Danske Regioner vil ikke kunne klare sig med den halve milliard, som regeringen har tilført dem med sin nye økonomiaftale. For at kunne dække udgifterne til omkostninger til flere ældre er der brug for en yderligere halv milliard, som skal hentes ind via de kommende finanslovsforhandlinger. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg.

»Den nye økonomiaftale, som Danske Regioner har indgået med regeringen er næppe realistisk, da vækstrammen er under det, som skal til for at sikre sundhedsvæsenet har penge til f.eks. flere ældre,« siger Jakob Kjellberg og peger på, at væksten i sundhedsudgifterne forventes til at blive omkring én pct., sådan som den har været i flere år.

»Mønstret de forgangne år har været, at halvdelen af væksten blev dækket af økonomiaftalen, hvorefter resten er dækket ind via finanslovsaftalen,« siger han og pointerer, at man fra politisk hold så har noget at forhandle om og tage æren for. Samlet set får sundhedsområdet således en vækstramme på én procent, der svarer til, hvad man forventer i stigende udgifter.

»At splitte forhandlingerne op på denne vis er gået hen og blevet normen, hvilket har reduceret betydningen af økonomiaftalen, fordi de ikke længere nødvendigvis leverer hovedparten af økonomien. Økonomiaftalen er ikke længere den, der sikrer væksten – det gør finanslovsaftalen,« siger Jakob Kjellberg.

Om de to aftaler tilsammen vil kunne sikre en tilstrækkelig stor vækst i sundhedsvæsenet synes han er svært at sige. For det afhænger af de øjne, der ser, siger Jakob Kjellberg og henviser til, at vækstraterne i nullerne var markant større og i en periode nær ved fire procent, efterfulgt af en finanskrise med minusvækst. Bagefter lagde væksten sig på et lavere niveau som et resultat af en anderledes prioritering.

»Man kan jo altid diskutere, hvad der er passende i denne her verden, og hvor meget sundhedsvæsenet kunne bruge. Vi kunne jo uden at blinke bruge hele bruttonationalproduktet flere gange. Det kan vi naturligvis ikke, men der er ikke noget naturligt niveau for, hvornår sundhedsvæsenet ikke vil kunne bruge flere penge. Så man skal sætte grænsen et sted,« siger han.

At regeringen vælger at holde fast i en lav vækstrate, selv om den danske økonomi generelt har fået det bedre – prognoser tyder på vækstrater på nær to pct. – er ifølge Kjellberg helt naturligt set i lyset af, at sundhedsøkonomien har indbygget nogle forsinkelseseffekter.

»Mens regionerne i begyndelsen af finanskrisen stadig havde aftaler fra før krisen, vil der også gå en stykke tid, før de bedre tider i den danske økonomi vil give et større råderum på sundhedsområdet. Så når økonomien begynder at vækste, som meget tyder på, så kommer der en forsinkelse på det også. Det hele er ligesom lidt bagud,« siger han og understreger, at den tætte kobling mellem den danske økonomi og sundhedsøkonomien er der, uanset om der kommer flere ældre eller flere dyre lægemidler på markedet.