I en lænestol på hospitalet

I en lænestol på hospitalet I Tværsektoriel Udredningsenhed på Bispebjerg Hospital er patienterne i kommunens varetægt, mens de undersøges og behandles af hospitalets speciallæger. 

Målet er, at ældre medicinske patienter kan undgå unødvendige indlæggelser og samtidig få den rette pleje i eget hjem

Siden 17. september har Københavns Kommune haft sit eget domæne på Bispebjerg Hospital: En Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) for ældre medicinske patienter. Enheden, der har åbent fra 9 til 22 hver dag, er et forsøg på at forhindre unødvendige indlæggelser.

Grundtanken bag TUE er, at patienterne i stedet for at blive indlagt skal have hurtig lægehjælp, så de kan få foretaget de nødvendige prøver og røntgen og på den måde få stillet en diagnose og komme i behandling inden for kort tid. Når patienterne senere på dagen igen er klar til at blive sendt hjem, sørger de kommunalt ansatte sygeplejersker på TUE for, at der sker den nødvendige opfølgning fra hjemmeplejen.

Overlæge på endokrinologisk-gastroenterologisk afdeling og daglig lægefaglig leder af TUE, Christian Homann, giver et eksempel med en 96-årig kvinde, der blev fundet konfus og liggende på gulvet derhjemme. Hun blev henvist til TUE fra skadestuen.

»Her startede vi behandling for dehydrering og for en urinvejsinfektion, som hun havde. Der blev også taget røntgenbilleder af hofter og knæ, fordi hun var fundet på gulvet, men der var ikke noget, der var brækket. Hun blev bedre under forløbet her på TUE og endte med at blive udskrevet til APE (akutplejeenhed, red.). Tidligere ville hun typisk være blevet indlagt,« beretter han.

Hjemmelig hygge frem for hospitalsophold 
En sødlig duft af vanilje og kaffe fylder TUE’s beskedne lokaler. På væggen hænger et akvarium, og rundt omkring er seks store, turkisgrønne lænestole placeret. I den ene af dem sidder Børge Jensen på 91 år tilbagelænet og sover. På bakkebordet foran ham står en halvtom kaffekop omringet af småkagekrummer og chokoladepapir. En stak kulørte ugeblade på et bord i lokalets hjørne bryder de stilrene linjer. 

»Vi ved med ældre mennesker, at netop det her rolige regi betyder rigtig meget for, at de ikke bliver angste og forvirrede,« forklarer Christian Homann og tilføjer:

»Tanken bag stolene er netop at vise dem, at de ikke er indlagt.«

Her er dog ikke tale om uldne sofastole, men om liggestole, der kan tørres af og på alle måde lever op til kravene om hygiejne på et hospital. 

Et lille vindue ud til hospitalsgangen afslører, at stemningen derude er anderledes hektisk: Hvide kitler bevæger sig frem og tilbage med hastige skridt, og hospitalssenge trilles målrettet af sted.

Undgår indlæggelser
Formålet med TUE er som nævnt at undgå unødige indlæggelser, og det er ikke kun et økonomisk incitament, der tilskynder til det. 

»Ældre medicinske patienter vil ofte få organisk psykosyndrom – en konfusionstilstand – af at være indlagt. Og der er også en risiko for infektioner. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at undgå indlæggelse,« forklarer Christian Homann og fortsætter:

»Noget andet, jeg synes, er helt særligt ved TUE, er det forebyggende aspekt: Når enheden bliver mere kendt i almen praksis, tror jeg nemlig, at vi vil få nogle borgere ind, som er på et tidligere stadie i deres sygdom. På den måde kan vi fange dem i f.eks. et forløb af tidlig infektion eller væskemangel, og det vil betyde, at vi kan behandle dem, inden det udvikler sig til en sværere sygdom, som kræver indlæggelse«.

Vivian Buse, der er Københavns Kommunes lokalområdechef i Nørrebro/Bispebjerg, er enig i, at det er godt med et alternativ til indlæggelse:

»Jeg tror, der er rigtig mange ældre, som i virkeligheden trækker den derhjemme – måske også efter aftale med egen læge – fordi det med at blive indlagt på hospitalet er vidtrækkende for dem. Det er sjældent noget, man ret gerne vil. Her bliver man ikke klædt af og lagt i en seng, som ved en indlæggelse, og det, tror jeg, er helt afgørende,« siger hun.

Hurtigt forløb med umiddelbar opfølgning
Hurtig behandling og håndført overgang til primærsektoren er nøgleordene i arbejdet på TUE. 

»Patienterne på over 65 år udgør en stor andel af dem, der er indlagt på medicinske afdelinger. De er skrøbelige – de vælter ofte af små ting som f.eks. blærebetændelse og væskemangel. Det er tilstande, der som regel kan behandles hurtigt, men bagefter vil de her noget svækkede patienter ofte have brug for en opfølgning fra hjemmeplejen. I TUE går hele det her forløb meget hurtigt – vi sørger for hurtig behandling, fordi patienten med det samme møder højt specialiseret personale, og efterfølgende tages der straks kontakt til hjemmeplejen og den praktiserende læge,« forklarer Christian Homann og uddyber.

»Lægeligt set har vi lavet en anden tilgang. Vi sender den højtkvalificerede læge i front, så denne møder patienten allerede inden for en halv time. Og det er på samme niveau, at behandlingen bliver ført videre. Så det er ikke ligesom ved en indlæggelse, hvor det er forvagten – typisk en yngre læger — der laver forarbejdet. På den måde kommer vores undersøgelser til at gå meget hurtigere, hvilket også betyder, at vi får resultaterne hurtigere.«

I kommunens varetægt
Datatilsynet har givet tilladelse til, at enhedens sygeplejersker har adgang til både hospitalets og kommunens it-systemer. Vivan Buse forklarer, at sygeplejerskerne netop på grund af deres kommunale tilhørsforhold har direkte adgang til de kommunale tilbud.

»Patienterne er i kommunens varetægt, når de er på TUE. Men sygeplejerskerne her kan i virkeligheden både tage sig af det sygeplejemæssige aspekt, når en borger kommer ind med akut sygdom, samtidig med at de ved, hvilke muligheder der er for kommunal opfølgning, når først patienten er udredt og har startet behandling,« siger hun og fortsætter:

»Vi kan følge patienterne hjem på en anden måde, fordi de i forvejen er i vores [kommunens, red.] varetægt. Det betyder, at vi har mere direkte mulighed for at kontakte hjemmeplejen, plejehjemmet eller akutplejeenheden, hvis vi vurderer, at patienten har brug for noget mere intensiv pleje«.

For indlagte patienter er der kun indgang til opfølgende tilbud gennem kommunens visitationsmyndighed. Men fordi sygeplejerskerne på TUE er kommunalt ansat, kan det led springes over, og sygeplejerskerne ringer i stedet direkte til dem, som skal levere den efterfølgende hjælp.

»Hvis en borger f.eks. tager herfra om aftenen, kan TUE-sygeplejerskerne kontakte den kommunale aftensygeplejerske, der måske skal stå i døren og tage imod borgeren, så vedkommende ved, hvad der er sket på TUE. Det bliver på den måde en meget mere håndført løsning, når man overdrager borgeren,« fortæller Vivian Buse.

Når det kommer til kontakten til den praktiserende læge, er der ligeledes fokus på, at det skal ske umiddelbart efter, at en patient er taget hjem fra TUE. Den læge, der afslutter et patientforløb, skriver med det samme en epikrise, som sendes til den praktiserende læge. Det er anderledes end ved en almindelig indlæggelse, hvor der kan gå et par dage, før den praktiserende læge får oplysninger om f.eks. ændringer i patientens medicin. 

»Det bedste fra to verdener«
91-årige Børge Jensen vågner op i sin lænestol, kort før det er tid til at komme videre fra enheden. Forløbet er gået hurtigt, og han har været glad for sygeplejerskernes behandling.

»Og så er det dejligt at have fået afklaring på nogle ting,« fortæller han.

Vivan Buse reflekterer lidt over samarbejdet: »Man skal forstå det her som et forfinet samarbejde, selvom det måske kan lyde lidt fortænkt: Vi har brugt terminologien, at ’vi bringer det bedste fra to verdener sammen’, og det mener jeg ret beset, vi gør her på TUE!,« siger hun og forklarer sig nærmere:

»Vi har folk med høj lægefaglighed, der meget skrapt kan sige, hvad det er for en problemstilling, borgeren står i. Og det kobles med sygeplejerskernes overblik over, hvad det er for noget pleje, der skal tilrettelægges, og hvad det er for noget støtte, borgeren har brug for, når han kommer hjem. Sygeplejerskerne ved, hvad der er af muligheder i de kommunale tilbud. Så der sker noget meget unikt her, hvor man smelter viden fra to sektorer og fagområder sammen. Og jeg tror, det lykkedes, fordi man mødes i opgaven.«

Skriv kommentar