Mens staten støtter bredt, bestemmer Lars Rebien, hvor dansk forskning skal være i verdensklasse
Da Lars Rebien Sørensen entrerede Dagens Medicins magtliste i 2001, var det i periferien på en 99. plads, men allerede året efter klatrede han op ad listen som nummer 22, og i 2013 nåede han sin hidtil højeste placering: en ottendeplads.Foto: Joachim Rhode

Mens staten støtter bredt, bestemmer Lars Rebien, hvor dansk forskning skal være i verdensklasse Lars Rebien Sørensen er opflasket med mantraet om, at man selv skaber sine resultater. Som formand i Novo Nordisk Fonden kan han påvirke udviklingen på vigtige samfundsområder, når fondens mange milliarder hvert år skal doneres. Men med magt følger også ansvar.

Bunker af papirer, magasiner og bøger stablet i rækker optager det meste af pladsen på skrivebordet.

Mængden af læsestof er overvældende, men siden han var ung, har Lars Rebien Sørensen været drevet til at læse lidt mere og lidt længere end andre. Til altid at arbejde lidt hårdere end konkurrenterne.

Den mentalitet var med til at skaffe ham de bedste karakterer i gymnasiet, og senere i livet de bedste resultater som direktør for Novo Nordisk.

Igennem årene er det også blevet til prominente placeringer på Dagens Medicins årlige liste over de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. Således også i år, hvor Lars Rebien af panelet bag listen vurderes til at være den 16. mest magtfulde, især båret frem af høje vurderinger på parametrene ‘faglighed’ og ‘egen indsats’.

Trods talrige placeringer i top-15 har Dagens Medicin ikke tidligere portrætteret Lars Rebien Sørensen i et magtperspektiv, så i år skulle det være. Derfor tog vi i midten af august ud til Novo Nordisk Fondens store firkant af en glas- og betonbygning støbt i Tuborg Havn, nord for København.

Her har Lars Rebien Sørensen regeret i omkring tre år som formand efter sammenlagt at have været ansat i knap 35 år i den virksomhed, der har tegnet stort set hele hans karriere.

Overgangen fra adm. direktør i Novo Nordisk til formand i Novo Nordisk Fonden og investeringsselskabet Novo Nordisk Holdings A/S var en omvæltning af dimensioner for den 66-årige erhvervsmand, der nu ikke længere behøver at arbejde i døgndrift eller flyve i pendulfart mellem London, New York, Tokyo og København.

»Det er et helt andet liv. Jeg har jo ikke daglige møder, og jeg skal ikke møde ind på en arbejdsplads. Jeg kan holde mig orienteret om, hvad der foregår i samfundet, og jeg har tid til at læse og kaste mig ud i nye ting, der interesserer mig,« siger han.

Spankulerer på en knivsæg

Lars Rebien er et privat menneske, men det fremgår ikke ligefrem af hans kontor. Hans personlige assistent, der har kontorplads på den anden side af den flere meter lange glasvæg, og kolleger, der i løbet af dagen passerer forbi ude på gangen, har frit udsyn til alt, hvad han foretager sig.

Indenfor på kontoret dominerer et aflangt mødebord, mens skrivebordet med det kontrollerede kaos af stabler af papir indtager en mere ydmyg position.

Det var fra pladsen bag skrivebordet, at fondsformanden sidste år ultimativt stod til ansvar for, hvordan svimlende 5,54 mia. kr. skulle bevilges i donationer. Beløbet placerede med flere milliarders længde Novo Nordisk Fonden i front blandt Danmarks øvrige erhvervsdrivende fonde samt i verdenseliten målt på summen af årlige donationer.

Den strategi, som vi arbejder på nu, kommer til at blive meget bredere og mere international, fordi Novo Nordisk Fonden med stor sandsynlighed kommer til at have yderligere midler, end vi har i øjeblikket, og vi kan derfor ikke meningsfuldt udelukkende bruge vores midler i Danmark

Lars Rebien, bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden

Konkret gik pengene til i alt 756 små og store projekter blandt andet inden for forskning, diabetesbehandling og humanitære og sociale formål.

Årets største bevilling på 750 mio. kr. gik til Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU, hvor der forskes i bæredygtig produktion af alt fra plastikposer og legetøj over medicin til brændsel og madvarer. Dernæst fulgte bevillingen på 277 mio. kr. til Steno Diabetes Center på Grønland, mens den tredjestørste på 150 mio. kr. gik til et center på Aarhus Universitet, hvor der bliver forsket i hjerte-kar-sygdomme.

Den overordnede donationsstrategi, der løber frem til 2023, blev lagt, da Lars Rebien Sørensen havde været formand i tre måneder.

»Vi har kastet os over uddannelse. Vi vil gerne sørge for, at vi får de bedst mulige uddannelser inden for naturvidenskab og biomedicin i Danmark. Vi vil gerne prøve at afhjælpe nogle af de tekniske problemer omkring klimaforandringer, og der prøver fonden at skabe videnskabelige centre og finansiere forskning ved offentlige universiteter i samarbejde med udlandet,« forklarer Lars Rebien Sørensen.

Rørstrømsk omkring landbruget

Novo Nordisk tjener til stadighed flere penge. Det har de sådan set gjort længe.

Firmaets omsætning løb i 2018 op i 111,8 mia. kr., 122 mia. kr. året efter og 126,9 mia. kr. i 2020. Stigningen i omsætningen drypper automatisk på Novo Nordisk Fonden, der derfor får flere og flere penge at dele ud af.

Udviklingen i størrelsen på de seneste fem års donationer har i forvejen været eksplosiv. Man skal ikke længere tilbage end 2015, før fondens donationer lå i omegnen af én mia. kr. om året. I 2020 udgjorde det beløb over fem mia., og i 2021 forventer fonden at øge bevilgningerne yderligere.

Lars Rebien Sørensen fortæller, at beløbet nu har vokset sig så stort, at fonden må se ud over danske landegrænser, hvilket er et nybrud.

»Den strategi, som vi arbejder på nu, kommer til at blive meget bredere og mere international, fordi Novo Nordisk Fonden med stor sandsynlighed kommer til at have yderligere midler, end vi har i øjeblikket, og vi kan derfor ikke meningsfuldt udelukkende bruge vores midler i Danmark,« siger han.

Her kommer vi ind til kernen af Lars Rebien Sørensens magt eller indflydelse, om man vil, nemlig den ultimative ret til at sætte kursen ved udmøntningen af fondens midler.

Lars Rebien fortæller, at den kommende strategi stadig vil have et ben inden for biomedicin, naturvidenskab og uddannelse, men som noget nyt vil fonden også fokusere på informationsteknologi, bæredygtigt landbrug og klima.

»Grunden til, at vi har valgt de ting ud, er, at det er områder, hvor vi ser, at Danmark har nogle udfordringer, men også styrker, og hvor vores hjælp måske kan betyde, at Danmark kan være i en vægtklasse, der er større end det, vores lille land ellers berettiger til.«

Selvom Lars Rebien Sørensen i dag iklæder sig jakkesæt, når han er på arbejde, bliver opvæksten på Vestegnen alligevel afsløret. Når han åbner munden, finder ‘sgu’ og ‘fanden’ vej i sætningerne udtalt med tydelig københavner-dialekt.Foto: Joachim Rhode

Ifølge ham er fondens eksistensberettigelse, at den fastholder sin relevans for det danske samfund. Den opgave forsøger han og resten af bestyrelsen at løse i udvælgelsen af projekter, og her er Lars Rebien Sørensens hjertebarn det ofte udskældte landbrug.

»Jeg er lidt rørstrømsk omkring landbruget, for hvis der ikke var et dansk landbrug, havde der ikke været et Novo Nordisk, Carlsberg, Arla eller Danish Crown,« siger han.

Modsat mange andre mener Lars Rebien, at det øvrige samfund står i gæld til landbruget, fordi det lagde byggestenene, ikke kun for store dele af erhvervslivet og vigtige teknologiske fremskridt, men også for andelsbevægelsen.

Novo Nordisk Fonden har derfor allerede sat midler af til projekter, der kan gentænke landbruget i en bæredygtig retning, og i den kommende strategi vil området også blive prioriteret.

»Vi kan hjælpe landbruget med at finde ud af, hvordan vi dyrker afgrøder, som er mere klimavenlige, mindre gødningskrævende, mindre vandkrævende og mere varmetålelige. Vi kan lave nogle landbrugsprodukter, som egner sig bedre til foderbrug end dem, vi importerer i dag. Det kan også være, at vi kan hjælpe landbruget med at dyrke køer og grise, som ikke sviner miljøet til, så vi stadig kan nyde de forædlede produkter, vi har i Danmark,« siger han.

Markedsleder i mange år frem

Lars Rebien Sørensen stoppede som adm. direktør i Novo Nordisk på den første kalenderdag i 2017. Afgangen var blevet meldt ud fire måneder forinden med beskeden om, at han ville blive indstillet til en plads i bestyrelsen i Novo Holdings A/S og Novo Nordisk Fonden.

Dagen markerede afslutningen på en 16-årig periode, hvor Novo Nordisk med Lars Rebien i front trynede konkurrenter verden over med en bred portefølje af diabetesmidler som NovoRapid, Victoza og Tresiba.

Under hans ledelse havde firmaet tocifrede vækstrater, og firmaets insuliner og GLP-1’ere indtog de største markeder i verden. Samtidig blev det indledende arbejde med diabetes- og fedmemidlet semaglutid, som nu skubber Novo Nordisk mod nye omsætningshøjder, gjort i årene under Lars Rebiens ledelse.

Søren Løntoft Hansen, der er senior aktieanalytiker hos Sydbank, har i årevis fulgt Novo Nordisk tæt. Han mener, at Rebiens største bedrift er, at han grundlæggende er lykkedes med at positionere Novo Nordisk som markedsførende for diabetesbehandling, selvom porteføljen også tæller væksthormoner og lægemidler mod blødersygdomme.

»Han har været bannerfører for, at man ledelsesmæssigt har fokuseret på at udvælge et sygdomsområde – i dette tilfælde diabetes – hvor man har gjort Novo Nordisk til markedsleder i behandlingen. Det var ikke kun tilfældet, da han selv var direktør, sådan er det også i dag og formentlig i mange år frem,« siger han.

Lars Rebien Sørensen skuffede dog aktionærerne blot få måneder før sin afgang med beskeden om, at firmaets langsigtede forventninger om en årlig gennemsnitlig vækst på ti pct. på primærdriften var blevet halveret. Et øget prispres i USA stod til at gøre indhug i Novo Nordisks indtjening, og det betød store kursfald, som først blev udlignet hen mod slutningen af 2019.

Lars Rebien Sørensen har tidligere været genstand for omtale i Dagens Medicin. Særligt i 2001, da han bekendte kulør i diskussionen omkring adgangen til billig AIDS-medicin i Sydafrika.Foto: Joachim Rhode

I dag afviser Lars Rebien, at nedjusteringen dengang nager ham, selvom han gerne havde været den foruden.

»Ud fra et personligt synspunkt havde jeg håbet på, at det havde sluttet på en anden måde, men det her handler ikke om min personlige forfængelighed. Nedjusteringen af den langsigtede finansielle ambition var nødvendig for selskabet, og så var det bedre, at jeg gjorde det, end at jeg gav problemet videre til min efterfølger. Desuden har jeg fået så meget anerkendelse, at det kan jeg godt leve med,« siger han.

Trods nedjusteringen var ledelsen på daværende tidspunkt internt overbevist om, at semaglutid nok skulle levere, men det kunne de bare ikke sige officielt, da de ikke havde beviset.

Den vurdering skulle som bekendt vise sig at holde stik.

Den der kontante tilgang

Lars Rebien Sørensen kom til Novo Nordisk som 28-årig, året efter at han færdiggjorde sin uddannelse i skovbrugsvidenskab. Han indledte sin karriere i markedsafdelingen under enzymdivisionen, som i dag er udskilt i Novozymes.

Samtidig med at han kastede sig ud i sit nye job, tog han en HD, en erhvervsøkonomisk deltidsuddannelse, i udenrigshandel på det, der i dag er Copenhagen Business School.

Syv år senere blev han forfremmet til direktør for det internationale enzymsalg. Efter en række udstationeringer blev han i 1994 direktør for lægemiddelforretningen Health Care, som er den del af forretningen, vi i dag kender som Novo Nordisk. Ved opsplitningen af Novo Nordisk og Novozymes i 2000 blev Lars Rebien Sørensen udnævnt til adm. direktør for Novo Nordisk.

60-årige Mads Krogsgaard, som tidligere på året blev udpeget til posten som adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, har i årevis kørt parløb med Lars Rebien Sørensen.

Som forskningsdirektør i Novo Nordisk var Mads Krogsgaard en del af koncernens øverste ledelse, der desuden talte viceadm. direktør Kåre Schultz, finansdirektør Jesper Brandgaard, koncerndirektør Lars Almblom og naturligvis Lars Rebien som øverste ansvarlig.

Mads Krogsgaard Thomsen fortæller, at han mødte Lars Rebien Sørensen første gang i 1994 i baren til et firmaarrangement på Novo Nordisks Hvidøre Slot i Klampenborg. Det var dengang, Lars Rebien stadig havde overskæg.

Når Mads Krogsgaard Thomsen husker tilbage på Rebiens tidlige år som adm. direktør for Novo Nordisk, mindes han ham som lidt af en stereotyp kommerciel direktør.

»I de første år kunne jeg godt mærke på ham, at han kom fra et marketingdirektørjob i enzymforretningen. Jeg kunne mærke den der kontante tilgang, som der ofte er over kommercielle kolleger, hvor det handler om at fikse tingene her og nu,« fortæller han.

Fra hård til holistisk

Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen skete der dog et skifte i Lars Rebien Sørensens mentalitet, kort efter at han blev adm. direktør.

Forhistorien var den, at Lars Rebien Sørensen havde været på en flere måneder lang forretningsrejse, som faktisk nærmere var en dannelsesrejse med stop hos ti datterselskaber kloden over, blandt andet i USA, Tyskland, en række afrikanske lande, Indien og Mellemøsten.

Nogle datterselskaber blev valgt, fordi de var store, andre fordi de byggede på en helt anden kulturel baggrund end den danske.

Da Rebien kom hjem igen, var han en ændret mand, mener kollegaen.

»Han tog rundt sammen med nogle Novo Nordisk-kolleger for at møde ledelsen, medarbejdere, læger og patienter for på egen krop at opleve, hvad det vil sige at leve i andre dele af sundhedsverdenen. Hvad det vil sige at have en kronisk sygdom som diabetes her, og derefter blev han mere og mere holistisk og tænkte mere på hele værdikæden,« fortæller Mads Krogsgaard.

Rejsen mundede ud i principperne nedfældet i ‘The Novo Nordisk Way’. Her garanterer firmaet, at det vil ‘stræbe efter at give patienterne et bedre liv’, ‘skabe balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn’ og ‘aldrig at gå på kompromis med kvalitet og forretningsetik’.

Lars Rebien Sørensen bekræfter, at dannelsesrejsen fik stor betydning for hans rolle som topchef.

»Jeg var en hård forretningsmand, fordi det somme tider er nødvendigt, når man driver en forretning. Men jeg var ofte også en mand, som blev sendt på meget ubehagelige opgaver såsom omstruktureringer og fyringer. Jeg skulle somme tider sætte en ny strategisk retning, som ikke altid blev vel modtaget, men det havde jeg lært, at jeg var god til. Opgaven blev dog bare mere nuanceret, da jeg blev adm. direktør, fordi jeg nu skulle kunne sikre, at medarbejderne kunne se sig selv i øjnene, når de arbejdede for Novo Nordisk,« siger han.

HIV-sagen ændrede ham

Et andet nedslagspunkt, som formede Lars Rebien Sørensen som adm. direktør var den såkaldte Afrika-sag, der udviklede sig til en global shitstorm, hvor blandt andre Novo Nordisk mistede en hel del sympati i offentligheden.

Lars kan godt være flabet, men det kan jeg godt lide. Han kan være flabet på den gode måde. Der kan han være lidt af en gavtyv. Han har et glimt i øjet. Og når han har sat sig noget for, får han det gennemført

Christian Frigast, founder og medejer, Axcel

Kort fortalt var Novo Nordisk som medlem af de sydafrikanske medicinalproducenters organisation, PMA, i slutningen af 1990’erne med til at forsøge at sætte en stopper for den lov, som gav Sydafrikas sundhedsminister carte blanche til at ophæve patentrettigheder for at gøre det nemmere at fremstille eller importere billig kopimedicin til landets millioner af HIV-smittede.

I den offentlige debat bekendte Lars Rebien Sørensen kulør og argumenterede for et principielt forsvar af patentrettigheder, og at billig kopimedicin ikke ville løse landets problemer med HIV-sygdommen. Den holdning står han ved den dag i dag.

Men sagen gjorde alligevel noget ved ham som topchef.

»Den var med til at præge mit syn på, hvad det betød for mig at have det her ansvar. Og det førte til, at vi skabte den selvstændige fond Verdensdiabetesfonden, fordi jeg kunne se, at lægemiddelindustrien havde et specielt ansvar. Etableringen af diabetesfonden har gjort, at jeg med god samvittighed kan sige, at vi også skal tjene penge, men at vi så bruger nogle af de midler til at sikre, at personer i fattigere dele af verden kan få en god behandling,« siger han.

I dag ser han adgangen til lægemidler som en større udfordring for lægemiddelindustrien end klimakrisen, og han forudser, at billige insuliner og GLP-1’ere i fremtiden bliver en del af Novo Nordisks portefølje.

»Jeg husker hans ansigtsudtryk«

Lars Rebien Sørensen har i dag rundet de 66. Næste år er han på papiret berettiget til folkepension, men selvom han overlod en stor del af arbejdsraseriet og forretningsrejserne til Lars Fruergaard Jørgensen, da han gav styrepinden som direktør videre, er det endnu ikke tid til at trække sig tilbage.

Der er stadig efterspørgsel efter Lars Rebien Sørensens evner.

Blandt den ni mand store bestyrelse i Novo Nordisk Fonden er det mest kendte ansigt for mange læger formentlig klinisk professor Liselotte Højgaard, der er leder af afdelingen for klinisk fysiologi på Rigshospitalet.

Hun er en mangeårig kapacitet i sundhedsvæsenet og har desuden været formand for Danmarks Grundforskningsfond samt præsident for Copenhagen Research Forum. I dag er hun formand for Det Europæiske Forskningsråd.

Liselotte Højgaard ser Lars Rebien Sørensen som en visionær leder og roser ham blandt andet for at udvise handlekraft i marts sidste år, da COVID-19-pandemien for første gang tog fat i den danske befolkning, og statsminister Mette Frederiksen som respons valgte at trække hårdt i håndbremsen.

»Vi var til bestyrelsesmøde, lige efter at Mette Frederiksen havde lukket Danmark, og Lars Rebien Sørensen var meget determineret. Jeg husker hans beslutsomme ansigtsudtryk. Han sagde, at vi måtte handle og sikre, at samfundet ikke gik i stå, og så gik han straks i gang med arbejdet. Det er til dels også hans fortjeneste, at vi i Danmark har klaret os så godt gennem krisen,« siger hun.

Arbejdet i april sidste år mundede blandt andet ud i, at Novo Nordisk Fonden donerede 250 mio. kr. til TestCenter Danmark for at øge antallet af daglige tests af befolkningen. Her er timingen interessant, for posen med penge faldt på et kritisk tidspunkt, hvor den offentlige testindsats blot mønstrede en brøkdel af den kapacitet, som den præsterer i dag.

Samtidig blev der åbnet for fondens pengekasser, for eksempel til finansiering af forskningsprojekter om senfølger efter COVID-19-infektion, til produktion af ethanol til håndsprit og til initiativer, der kan afbøde pandemiens konsekvenser i lavindkomstlandene Sudan, Myanmar og Columbia.

Lidt af en flabet gavtyv

Erhvervsmanden Christian Frigast, der står bag Danmarks største kapitalfond Axcel, har siden 2018 diskuteret opkøb og fusioner af mellemstore virksomheder i kapitalfondens advisory board sammen med Lars Rebien Sørensen.

»Lars er jo rigtig god til at skabe en behagelig stemning i en bestyrelse. Han er vidende, nem at samarbejde med og ikke bange for at rose andre mennesker. Samtidig hviler han i sig selv og er meget ærlig om, hvad han ved, og hvad han ikke ved,« fortæller Christian Frigast.

Den tre år ældre Christian Frigast shanghajede Lars Rebien Sørensen, året efter at han forlod posten som adm. direktør for Novo Nordisk, med et tilbud om at blive formand for kapitalfondens rådgivende organ.

Her har Lars Rebien nu i næsten tre år ledt diskussionerne, når gruppen af rådgivere har drøftet investeringscases.

Hverken Liselotte Højgaard eller Christian Frigast kan pege på større ledelsesmangler hos Lars Rebien.

Christian Frigast skal lige tænke sig om, før han forsøger at svare.

»Lars kan godt være flabet, men det kan jeg godt lide. Han kan være flabet på den gode måde. Der kan han være lidt af en gavtyv. Han har et glimt i øjet. Og når han har sat sig noget for, får han det gennemført. Selvom han er meget globalt tænkende, er han langtfra en overklassedreng. ‘What you see is what you get’. Han imponeres alene af indhold og aldrig af kulissen,« fortæller Christian Frigast.

Vigtigt at vinde

Lars Rebien Sørensen kommer fra en middelklassefamilie i Hvidovre og Avedøre med en hjemmegående mor og en far, der var ingeniør. Han var den midterste i en søskendeflok på tre.

»Det var en tryg, almindelig barndom. Ingen i familien var akademikere. Hvis man ville opnå noget, skulle man selv skabe det. Det var hele værdigrundlaget. Det har jeg været flasket op med fra starten af,« fortæller han.

Da han som den første i familien færdiggjorde en gymnasial uddannelse, prøvede han forgæves kræfter med ingeniørstudiet. Herefter legede han med tanken om at blive pilot, men efter flere drøftelser sporede han sig ind på uddannelsen som forstkandidat.

»Det var noget, der passede mig. Det var næsten en militaristisk uddannelse. Det var hårdt, og man skulle fælde træer. Formålet var, at man skulle uddanne unge folk, der kunne administrere statens skove og hjælpe de private godsejere. Jeg havde nul baggrund i skoven. Vi var tre, der kom fra København, resten var godsejersønner,« siger Lars Rebien.

På trods af de manglende forudsætninger gennemførte Lars Rebien Sørensen ikke blot studiet, hans arbejdsomhed skaffede ham selvfølgelig topkarakterer, og som en af de eneste blev han efterfølgende opfordret til at søge et job som skovrider i statsskovene.

Samme tendens fortsatte hos Novo Nordisk. Her blev han mere end tre årtier senere udnævnt som verdens bedste direktør af det amerikanske ledelsesmagasin Harvard Business Review i 2015 og 2016 på baggrund af sine økonomiske, sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige resultater.

Novo Nordisk Fondens aktuelle strategi fokuserer på seks nøje udvalgte områder, blandt andet forskning inden for biomedicin, patientcentreret behandling og bæredygtig udvikling i life science-industrien. Sammen skal de seks områder støtte de vidensbaserede miljøer og samtidig inspirere unge til at vælge naturvidenskabelige fag.Foto: Joachim Rhode

»Jeg er meget konkurrencepræget. Psykologen vil sige, at jeg har meget lavt selvværd, og at jeg derfor forsøgte at opbygge min egen selvtillid ved at konkurrere med alt og alle. Men selvtillid er jo erstatningen for selvværd. Hvis man har højt selvværd, har man ikke behov for at konkurrere med alt og alle, for så ved man, at man er god nok. Men af en eller anden grund var det meget vigtigt for mig at vinde og blive bedst, og det blev jeg også i gymnasiet og på forstkandidatuddannelsen,« siger han.

Lars Rebien har dog svært ved at sætte fingeren præcist på, hvor det lave selvværd skulle komme fra.

»Jeg ved ikke, om det ganske enkelt skyldes et iboende selvværd, som siger: ‘Jeg er ikke god nok’. Omvendt kan man sige, at jeg i min erhvervskarriere også er blevet mødt af udfordringer, som ikke har væltet mig, og hvor jeg bare er kløet på. Det kunne jo tyde på det modsatte, og jeg har ikke noget problem med, at folk opfatter mig på den ene eller den anden måde,« siger han.

Den bedste version af sig selv

Lars Rebien Sørensen vidste allerede tidligt i sin karriere, at han ville gå ledelsesvejen. Der, hvor magten og indflydelsen er.

»Du kan sige, at det er det, jeg har vist mig at være god til. Jeg kan hverken spille musik, tegne eller male. Jeg har ingen særlig kunstnerisk åre. Det kan jeg godt sige med sikkerhed. Jeg synes simpelthen, at ledelse er så spændende, at det er noget, der driver mig,« forklarer han.

Lars Rebien Sørensen tilskriver ikke sine resultater stor intelligens, men mere hårdt arbejde, som har kostet andre steder i livets regnskab.

I et interview med Berlingske fra 2002, to år efter sin tiltrædelse som adm. direktør i Novo Nordisk, reflekterede han over arbejdets betydning for familielivet og for hans børn. Og han ender med at konstatere, at han nok arbejder mere end de fleste, men samtidig sætter han spørgsmålstegn ved det perfekte familieliv.

»Det er min opfattelse, at en som mig, der har prioriteret arbejdet, som jeg har gjort, bliver set ned på i den generelle befolkning. At jeg har været så enøjet og knoklet på. Men med sådan et job, som jeg har haft, kræver det bare en utrolig arbejdsindsats, hvis man vil gøre det ordentligt. Det er umuligt at gøre fra otte til fire,« siger han i dag.

Lars Rebien Sørensen har været gift med svenske Charlotte i over 25 år. De mødte hinanden i USA, og sammen har de tre voksne børn. Ægteparret bor i Klampenborg.

Ligesom Lars Rebien Sørensens egen mor har Charlotte været hjemmegående for at passe deres børn, mens han er gået på arbejde.

I dag erkender han, at han har arbejdet for meget.

»Jeg har arbejdet mere, end hvad godt er,« siger han.

Trods indre konflikter er han alligevel ikke i tvivl om, hvorfor han efter knap 35 år som topchef i Novo Nordisk fortsatte til endnu en prominent post som formand for fonden.

»På det personlige plan er jeg ansporet af, at jeg tror, jeg har det bedst, når jeg arbejder, og direkte adspurgt har min kone det også bedst, når jeg arbejder. Hun synes, at jeg er den bedste version af mig selv, når er jeg er engageret og beskæftiger mig med et eller andet, så på den måde passer det mig udmærket. Så længe jeg kan få lov til at stille spørgsmål og sætte retning, så må vi se, hvordan det går, når det ikke er relevant længere,« siger Lars Rebien Sørensen.

En fundamental problemstilling

Et af de tilbagevendende kritikpunkter af Novo Nordisk Fonden er, at fonden med sine kolossale donationer prioriterer forskning og behandling inden for diabetes, og at den prioritering understøtter Novo Nordisks forretning mere, end det er godt for almenvellet.

Selvom fondens fundats tegner de overordnede rammer, når Novo-milliarderne skal bevilges, er bestemmelserne formuleret tilpas abstrakte, så Lars Rebien Sørensen og den øvrige bestyrelse stadig har magten over den retning, som de mener, at pengene skal flyde i.

Fondens uddelinger er ikke styret af hverken styrelser eller politik. Blot fundatsen. Men med magt følger også ansvar, og mens en donation kan være med til at skabe banebrydende forskningsresultater på ét område, kan det samme gælde i fravalget af et andet projekt, bare med omvendt fortegn.

Det er en problematik, som Lars Rebien Sørensen er bevidst om.

Jeg er meget konkurrencepræget. Psykologen vil sige, at jeg har meget lavt selvværd, og at jeg derfor forsøgte at opbygge min egen selvtillid ved at konkurrere med alt og alle. Men selvtillid er jo erstatningen for selvværd. Hvis man har højt selvværd, har man ikke behov for at konkurrere med alt og alle, for så ved man, at man er god nok

Lars Rebien, bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden

»Det er jo en fundamental problemstilling, som er fuldstændig legitim at rejse, men jeg synes jo, at det er med til at gøre Danmark rigere, dygtigere og mere international, at vi har fondskonstruktionen, som sikrer, at store virksomheder ikke kan overtages, og at de er forpligtet til at tænke langsigtet. Men det er helt klart, at hvis du ser det ud fra for eksempel Det Humanistiske Fakultets perspektiv, er det sværere at se logikken i prioriteringen af vores uddelinger. Derfor er vi fortalere for, at det er regeringens opgave bredt at støtte forskning og uddannelse. Vi kan give noget ekstra, som gør, at vi som land inden for visse områder kommer i verdensklasse, men det er regeringens ansvar at fastlægge, hvilke sektorer man skal uddanne folk i, således at samfundets behov bliver dækket,« siger han.

Helt anden type samfund

Som adm. direktør for Novo Nordisk var det en af Lars Rebien Sørensens vigtigste opgaver hele tiden at være to skridt foran konkurrenterne.

Det gælder stadig som formand for Novo Nordisk Fonden. Her lyder opgaven blot på at udpege de projekter eller områder, der kan føde morgendagens store videnskabelige opdagelser.

Når han ser i krystalkuglen, ser han både mRNA-vaccineteknologi og brugen af stamceller til behandling af sygdom, blandt andet i hjernen, hjertet og nyrerne, som områder, der kræver mere opmærksomhed, men som også rummer mulighed for store fremskridt.

Mest alarmerende, men samtidig også meget underbelyst er ifølge Lars Rebien Sørensen fænomenet antimikrobakteriel resistens (AMR).

Novo Nordisk Fonden har derfor sammen med en række andre danske lægemiddelproducenter investeret i den såkaldte AMR Action Fund, en global fond, som har en ambition om at medvirke til opdagelsen af to-fire nye typer antibiotika om året.

Novo Nordisk Fonden støttede projektet med 330 mio. kr., og tilsammen donerede de danske firmaer 500 mio. kr., således at AMR Action Fund i alt råder over en pulje på omkring seks mia. kr.

»Vi så problemet med AMR ved World Economic Forum for nogle år siden, og allerede nu findes der eksempler på, at folk kan blive alvorligt syge og have svært ved at finde en effektiv antibiotikabehandling. Derfor besluttede vi for nogle år siden, at vi skulle være med til at gøre noget på det område. Men nu ser vi så et andet, men relateret felt, nemlig infektionsmedicin, som vi ellers havde forladt, og som er blevet relevant under COVID-19. Det kræver også vores opmærksomhed,« siger han.

Fonden skal skubbe på

Lars Rebien Sørensen forklarer, at både AMR og infektionsmedicin er eksempler på felter, som på visse måder har været i stilstand. Det private erhvervsliv har manglet økonomiske incitamenter til at udvikle nye løsninger inden for begge områder, mener han.

»Vi har været med til at sætte skub i området inden for AMR, og vi håber, at vi også kan sætte skub i et forbedret niveau af infektionsmedicin, så vi kommer tilbage til noget af den styrke og kompetence, som Danmark havde og repræsenterede for mange år siden. Statens Serum Institut var jo en hæderkronet institution. Det er ikke sådan, at de ikke er det nu, men vi stod i hvert fald klædt af, da COVID-19 ramte, og vi var noget på hælene som samfund. Det skal vi kunne gøre meget, meget bedre,« siger Lars Rebien Sørensen.

Snakken om fremtidens opfindelser markerer slutningen for interviewet. Da vi skal sige farvel, stikker han lappen frem og giver et fast håndtryk. Måske er det lykkedes at genoplive Vestens foretrukne hilsen med videnskabelige fremskridt.

»Held og lykke,« siger han. »Jeg har sympati med alle, der skal interviewe mig.«

Han griner, mens vi forlader bygningen fulgt af kommunikationsrådgiveren, der har været til stede under hele interviewet.

Det er sen eftermiddag. Som formand kan Lars Rebien Sørensen tillade sig at gå til direktørtid. Vende snuden mod Klampenborg, slå benene op og læse en dansk avis.

Det har han endelig fået tid til.

Skriv kommentar