Fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Odense Universitetshospital David Finsen tager ikke let på en klagesag. Særligt ikke efter Svendborgsagen. Han bliver nervøs for, at en lille fodfejl kan sende ham i gabestokken. »Jeg har efterfølgende været involveret i en klagesag, og jeg kunne mærke en slags indre uro, som om hjertet lige banker en ekstra gang,« siger han. Konsekvensen af småfejl tænker David Finsen meget over. Han er ikke sikker på, at han selv vil kunne håndtere en Svendborgsag lige...
