Den forløbsydelse for diabetespatienter, som de praktiserende læger siden 2006 har kunnet tilslutte sig, bortfalder med den nye overenskomst. Det betyder, at det honorar, som en praktiserende læge modtager for at behandle en diabetespatient, fremover ikke adskiller sig fra det honorar, lægen modtager for at behandle patienter med andre kroniske lidelser. Med overenskomsten bliver alle kroniske lidelser samlet under én fælles paraply og honoreret efter ydelse 0120 om aftalt specifik forebyggelsesindsats — den såkaldte ‘kroniker-ydelse’.
Thomas Bo Nielsen, konsulent i PLO, mener, at forløbsydelsen og kroniker-ydelsen i virkeligheden tjener det samme formål, og at det er forklaringen på, at forløbsydelsen nu bliver afskaffet: »At forløbsydelsen for diabetespatienter bortfalder nu, er egentlig bare et udtryk for at de to ydelser smelter sammen til én fælles ydelse for kroniske patienter,« siger han.
At forløbsydelsen bortfalder betyder helt konkret, at de praktiserende læger i stedet for at modtage et årligt grundhonorar på 1100 kr. for at varetage behandlingen af en diabetespatient, nu får tilbudt et honorar på 360 kr. for at tilse en kronisk patient. Eventuelle tillægsydelser bliver lagt oveni honoraret, og de mellemliggende konsultationer bliver honoreret som almindelige konsultationer.
Diabetesydelsen var oprindelig tænkt som et tiltag, der skulle gøre det lettere for de praktiserende læger at planlægge og kvalitetssikre behandlingen og kontrollen af diabetespatienter i almen praksis, forklarer Thomas Bo Nielsen: »Grundhonoraret på 1100 kr. skulle dække årskontrollen samt mindst én opfølgende kontrol i løbet af året. Alle mellemliggende kontroller var nul-kroners-ydelser og blev aftalt med den enkelte patient ud fra patientens risikoprofil og mulighed for egenkontrol«, siger Thomas Bo Nielsen.
Holder øje med behandlingen
Diabetesforeningens direktør, Henrik Nedergaard, har i samspil med sit lægefaglige bagland drøftet, om bortfaldet af diabetesydelsen kommer til at påvirke behandlingen af diabetikere i en negativ retning. Vurderingen lyder, at det tilsyneladende ikke er tilfældet:
»Diabetesydelsen har fungeret som et incitament, som vi kan konstatere, har betydet, at de praktiserende læger samlet set er blevet mere opmærksomme på at sikre diabetespatienter — særligt type 2 diabetikere — en bedre behandling. Vi forventer, at det incitament bliver fastholdt fremover, også selvom ydelsen nu forsvinder«, siger Henrik Nedergaard.
På Diabetesforeningens hjemmeside fremgår det, at der i Danmark i dag er 321.000 diagnosticerede diabetikere, og en fremskrivning viser, at det tal i 2025 vil være steget til 600.000 tilfælde. At samfundsudviklingen går i retning af, at dels flere danskere får diabetes og dels flere tilfælde af lidelsen bliver opsporet, betyder efter alt at dømme, at fokus på at sikre en fortsat god behandling bliver fastholdt, forudser Henrik Nedergaard: »Af den grund accepterer vi i Diabetesforeningen, at diabetesydelsen bortfalder, men det er selvfølgelig vigtigt, at vi fortsat holder et vågent øje med, om kvaliteten af diabetesbehandlingen bliver ved med at holde det samme høje niveau«, understreger han.
Anvendt i hver tredje praksis
Ifølge forhandlingsaftalen af 1. marts 2014 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO er begrundelsen for at afskaffe diabetesydelsen dels et ønske om at sidestille honoreringen for behandlingen af diabetespatienter med honoreringen for behandling af andre kroniske sygdomme, og dels at ydelsen har haft en begrænset udbredelse. Ydelsen har kun været anvendt i hver tredje praksis i 2013.
Thomas Bo Drivsholm, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved afdeling for Almen Medicin mener, at den manglende opbakning til ydelsen bl.a. er en konsekvens af, at diabetes er en sygdom, som er svær at afgrænse: »Flertallet af patienter med type 2 diabetes døjer også med en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdomme hører principielt ikke ind under diabetesydelsen, men i praksis er det ikke meningsgivende at skille de to ting ad. Og vi vil jo gerne være sikre på, at vi får løn for det, vi faktisk laver,« siger Thomas Bo Drivsholm.
Thomas Bo Drivsholm forstår derfor godt, at det er blevet besluttet, at diabetesydelsen bortfalder med den nye overenskomst. Han mener til gengæld, at de praktiserende lægers basishonorar kunne differentieres på baggrund af demografiske forskelle: »De læger, som har en overvægt af f.eks. ældre patienter, patienter som er dårligt uddannede eller har en anden etnisk herkomst end dansk, kunne med fordel modtage en større bid af lagkagen. På den måde ville lægerne få et økonomisk incitament til at tilse de ‘behandlings-tunge’ patienter,« siger Thomas Bo Drivsholm.
Ifølge forhandlingsaftalen mellem RLTN og PLO medfører omlægningen af ydelsen en besparelse på 21 mio. kr. Besparelsen er nødvendigvis afhængig af antallet af mellemliggende konsultationer og tillægsydelser.
