Patienter venter for længe på at komme til første udredningssamtale for demens. Og når patienterne kommer til udredningssamtalen, kan der stilles spørgsmålstegn ved udredningens kvalitet. Det viser seneste årsrapport fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, hvor data viser, at det halter med demensudredningen på landets hospitaler. 58 pct. af patienterne ventede i 2020 længere end 90 dage på udredning, hvilket i årsrapporten beregnes som tiden fra henvisning til diagnosesamtale. Ifølge den fastsatte standard skal mindst 80 pct. være udredt inden...