Professor og sektionsleder på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Sundhedsteknologi, Sine Reker Hadrup modtog torsdag én af årets fem EliteForsk-priser. Sine Reker Hadrup forsker i udviklingen af teknologier, som kan afklare hvordan immunsystemet kan genkende kræftceller, også kaldet T-celle-medieret tumor-cellegenkendelse. Af Danmarks Frie Forskningsfonds begrundelse for indstilling af Sine Reker Hadrup fremgår det, at hendes forskningsindsats har resulteret i koncepter og teknologier, som er afgørende for at løse en af tidens store udfordringer: Hvordan kan man målrette vores immunsystem til...
