Flere får trombolyse – færre ­indlægges på specialafsnit
Foto: Pia Crone Madsen

Flere får trombolyse – færre ­indlægges på specialafsnit En stadig større andel af danske apopleksipatienter bliver indlagt så hurtigt, at de kan få blodpropopløsende behandling med trombolyse eller trombektomi. Til gengæld bliver færre indlagt på apopleksiafsnit på hospitalerne, hvilket bekymrer styregruppe bag kvalitetsdatabase.

Hurtig reaktion på symptomer på apopleksi har stor betydning for behandlingsmuligheder og for den pågældendes prognose. Det budskab er tilsyneladende slået igennem både i befolkningen, i det præhospitale beredskab og i sundhedsvæsenet generelt, antyder den seneste årsrapport for 2018 fra Dansk Apopleksiregister.

Andelen af patienter med akut apopleksi, der bliver indlagt inden for 3 eller 4,5 timer efter symptomdebut, fortsætter den konstante stigning, der har været siden 2015. Næsten halvdelen af alle patienter med akut apopleksi, 49 pct., indlægges nu inden for 4,5 timer.

Den positive udvikling hænger tæt sammen med et andet vigtigt målepunkt: Årsrapporten viser, at et stadig stigende antal patienter med akut iskæmisk apopleksi får foretaget blodpropopløsende trombolysebehandling eller får udført en trombektomi. I 2018 skete det for henholdsvis 19 pct. og 6 pct. af patienterne, viser årsrapporten.

Uddannelse og større opmærksomhed i det præhospitale beredskab om symptomer på apopleksi, kombineret med organisatoriske ændringer på hospitalerne og forbedret billeddiagnostik, har været med til at øge andelen af apopleksipatienter, der kan få disse behandlinger, vurderer Dorte Damgaard, formand for Dansk Apopleksiregister og overlæge på stroke-enheden på neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Tidsvindue kan forlænges

»Internationalt ligger Danmark højt i forhold til andelen af patienter, der får trombolyse. En af årsagerne er, at regionerne for nogle år siden tog initiativ til at nedsætte lærings- og kvalitetsteam på området. Ud over at vi har fået optimeret indsatsen på hospitalerne, har det præhospitale beredskab i form af alarmcentraler, ambulancepersonale, lægebiler, lægehelikoptere m.v. fået en større forståelse for betydningen af en hurtig indsats og er blevet bedre til at identificere strokepatienter,« siger Dorte Damgaard.

Trombolysebehandlingens akilleshæl er fortsat, at den som udgangspunkt skal bruges inden for et tidsvindue på 4,5 timer efter symptomdebut.

»Vi har de senere år fået ny viden, som viser, at vi ved at bruge avanceret billeddiagnostik er blevet i stand til at behandle ud over tidsvinduet. Dermed kan vi behandle patienter med ukendt symptomdebut, og vi kan tilbyde behandling til flere ‘sene’ strokepatienter med enten trombolyse ved små blodpropper eller med trombektomi ved større blodpropper,« siger Dorte Damgaard.
92 pct. af de trombolyserede patienter bliver behandlet inden for en time efter ankomst til en trombolyseenhed. 84 pct. af alle de apopleksipatienter, der får enten trombolyse eller en trombektomi, får fuldt ud genoprettet blodtilførslen til hele det område af hjernen, som det lukkede blodkar forsyner med blod. Det er ifølge årsrapporten på niveau med eller bedre end de resultater, som er opnået i de randomiserede studier.

Tendens er stærkt bekymrende

Årsrapporten peger på en tendens, som kan bidrage til en dårligere prognose og en ringere overlevelse blandt apopleksipatienter: Databasens styregruppe er bekymret for, at årsrapporten viser en på nationalt plan faldende eller stagnerende tendens til indlæggelse på apopleksiafsnit, og at der sikres, at patienterne får foretaget en ergo- og fysioterapeutisk vurdering, ernæringsscreening og dysfagiscreening. Tendensen er »stærkt bekymrende«, fordi det efter styregruppens vurdering »har direkte konsekvens for patientsikkerheden«.

»Særlig opmærksomhed bør rette sig på, at patienter med apopleksi indlægges på apopleksiafsnit med de tilhørende sundhedsfaglige ressourcer, tværfaglig koordinering og ekspertise, og at dette sker med mindst mulig forsinkelse,« skriver styregruppen bag årsrapporten og påpeger samtidig, at »de nævnte indikatorer udgør helt basal behandling af patienter med apopleksi«.

»Den manglende evne til at leve op til standarden kan skyldes, at vi i den seneste årsrapport har indskærpet, at indlæggelse på apopleksiafsnit skal ske på selve indlæggelsesdagen. Patienten skal være det rigtige sted fra starten, så vi ikke mister muligheden for eventuel trombolyse eller trombektomi. Vi kan desværre ikke udelukke, at organisatoriske ændringer med oprettelse af regionale akutmodtagelser med ‘alle patienter ind ad samme dør’ har udfordret sandsynligheden for at blive indlagt på et apopleksiafsnit. Regionalt er det muligt at organisere sig, så patienter med mistænkt apopleksi – ligesom f.eks. patienter med blodprop i hjertet – går uden om akutmodtagelsen og direkte til neurologisk afdeling,« siger Dorte Damgaard.

Lav dødelighed

Årsrapportens appendix rummer en mængde oplysninger, hvor det på afdelingsniveau er muligt at finde oplysninger om fordeling på typer af apopleksi, sværhedsgrad, alkoholforbrug, rygning, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, social status m.v. Oplysningerne har gjort det muligt at lave justerede, sammenlignende analyser af dødeligheden ved akut iskæmisk apopleksi på regions- og afdelingsniveau.

Nationalt er dødeligheden otte pct., hvilket i et internationalt perspektiv er lavt. Databasens dækningsgrad er 89 pct. i forhold til Landspatientregisteret, hvilket betyder, at der mangler dødelighedsdata for 1.652 apopleksipatienter. Mere end halvdelen af de manglende patienter kommer fra Region Hovedstaden.

»Det er kendt, at indførelsen af Sundhedsplatformen har givet registreringsproblemer. Generelt kan vi ikke udelukke, at der kan være bias blandt de uoplyste patienter. Men det er vores vurdering, at det kun er en mindre del af de uoplyste patienter, der døde af apopleksi. Vi vil også se på eventuelle tendenser over tid,« siger Dorte Damgaard.

Dansk Apopleksiregister har været i drift siden 2003, og der er siden registreret flere end 200.000 patientforløb i databasen. Årsrapporten for 2018 omfatter data for 11.885 patientforløb.

De bedste til behandling af apopleksi

Rang 2019Rang 2018HospitalScore*
114Sønderborg100
13Hospitalsenheden Vest100
36Roskilde96
49Aarhus95
512Bornholm94
55Esbjerg94
71Nordsjællands Hospital93
76Kolding93
710Aalborg93
101Bispebjerg92
116Herlev91
1210Glostrup88
133Nykøbing F.87
1313Odense87
-14Rigshospitalet**-
* Baseret på tal for behandlingskvalitet indberettet til Dansk Apopleksiregister: Årsrapport 2018 (1. januar ‐ 31. december 2016), omregnet til indekstal og vægtet.
** Indgår ikke i vurderingen pga for mange uoplyste indikatorer

Skriv kommentar