Begejstringen var stor, da den amerikanske kræftlæge Shanu Modi i begyndelsen af juni fra hovedscenen på den internationale kræftkongres ASCO i Chicago kunne præsentere resultaterne fra et af AstraZenecas seneste fase 3-forsøg. Firmaforsøget, der var blevet døbt DESTINY-Breast04, viste, at en undergruppe af hidtil underbehandlede brystkræftpatienter havde stor gevinst af AstraZenecas lægemiddel Enhertu (trastuzumab deruxtecan). Af den videnskabelige artikel bragt i juliudgaven af New England Medical Journal fremgår det, at studiet fandt en forbedring af den progressionsfrie overlevelse på 4,7...
