Mange danskere lider af forstyrrelser i hjerterytmen. Det kan f.eks. være lidelser som atrieflimren eller pauser i hjerterytmen, som Jens Cosedis Nielsen gennem mange år har beskæftiget sig med. Begge lidelser reducerer patienternes livskvalitet væsentligt, og nye undersøgelser skal nu klarlægge, om denne patientgruppe kan tilbydes andre behandlingstilbud. Omkring 50.000 danskere – ældre såvel som yngre − har anfaldsvis eller kronisk atrieflimren, og lidelsen er dermed den hyppigste behandlingskrævende rytmeforstyrrelse hos hjertepatienter. Det er ikke altid muligt at behandle lidelsen...
