende at hoste, end det var før i tiden.

Hvad end man har haft kronisk hoste i kort eller lang tid, er det ifølge overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt professor i lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet Jens-Ulrik Stæhr Jensen vigtigt, at man kontakter sin læge med henblik på udredning og behandling.

Speciallægerne på landets hospitaler har nemlig rigtig gode muligheder for at hjælpe patienterne.

»Vi har patienter, som har rendt rundt med kronisk hoste i årtier, som vi får diagnosticeret og sat i relevant behandling, hvorefter de bliver fri for deres hoste. For dem er det livsændrende. Derfor er det vigtigt, at man ikke bare accepterer kronisk hoste som et livsvilkår,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Sygdom er ofte forklaringen på kronisk hoste

Jens-Ulrik Stæhr Jensen siger, at det er svært at sige, hvor mange danskere der går rundt med kronisk hoste uden at kontakte egen læge.

Det er også svært at sige, hvor ofte den praktiserende læge giver patienten en recept på hostemedicin uden at henvise.

Dog bliver tusinder af danskere med kronisk hoste henvist til speciallægerne hvert år, og her er mulighederne for at hjælpe rigtig gode.

Det er ikke sådan, at vi har lyst til at få henvist alle, der går og rømmer sig en gang imellem, men ingen skal lide i stilhed, hvis deres kroniske hoste er generende

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, professor, Københavns Universitet

For det første kan patienterne få at vide, om underliggende sygdom er årsagen til deres kroniske hoste.

Det kan dreje sig om astma, KOL, lungekræft, lungefibrose eller bronkiektasier. Det kan også dreje sig om problemer relateret til stemmebåndene, bihulerne, eller at mavesaft løber op i halsen.

»Ofte finder vi en årsag, som vi kan behandle. Det er klart, at hvis årsagen er rygning, kan livsstilsændringer være vejen frem, mens medicin kan være den rigtige løsning i andre tilfælde. Nogle gange ser vi, at folk har gået rundt med en uopdaget astma i mange år, og at den kroniske hoste så forsvinder, i det øjeblik vi begynder at behandle astmaen. Vi går meget op i at finde den specifikke årsag, og derfor er det værste også, hvis folk ikke bliver henvist, så vi kan identificere, hvorfor de hoster,« fortæller Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Der findes medicinsk behandling til de fleste

Når patienterne er blevet grundigt undersøgt, vil der stadig være nogle, som hoster, selvom der ikke umiddelbart er en underliggende årsag.

Til denne gruppe kan der være forskellige muligheder.

Nogle kan fint leve med, at de hoster lidt, og de føler sig blot betrygget ved, at de ikke fejler noget alvorligt.

For andre kan det være nok, hvis de blot kan behandles med kodein et par gange om måneden, når de skal til sociale arrangementer, for eksempel i biografen, og gerne vil være hostefrie.

Der vil dog også fortsat være en gruppe, for hvem det er livskvalitetsnedsættende, at de hoster hele tiden, men lægernes værktøjskasse er stadig ikke tom.

»Vi har både mulighed for at give forskellige former for hostedæmpende medicin, ligesom vi kan hjælpe folk til at aftræne hosterefleksen, så den naturlige hosterefleks bliver dæmpet. Nogle mennesker får overtrænet deres hosterefleks, fordi de har rømmet sig meget, og så bliver hosterefleksen overstimuleret. Mange af vores patienter får rigtig meget ud af at træne sig selv i at undertrykke hosterefleksen,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

God, men dyr, medicin

Når alle de førnævnte trin er gennemgået, er der stadig en gruppe patienter tilbage, og denne meget lille gruppe har på grund af deres kroniske hoste fortsat stærk påvirkning af deres livskvalitet.

Til denne lille gruppe findes der faktisk specialiserede lægemidler, for eksempel selektive P2X3-receptorantagonister, der hæmmer C-fibrene i vagusnerven. Det er dem, der bærer hosterefleksen.

Desværre er denne medicin dyr med en pris på omkring 1.000 kroner om måneden, og så er den heller ikke uden bivirkninger.

»Det er en dyr, men effektiv, medicin til de patienter, hvor vi ikke kan finde en årsag, og hvor deres kroniske hoste har stor betydning for deres livskvalitet og ikke kan behandles med hverken aftræning af hosterefleksen eller andre lægemidler. Det er ikke noget, som vi bare kaster efter patienterne, men det er en mulighed til dem, hvor intet andet virker,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Henvisninger kan spare for millioner

Ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen har vi altså gode behandlingsmuligheder til de patienter med kronisk hoste, som rent faktisk bliver henvist.

Folk skal ikke acceptere invaliderende kronisk hoste, hvor de er nødt til at sige nej til at deltage i sociale arrangementer. Så skal de hellere kontakte deres læge, så vi kan få dem udredt og behandlet, for vi kan rent faktisk gøre rigtig meget for de fleste

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, professor, Københavns Universitet

Derfor er hans største bekymring da også, at der går mange danskere rundt med ubehandlet kronisk hoste.

Nogle vil have underliggende sygdom, som derfor hverken bliver opdaget eller behandlet, mens andre kan behandles forholdsvist let.

»Det er ikke sådan, at vi har lyst til at få henvist alle, der går og rømmer sig en gang imellem, men ingen skal lide i stilhed, hvis deres kroniske hoste er generende. Derudover kan det også have positive effekter på samfundsøkonomien, hvis vi får stillet diagnoser med forskellige lungesygdomme tidligere. For eksempel bliver 25 pct. af patienter med bronkiektasier indlagt årligt hvis de ikke behandles, og det tal falder til under 10 pct. efter behandling. Der er virkelig noget at hente ved at få folk udredt,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Folk skal ikke lide i stilhed

Hvis Jens-Ulrik Stæhr Jensen skal ønske noget på patienternes vegne, så er det, at flere personer med kronisk hoste får kontaktet deres læge med henblik på udredning, evt. via en henvisning, og at lidt flere personer bliver henvist.

Endelig ville han heller ikke have noget imod, at de mulige behandlinger til patienter med kronisk hoste blev lidt mere effektive, lidt billigere og kom med lidt færre bivirkninger.

»Det er nok en utopisk drøm, og derfor er en kulturændring formentlig det mest realistiske. Folk skal ikke acceptere invaliderende kronisk hoste, hvor de er nødt til at sige nej til at deltage i sociale arrangementer. Så skal de hellere kontakte deres læge, så vi kan få dem udredt og behandlet, for vi kan rent faktisk gøre rigtig meget for de fleste,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.