Med støtte fra Lundbeckfonden vil professor i Klinisk Medicin ved AUH, Søren Dinesen Østergaard, sammen med læge og ph.d. fra Göteborg Universitet Fredrik Hieronymus hjælpe skizofrenipatienter med at undgå forsøg med forskellige typer antipsykotisk medicin, før de finder det, der virker for dem.

»Vi ved, at antipsykotisk medicin faktisk har god effekt på symptomerne ved skizofreni – når man vel at mærke finder frem til det rette præparat. I den aktuelle behandling tager det desværre ofte en del tid at finde frem til det præparat, der er det rette for den enkelte. I den mellemliggende tid kan patienterne være svært plagede af deres symptomer – og det er ikke tilfredsstillende for hverken patienterne eller for os som læger. Vores ambition er derfor, at nå frem til den bedst egnede behandling så hurtigt som overhovedet muligt. Vi tror, at dette projekt er et skridt i den rigtige retning på den front,« siger Søren Dinesen Østergaard.

De to forskere vil med hjælp fra registerdata forsøge at finde ud af, hvilke karakteristika der har betydning for, hvilket antipsykotisk præparat, der virker for den enkelte patient. Omtrent 40.000 danskere lever med skizofreni, og mange af dem har oplevet at hoppe fra medicin til medicin, fordi lægerne i dag ikke har nogle indikatorer for, hvorfor det ene præparat har effekt for nogle patienter, mens andre patienter har brug for et andet.

Værktøj til klinikerne

Forskningen skal baseres på et datasæt, som Lundbeck-forskningsprojektet IPSYCH (The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research), har skabt, og derfor bliver projektet også i samarbejde med IPSYCH, forklarer Søren Dinesen Østergaard. Samtidig modtager forskerne også 1,6 mio. kr. fra Lundbeckfonden til projektet.

»Projektet udføres i samarbejde med et meget stort forskningsinitiativ, som hedder iPSYCH. Det er iPSYCH-gruppen, der har etableret det meget store datasæt, som vi får adgang til. Vi er meget taknemmelige for den mulighed,« siger han og understreger, hvorfor man har valgt at fokusere på blandt andet genetik i projektet:

»Vi oplever, at nogle patienter har en utrolig god respons, når de først får den rette medicin – og den respons skyldes ikke tilfældigheder. Den er bl.a. forklaret ved, hvordan man ser ud genetisk, og dermed hvordan ens hjerne fungerer. Derfor er de genetiske data en nøgleressource i det forskningsprojekt, vi nu påbegynder.«

Endemålet for Søren Dinesen Østergaard og Fredrik Hieronymus er at kunne give klinikerne et værktøj, der kan hjælpe med at træffe det rigtige valg om medicin, når de sidder med patienterne. Indtil videre løber projektet to år, og forskerne forventer derfor også, at der er resultater på bordet inden for den tidsramme.

»Ideelt set bliver fremtiden sådan, at når en læge har en nydiagnosticeret patient med skizofreni, hvor der er behov for behandling med antipsykotisk medicin, så overføres en karakteristik af patienten – f.eks. data vedrørende køn, alder ved sygdomsdebut, familiehistorie for psykisk sygdom, symptomprofil, samt evt. resultatet fra en genetisk test – til en algoritme, der kan beregne hvilken type antipsykotisk medicin, der er den rette til netop denne patient. I dag mangler vi i høj grad værktøjer, der kan hjælpe os med at træffe valget om den mest egnede medicin til den enkelte patient,« siger Søren Dinesen Østergaard.