Hvordan måler man kvalitet?

Hvordan måler man kvalitet? Arne Borgwardt, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Frederiksberg Hospital

1. Hvad ser du som de primære fordele og ulemper ved det nuværende drg-system?

Systemet sikrer, at der er sammenhæng mellem antal behandlinger og den økonomi, der er til rådighed. Den tidligere rammestyring var usmidig og betød øgede ventetider, når udviklingen gav øget behov for behandlinger. Svagheden er klart, at der er et negativt økonomisk incitament til at behandle særligt syge patienter, og der kan være en tendens til at fravælge særligt tunge patienter, fordi udgiften ikke dækkes ved drg-taksten. Det er dog en misforståelse, at genindlæggelser alene er et tegn på manglende kvalitet. Det er også en misforståelse, at det belønnes at lade patienterne ligge i sengene, da korte indlæggelser tværtimod belønnes.

2. Skal højere kvalitet i fremtiden belønnes med flere penge?

Det ville være skønt, men svært at måle.

3. Hvordan skal et nyt system i givet fald indrettes?

DRG-taksterne skal nuanceres med inddragelse af eks. comorbiditet og sociale parametre, så man får et mere troværdigt billede af den enkelte afdelings behandlingsopgave.

4. Hvor stor en del af finansieringen skal baseres på kvalitet?

Hvilken kvalitet? Den patientoplevede? Antallet af spritdispensatorer i afdelingerne? Det centrale i et nyt system er, at drg-taksten afspejler behandlingsopgaven. Hvis en afdeling i et nyt og mere nuanceret system har lavere behandlingskvalitet, gør det kun situationen værre at straffe afdelingen økonomisk. Her er der i stedet brug for et grundigt eftersyn af ledelse og medarbejdere.

Skriv kommentar